Sommer og Svævefluer

Sommer kystørred – husk solcreme og din nattesøvn

Denne artikel har været udgivet i Sportsfiskeren 2026

Læs den og mange andre fede artikler direkte på Sportsfiskeren

Foto: Sven Riber / Morten Valeur

Det er træls at blive gammel, også for en havørredfisker.

Energien bliver mindre, turene kortere, benene usikre, linen sværere at få igennem flueøjet og sommerens skønne natfiskeri nærmest helt uoverskueligt. En mistet nattesøvn føles jo som tre dages tømmermænd efterfølgende.

Jeg har dyrket rigtigt meget natfiskeri på kysten i mine unge dage, men som årene gik blev natturene til aften- og morgenture. Så røg morgenturene så småt, og nu er der efterhånden også langt mellem de sene aftenture.

Okay, tænker du måske, er ham Claus Eriksen blevet så gammel, at nattesøvn nu er vigtigere end havørredfiskeri?

Nej da – eller jo, jeg er blevet gammel, men at natfiskeriet om sommeren er droppet, skyldes udelukkende, at dagfiskeriet er langt bedre.

Juli/august er kysten bedste havørredmåneder

Er du, som havørredfiskere er flest, så fisker du primært kystørreder forår og efterår, særligt meget i månederne marts, april samt oktober. Starten af maj byder på hornfisk iblandet havørreder, men som foråret går over til sommer i juni, så dør fiskeriet ud, og du pakker kystgrejet sammen, og kikker mod andre fiskeformer indtil sidst i september, hvor kysten kalder på dig igen.

Du ved godt, at der også kan fanges havørreder om sommeren, men så skal det være om natten. Det prøver du måske en nat eller to sommeren over, men dine samlede timer på kysten er få, i forhold til forår og efterår.

Din plan holder næsten. Marts, april og oktober er gode havørredmåneder. Maj/start juni er rigtig svær. Så den naturlige tanke er, at juli/august bare er endnu værre, hvis du altså ikke lige er natteravn. Her er du dog helt gal på den. Dagsfiskeriet på den åbne kyst er fantastisk om sommeren.

Der findes grundlæggende to typer sommerørreder. Den blanke fisk der er på fødejagt, og den gyldne letfarvede fisk der på gydevandring. Det er sidstnævnte, sommerens dagsfiskeri drejer sig om (den blanke fanger du ofte kun om natten).

Allerede i maj/juni begynder vandringstrangen så småt at trække i kystens havørreder, men det er i juli/august den for alvor tager til, og bringer langt hovedparten af de voksne havørreder på farten. Havørreden bryder op fra fødepladserne, samles og drager mod og langs kysten. Ikke for at finde føde, men måske for at få ”landpejling” på vejen til deres respektive gyde å.

Efter Sankt Hans tager det hele virkelig fat. Målet er fast, men fiskene har ikke travlt. De vandrer kystnært, stopper i lange perioder og hviler. De spiser gerne, hvis chancen byder sig, men føde er ikke det vigtigste. De er heller ikke sarte overfor høje vand temperaturer, manglende strøm, varmt sommervejr, stærk solskin eller tidspunkt på døgnet. Vandringsfisken er faktisk ret ligeglad med det meste. Den trækker stille og roligt langs kysten uanset forhold. Det virker som om, at de trækker om natten, og tager ophold om dagen. Den teori baserer jeg på, at natfiskeren sjældent fanger de gyldnede sommerfisk (den fødesøgende blankfisk fanges derimod bedst om natten). En ørred på træk hugger ikke (bare spørg enhver å fisker), men en havørred der tager ophold, den er til at lokke. Mon ikke 70 – 80 % af de store fisk får gydetrang hvert år, og derfor potentielt vil hugge i dagtimerne. Resten af de store ørreder bliver blanke overspringere, der bedst fanges i sommernatten. Dvs. at dagfiskeren teoretisk har 3 – 4 gange så mange fisk at gå efter. Det er jo noget, der vil noget, og det passer meget godt med mine erfaringer.

Om sommeren fanger jeg i dag mere end dobbelt så mange fisk i dagtimerne, end da jeg lagde samme indsats om natten, for ikke så mange år tilbage.

Vandringsfisken er social. De følges og samles gerne. Ikke tætte som stimefisk, men mere som flokfisk der holder af hinandens selskab i samme område. Det betyder at kystpladser der føltes tomme for fisk den ene dag, pludselig byder på et havørredeventyr dagen efter hvis et træk fisk er ankommet.

Har en flok fisk først taget ophold ved en givende kyststrækning, så kan de fint blive der i mange dage i træk, mens flere og flere fisk kommer til, og du kan dag efter dag opleve super fiskeri i det samme område. Et pudsigt fænomen er dog, at den dag det store sommerregnskyl kommer, så smutter fiskene natten efter, og du må vente på at en ny flok dukker op.

Ret høje vandtemperaturer er som sagt ingen hindring, Der er dog en grænse kommer kystvandet over 20 grader, så søger fisken mod dybere køligere vand. Derfor er pladserne til sommerfiskeriet i dagtimerne altid kendetegnende ved, at der er god vanddybde tæt på land. Klassiske klintekyster, kanter, odder, og stenede dybtvands kyster er det helt rigtige. Lavvandede revlekyster eller fjordområder duer ikke.

Fluer og grej

Jeg fisker min sommer fisk med flue, men de kan sagtens fanges på spin også. Sommerfiskeri er godtvejrs fiskeri, så ingen grund til det kraftige grej. Fiskene hænger ud tæt på land, sjældent på det helt lave vand, men på 1 – 2 meters vanddybde. Ved en dyb kyst er det ofte 10 – 20 meter fra land. Det er et område, selv det letteste flue- eller spinnegrej kan dække.

Hårdt vejr med bølger og uklart vand har jeg dårlige erfaringer med. Sådanne forhold kan give en blankfisk i dagtimerne, men de gyldne vandrefisk gider ikke bølger. De vil have rolige forhold.

Jeg bruger derfor en let 9’ fods klasse 4 fluestang. En flydeline med et ca. 3 meters forfang, der ender i en 0.25 mm spids.

Mit fluevalg er enkelt. Jeg bruger faktisk kun 2 forskellige. Førstevalget er altid en laksefarvet SloMo Pattegris. Det er simpelthen verdens bedste havørredfinder. Med den på forfanget kan jeg fiske en masse vand af hurtigt. Lægge god afstand mellem kastende, tage fluen hurtigt ind, og tro på, at hvis der er fisk i området, så skal de nok opdage fluen.

De fleste dage sidder SloMo grisen på hele dagen, fordi fiskene bare hugger når de ser den. Så ingen grund til flueskift der.

Læs mere om SloMo Fluerne her og hvordan du fisker dem!

Køb dine SloMo Rejefluer her!

SloMo fluerne har skum på ryggen. Det er dog ikke overfladefluer, de går lige under..
Det har den kæmpe fordel, at jeg straks kan se på overfladen hvis en fisk viser interesse for fluen uden at hugge den direkte. Sker det, på Pattegrisen så skifter jeg næsten omgående til en mindre svæveflue, som jeg fisker markant langsommere.

Svævefluen er mere en fluetype, end et fluemønster. Som navnet antyder, så skal svævefluen hænge og svæve ude ved fisken. Den skal derfor være bundet let med levende bløde materialer, der pulserer i vandet selv ved langsom indtagning.

Stor fisk – lille flue. Svævefluen er ekstrem effektiv når du ved hvor fisken bor.

Køb dine Svævefluer her!

Det er vigtigt, at du skifter til svævefluen i samme øjeblik du erkender, at den observerede fisk ikke vil tage SloMo Pattegrisen. Hvis du kaster mange gange til den samme fisk med den samme flue (eller blink), som den ikke ville have første gang, så enten skræmmer du, eller lukker helt ned for fisken, så den slet ikke kan lokkes efterfølgende.

Har jeg en havørred der følger SloMo Pattegrisen, så kaster jeg en gang mere, og fisker ekstra hurtigt ind. Virker det ikke første gang, så bakker jeg ca. 20 meter, skifter til Svævefluen, og fisker den langsomt gennem området hvor fisken var. Den teknik er næsten for effektiv til sommerørrederne.

Sommertaktik

Så hvis vi lige opsummerer mine erfaringer:

I højsommeren er der flere hugvillige havørreder langs kysten i dagtimerne, end om natten.

Det er dog et krav at der skal være noget dybt vand indtil eller meget tæt på den valgte plads. Strøm er fint, men slet ikke et krav

Sommerfiskeriet følger ikke kalenderen. Pas på med at starte for tidligt. Juni er dårlig, men efter Sankt Hans tager det fat. Uge 28 – 31 er de helt hotte, men hæng endelig på til et stykke ind i september.

Du fisker efter fisk, der tager ophold/hviler i dagtimerne. Dvs. de flytter sig ikke, det skal du gøre. Fisk i god fart en masser vand af. Du søger det område, hvor flokken hænger ud. Finder du en fisk, så har du nok fundet flere, og skal selvfølgelig affiske området ekstra grundigt. Et ”område” definerer jeg som 20- 30 meter på begge sider af det sted hvor du har set eller fanget den seneste fisk. Dvs. når du registrerer en fisk, så gå godt 30 meter tilbage og fisk i roligt tempo yderligere 30 meter frem i forhold til det sted fisken var. Giver det kontakt så gentag processen. Sker der ikke mere, så er det videre fremad i god fart igen.

Det gælder om at have de rigtige fluer med på kysten, og fluer til en hver situation. Læs også artiklen om Claus´ Specialfluer.

Læs Artiklen - Claus´ Specialfluer til havørred

Lad dig ikke slå ud af en enkelt nultur, måske er flokken skredet fra din plads natten før, men en ny flok vil snart dukke op, og den vil højest sandsynligt stille sig i samme område som den foregående.

Sov bare længe, vandrefiskene kan fanges hele dagen, uanset vejr, næsten. For hvis vejrudsigten lover ingen vind, altså havblik, så bliver det svært. Havørrederne skal nok være på pladsen, men de vil næsten være umulige at lokke. Du har en lille chance tidligt om morgenen i dagens første lys. Endnu bedre er det dog, hvis det bare blæser en smule op, så overfladen rifles.

Så det er snart det sker, og så er det ”game on”.

Claus Eriksen