Eriksens Specialfluer - De særlige kystfluer og teknikker der kan redde din dag.

Når havørrederne er sulten for sjov..

 - De særlige kystfluer og teknikker der kan redde din dag!

Kystens havørred er ingen kostforagter, og 9 ud af 10 dage vil den hugge på en stribe af forskellige fluer, men hvad med den 10. dag? Skal vi da leve med en nul-bon?
Nej - siger Claus Eriksen!

Med den rette viden, teknik og fluer i boksen kan vi overliste havørrederne 10 ud af 10 dage derude. I denne artikel guider han dig grundigt igennem hvad der skal til på de svære dage..

Find Claus Eriksens Specialfluer fra artiklen lige her!

De klassiske standard mønstre...

Brenda, Magnus, Pattegrisen, Kobberbassen, Alive rejen og en stribe af andre kendte og mindre kendte fluer udgør kernen eller standardmønstrene af vores kystfluer, og de fylder naturligt hovedparten af pladsen i alle kystfluebokse landet over. De dækker nemlig over 90% af vores (og havørredens) fluebehov.

Forskellige størrelser og farvekombinationer gør at standard mønstrene også er året rundt mønstre. Fx den hædrekronede Magnus. En god sommerflue i den standard grå version og en fantastisk vinterflue hvis vi ændre navnet til Polar Magnus og forsyner den med et pink fronthackle og flashy kropsdubbing. Pattegrisen ligeså. Den originale grisefarvede er suveræn i vinterhalvåret, en sandfarvet version tit bedre i sommerperioden. 
De kendte mønstre er vores basis fluer, og vi kan afhængig af årstid tilpasse valget udfra basen så det ofte falder i fiskens smag.

Ideen bag en kystflue er selvfølgelig at, den for havørreden, skal ligne noget spiseligt. Det sjove er, at de færreste rugbrødsfluer ligner havørredens mad særligt godt. Både form, størrelse og især farver adskiller sig ofte væsentligt fra fluernes naturlige forbilleder. Det er faktisk ofte en fordel.  Fluer der adskiller sig i større eller mindre grad fra havørredens naturlige kost, vil næsten altid vække dens nysgerrighed og huginstinkt. Der findes meget livagtige og tro kopier af rejer støbt i gummi – men en god rejeflue som fx Pattegrisen udfisker alligevel gummirejerne big time.. Pattegrisens øgende synlighed og overdrevende livlige bevægelsesmønstre tricker simpelthen havørreden bedre end den helt naturtro 
gummireje.

Næste er dog ikke altid – så før eller siden står du derude med fisk i vandet, der nægter at hugge dine rugbrødsfluer. Måske viser havørrederne sig i overfladen, måske følger eller napper de ganske forsigtigt. Reelle hug bliver det dog ikke til og det er ganske frustrerende, men sandelig også udfordrende. Man fristes da til at tænke simple løsninger. 

Hvis bare min Polar Magnus havde haft et gult fronthackel , eller Pattegrisen havde været oliven i stedet for sandfarvet, så havde det hele nok set anderledes ud. Tro mig – det havde det ikke. På de dage standard fluerne ikke bliver godtaget, da vil små ændring i de samme fluer ikke gøre den mindste forskel. Der skal en helt anden fluestrategi til.
 

Der er i grove træk tre ting der gør, at havørreden ikke gider dine rugbrødsfluer en given dag: 

1. - Når de har specialiseret sig og blevet ensporet på et bestemt fødeemne
2. - Når de faktisk ikke tager føde til sig, men stadig er nysgerrige. Jeg kalder dem ”sultne 
for sjov”.
3. - Når de slet ikke ser din flue fordi fysiske forhold i vandet gør at du ikke kan fiske ordentligt til dem.
 
I denne artikel koncentrer vi os bl.a. om havørrederne der har specialiseret sig, samt andre udfordringer du kan stå over for i dit havørredfiskeri..

Den specialiserede havørred
Havørreden er på en normaldag opportunist i sit fødevalg. Den tager hvad der kommer, 
stort som småt. Enkelte dage/perioder ryger den dog ind en overflod af den samme føde. 
Det kan være alt fra kæmpe børsteorme til fine sommerbier på overfladen. I de situationer 
da gør havørreden som alle andre rovfisk. Den specialisere sig, og bliver ensporet på ne
top det fødeemne, der er meget af. Den tager faktisk skyklapper på, og har kun øje for et 
fødeemne, og ænser intet andet. En ørred i ferskvand har mange sådanne perioder. En 
kystørred har færre, men de forekommer, og den dag du står midt i det, da er det vigtigt at kende til havørredens byttedyr og have de rette fluer i boksen.
 

Den rette flue på de svære dage er aldrig et helt særligt mønster, men derimod en flue der netop har de særlige egenskaber, kendetegn og som fiskes med den rette teknik, så ørreden forveksler den med det, den har specialiseret sig i på en given dag.

 

Tørfluen 

Lille sort skumflue - Allround fluen når havørredne har specialiseret sig i landinsekter.

Fyns Hoved – en juli aften

Havet lå spejlblankt omkring Fyns Hoved spidsen denne skønne sommeraften. John og jeg var de eneste fiskere, men vi var sandelig ikke alene på pladsen. Gang på gang brød havørreder i alle størrelser overfladen foran os, men trods alle vores anstrengelser ville ikke en af dem så meget som kikke på vores fluer. Selv de mindste tangloppefluer fisket på lange forfang og midt i området, hvor fiskene viste sig fik lov at glide uforstyrret gennem vandet. På et tidspunkt bemærker jeg, at der faktisk er ganske mange små sorte tordenfluer på vandet. Kunne det være dem fiskene også havde fået øje på? I specialæsken fandt jeg en sort skum tørflue. Den var alt for stor i forhold til de naturlige fluer, men farven passede da. Jeg sendte den ud mod det sted hvor en ørred sidst havde vist sig, og næppe havde skumfluen fundet sig til rette på overfladen, før den blev suget ned af en fin fisk. Jeg blev så befippet, at jeg kludrede tilslaget, men kastet efter var jeg skarp, og en fin blank halvmetersfisk lod sig lande. Den følgende time oplevede vi et klassisk tørfluefiskeri. Fluerne skulle ligge ubevægeligt og vente på fiskene. Trak de striber i overfladen eller sank det mindste, så bliv de ignoreret. Det gjorde til gengæld mindre at vores tørfluer var for store og faktisk ret dårlige imitationer af tordenfluer. Bare de flød og lå stille. Det var tankevækkende så nemme fiskene pludselig var at få i tale da vi havde knækket koden. 
Desværre blæste det op. Vinden fjernede insekterne fra overfladen og fisken forsvandt.
 

Det er sjældent at mængden af insekter på overfladen ved kysten er stor nok til at interessere havørrederne. I smalle fjorde med skov, sivområder og mark tæt omkring vandet sker det oftere, men selv her er det ikke hverdagskost.
 

Når det sker, så bliver fiskene dog hurtigt ekstremt specialiseret, og har kun øje for, hvad der kan findes på overfladen. Jeg tror faktisk, at enhver reje kan færdes risikofrit rundt i vandet i den periode. Derfor er det meget vigtigt altid at have et lille sortiment tørfluer med sig. Tordenfluer, sommerbier og stankelben er de insekter, der oftest lokker havørreder til overfladen, men jeg oplever ikke at præcise imitationer er afgørende. Bare det kan flyde.

Tobisjagt

Torø rev – en solskins septemberdag

Fisken rullede hårdt i overfladen på et meget belejligt tidspunkt. Jeg var netop klar til at lave et nyt kast og kunne derfor hurtigt ændre kastevinklen og lægge Pattegrisen ud foran fisken. Intet skete udover at fisken viste sig igen et par meter fa det foregående sted. Jeg 
kastede igen, og det hele gentog sig. Havørreden brød flere gange overfladen i aggressive vendinger, helt klart en fisk på jagt, men den ænsede ikke min flue. Jeg skiftede forgæves til en mindre sandfarvet variant, mens vandet faldt til ro og fisken stoppede med at vise sig. Chancen var nok spildt, jeg bandede indvendig. Det var en god fisk, men hvad skulle jeg have gjort? Den så jo fluen, men tog den ikke. Mens mine tanker analyserede situation så jeg fisken igen. Eller rettere jeg så hvad den jagede. 2 – 3 tobiser sprang panikslagen ud af vandet foran mig, og en anselig hvirvel afslørede, at der var noget grumt efter 
dem. Nu fik jeg travlt. Af med rejeflue og ned i æsken efter en Flatwing Tobis flue som jeg med rystende hænder fik bundet på så hurtigt, som det kunne lade sig gøre. Det første kast var kluntet og landede kun 15 meter ude til venstre samtidig med, at nogle tobiser blev jaget til overfladen til højre for mig. Jeg trak ind i en rasende fart for at komme til et nyt kast der kunne få fluen i den retning, men havørreden var hurtigere end mig. Den 
spurtede 10 – 12 meter gennem vandet og hamrede på tobisfluen lige foran mig. Et kast med den rette imitiationsflue skulle der bare til.

Tobiser er talrige langs kysterne primært i månederne april til september og havørredredene elsker dem. Når havørreder jager tobiser, så viser både jæger og bytte sig tit i overfladen. Tobiserne springer ud af vandet for at slippe væk. Ser du tobiser (eller andre fødefisk), der slår smut på overfladen så fisk grundigt i området. Der skal fart på for at fange en tobis, så en tobisjæger laver store plask, spring eller aggressive vendinger i overfladen, og er derfor ikke til at tage fejl af. Mange gange vil en havørred, der har et godt øje til tobiser kunne fanges på nærmest alle fluer bare de fiskes hurtigt, men det sker ligeså tit at kun en ret præcis tobisimitiation bliver godtaget. En 7 -9 cm Flatwing flue er min favorit til de situationer. 

Flatwing – den suveræn tobisflue. Bemærk stinger krogen bagerst

 

 

Tarponormen. I henholdsvis våd og tør tilstand. Så enkel men så effektiv. - Til højre en model med skum til det helt lave vand. - Det er denne model der gør en forskel!

 Sommerormene
 Foran Kerteminde roklub en juni nat.

Først da det var helt mørkt hørte jeg den første fisk. Lidt efter den næste. Jeg tændte pandelygten og lyste forsigtigt ned. Vandet var fyldt af små rødbrune børsteorme, der sværmede ind og ud mellem hinanden. Indenfor det næste minut hørte jeg fem plask lige ude foran mig. Festen var vist startet..! Havørredens ædefest på de små børsteorm der sværmer om sommeren. En fest der kun foregår om natten. Jeg viste godt det ville ske. Natten før havde jeg også inviteret mig til samme fest, men på trods af at vandet kogte af fisk foran mig, så var det kun lykkes at få et enkelt forsigtige hug på mine klassike natfluer. Jeg havde simpelthen ikke en flue i æsken, der lignede de små røde orme godt nok. Med bøjet nakke tog jeg hjem og spurgte Google om råd. I Florida har de den samme (eller en der ligner) orm. Når den sværmer, så går de store Tarpon amok. (prøv selv at Google fx Tar
pon worm hatch). Hvilken flue havde tarponfiskerne succes med? Et bundt lange rødbrune marabou fjer viklet på en langskaftet krog med lidt chenille foran. Det var det. Skuffende simpel, og ret ynkelig, men indrømmet, den lange bløde flue lignede de røde orm ganske 
godt, når den kom gennem vandet. Jeg tilføjede et lille skumhoved det gjorde at fluen fik den perfekt vinkel i vandet. Den lignede virkelig. Havørrederne var enige på den efterfølgende testnat. 5 stk. tog fejl af Tarpon ormen (som jeg døbte fluen) og den rigtige vare. Lidt af en revolution i forhold til natten før hvor jeg var til grin. De efterfølgende år har den altid virket, og mange nætter været det eneste der virker, når havørreden har fået de små orme på hjernen. Tak Google…

De små sommerbørsteorme er ikke kendt af så mange. Det skyldes at de kun sværmer en kort periode i de mørkeste timer sidst i juni eller i starten af august. Det starter i fjorde og vige og kommer så i gang en uges tid senere ude på den åbne kyst. Havørrederne 
elsker ormene, og de kommer ind på ganske lavt vand for at jage dem. Derfor har jeg også udviklet en variant af Tarpon ormen med lidt skum på ryggen, så jeg kan fiske fluen helt inde på 30 - 40 cm vand.  Visse nætter koger vandet af havørreder, der jager orm, men det er sjældent det er de nætter du fanger flest. Din flue er en ”orm” blandt mange i vandet, når festen kører, men tålmodighed belønnes.  Tarpon ormen er den rigtige flue, og før eller siden finder havørreden den i sommermørket.
 

Havørreder der kun ænser et fødeemne, og derfor sværere at fange opleves sjældent, men dog ikke så sjældent, at du kan være ligeglad. Tværtimod skal du glæde dig til det sker. 
For er du klar med de rette fluer og teknik, så er det dig, der løber med gevinsten
 

Ovenstående tre eksempler er dem du har størst chance for at stå i en dag, men vær opmærksom på at der sagtens kan opstå andre spændende udfordringer. Et efterår stod jeg fx pludselig mellem 4 – 5 store havørreder, der patruljerede en sandrevle, og gang på gang stødte snuden mod sandet. Jeg kunne ikke få dem til noget som helst. Revlen var fyldt med små fladfisk på størrelse med en femkrone, og jeg er sikker på at det var dem de jagede. Det er nu 10 år siden og jeg har aldrig set det siden. De små fladfiskefluer der sidder i specialæsken er snart rustet op, men jeg binder snart et par mere for man ved jo aldrig…

Find Eriksens Specialfluer lige her!

“Hvis havørreden ikke vil bide i dag så vil den nok i morgen.”
-Det citat har jeg fra min far, der indviede mig i havørredfiskeriet fantastiske verden. Det er dog ikke hans citat, jeg har hørt det mange steder fra. Det er faktisk meget sandhed i det, men alligevel er det jo helt ubrugeligt. For hvem kan vente til i morgen? Det er jo i dag vi fisker.

 

I udgangspunktet er havørreden let at fange, den hugger de fleste fluer, der bare nogenlunde ligner noget spiseligt…- Hvis den altså er på udkik efter noget spiseligt. I lange perioder er havørreden nemlig ikke fødesøgende, og da kan den være meget svær at danse med. Perioder, hvor havørreden er inaktiv er svære at forudsige. Nogle pladser sker det når strømmen ikke løber eller det modsatte, når bølger ikke ruller, vandstanden ikke er rigtig, vandet for salt, for koldt, for klart, for beskidt eller en anden ydre påvirkning. Lokale forhold spiller en afgørende rolle, og nogle forhold der slet ikke duer på en plads, kan være det eneste rigtige på en anden plads få kilometer derfra. Kun indgående lokalkendskab kan give et fingerpeg, men selv når de ydre forhold tilsyneladende alle virk
er helt rigtige har fisken mange perioder, hvor den holder munden lukket. Jeg kalder fænomenet for OFF havørreder.
Der er dog (heldigvis) flere stadier af OFF havørreder. Nogle er helt umulige fisk der aldrig kan lade sig lokke. Andre kan narres hvis man lokker med det rigtige.

Der er grundlæggende 3 situationer du kan komme ud for med havørreder der ikke vil lege med. De skal gribes lidt forskelligt an, men nogle gange virker de samme teknikker på flere af typerne. Der findes også kryds imellem de tre typer – det gør bare det hele endnu mere udfordrende.

1. OFF havørrederne og svævefluer

Havørreder går tit i kollektiv dvale. De hænger ud i flokke og ”slår mave”. Mad og aktiv fødesøgning er bestemt ikke på dagsordenen. Hvor almindeligt det fænomen er, gik først op for mig, og de fleste andre, da filmene Havørredens Hemmeligheder nr. 5 og 6 kom frem. Her viser undervandsbillederne, at der næsten altid er havørreder på de gode pladser, men at de meget ofte bare ”hænger” i midtvandet og ikke interesserer sig for noget. I ny og næ kan sådan en flok OFF ørreder dog afsløre sig selv, ved at en fisk bryder overfladen. Man kaster selvfølgelig straks i retningen men intet sker. Den umiddelbare tanke er så, at man ikke var hurtig nok, og at fisken er draget videre. Det er den nu sjældent. Der er sikkert tale om en OFF ørred. Den er stadig i området, hvor den viste sig, 
og der er næsten helt sikkert tale om en hel gruppe af fisk.  OFF fisk lader sig ikke lokke af en klassisk flue fisket rykvis gennem vandet over hoved på dem. Så udebliver hugget med en klassisk flue efter 2 kast (tag max 2 – 3 kast efter en fisk der har vist sig. Vil den hug
ge, så kommer den med det samme, omvendt vil flere forgæves kast kun sende den væk) så er det tid for en helt særlig teknik. Svævefluer! Fynske Jens Staal lærte mig at fiske med svævefluer. Monter 2 lette fluer på forfanget og lad dem hænge/svæve i vandet i det område hvor OFF fisken(ene) har vist sig. En svæveflue er god, men to er dobbelt så godt. De 2 fluer synker nemlig langsommere gennem vandet end en. Du skal kun akkurat tage line ind så du har kontakt med fluen(erne), og kan mærke hugget som vil komme ret forsigtigt. Brug god tid på pladsen. Før eller siden svæver fluen perfekt ned foran en fisk, der ikke kan modstå fristelsen, selvom den egentlig var i OFF tilstand. Svævefluer er ikke en mirakelkur, der vender en nul dag til ren bonanza, men det er den 
eneste teknik, jeg er lykkes med til OFF fiskene. OFF fisk vil ikke jagte en bevægelig flue, men en lille levende flue, der daler ned midt i flokken er alligevel for godt til at være sandt, og kan udløse en reaktion. Om din svæveflue så er gul, sort eller lyserød med sorte 
øjenbryn betyder mindre. Det er fluens evne til at dale gennem van
det, mens de bløde materialer arbejder livagtigt, der 
bringer en OFF fisk i ON mode…  Svævefluer bruger jeg også gerne på udvalgte hotspots på stille dage, også selvom jeg ikke har set fisk i overfladen. Ligger vandet som et spejl , så er for meget kasteri mere til skade end gavn. Fluelinens sjasken og plasken i overfladen gør havørreden ekstra mistroisk og svær. I stedet er det bedre at spare på kastene og lade et sæt svævfluer arbejde længere tid i vandet på de bedste pladser.

 2. Efterårsfisk og skumfluer
 

Skumflue – sjove at fiske med og nogle dage bedre end alt andet. 

Vil du læse mere om Skumfluefiskeri, så tjek her!

Overfladeflue har været brugt til kystens natfiskeri nærmest altid, men vi burde fiske meget mere med overflade eller skumfluer i dagslys også. Det en havørred vil hugge på om natten, vil den selvfølgelig også kunne overlistes med, når det er lyst. Det er helt fantastisk at se havørreden angribe fluen i overfladen. Nogle gange kommer den i flere forsøg inden den får fat. Det er dog ikke kun den visuelle del der gør skumfluefiskeriet interessant. Skumfluer opfører sig anderledes end alle andre fluetyper, fordi de tilfører en ekstra dimension i form af uro i overfladen når de fiskes hjem. Denne stribende, eller plaskende effekt, kan have en magisk tiltrækningskraft på havørreden. Jeg har masser af gange fået reaktioner på skumfluer hvor klassiske kystfluer ikke har virket. Især i sensommeren og efteråret er de effektive. Farvede efterårs ørreder kan blive tosset på en skumflue, der frækt kommer larmende henover hovedet på dem. For år tilbage regnede jeg skumfluer for sådan en lidt eksotisk fiskeform kun for dem, der var bange for at fange mange havørreder. I dag ved jeg heldigvis bedre. 
Skumfluerne kan sagtens fiske op med mine bedste øvrige fluemønstre. Talrige gange har jeg fisket et stræk over med en skumflue først og oplevet flere kontakter. 
Derefter har jeg gået samme stræk igennem med en god rejeflue, uden at mærke yderligere. Sagt på en anden måde. De fisk der er til noget, de vil reagere på skumfluen som er så meget sjovere at fiske med. På stille dage med rolig overflade da er skumfluen 
derfor mit førstevalg sommer og efterår. Jeg fisker den nøjagtigt som en klassik kystflue. Dvs. med en rykvis indtagning varieret med en rigtig hurtig indtagning ind i mellem

3. De hårdtfiskede og Fyggi
 

Den sorte Fyggi
 

Havørreder og havørredfiskere mødes helt naturligt på de bedste pladser. De allerbedste pladser bliver i højsæson fisket hårdt med alle former for agn. Det lærer fiskene af, og bliver svære og svære at fange fra dag til dag. Især fjordpladser bliver i højsæsoner hurtigt ramt af, at mange fisker efter de samme fisk. Det gør fiskeriet svært, også selvom der måske er mange fisk i området.  Havørreder lærer lynhurtigt hvad der er ægte og falsk omkring dem. Faktisk kan de lære bedraget i vores fluer på få minutter. Rammer du fx en flok havørreder, også ude på den åbne kyst,  så kan du hurtigt fange de første, men aldrig de sidste. Når du har plukket et par stykker fra flokken, så lukker resten ned, og vil ikke lege med længere, medmindre du går ned i fluestørrelse.
 

Når fisken ikke vil lege med, så skift til en mindre sort flue. Det har alle dage været et godt råd, som virker på alt fra elvens laks til stalling. Vores hjemmelige havørreder falder for det samme trick. Små fluer er svære for fisken at gennemskue bedraget i. De ser ganske enkelt mere spiselige ud end store, og selv en mistroisk havørred, der aldrig ville hugge en stor 
farvestrålende flue, kan kaste sig i vildskab over en lille uanseelig kreation. Vælg derfor altid en lille flue hvis du kommer bagerst i køen på en kendt plads, hvor mange andre indenfor kort tid har fisket før dig. Eller du skal fiske anden/tredje gang henover en flok fisk.

Min favorit flue til det fiskeri er en sort Fyggi. Jeg varierer indtagningen meget. Nogle gange er det en meget hurtig, der virker bedst, andre gange det modsatte. Uanset hvad så husk markante stop, der virklig får Fyggi fluens gummiben til at danse forførende i vandet. Den sorte flue er ikke tilfældig. Sorte fluer er kendt for, at kunne lokke hårdtfiskede fedtfinne fisk i fordærv, når alle andre farver har givet op. Bare spørg ved enhver velbesøgt lakseelv. Små sorte er altid en favorit sidst på sæsonen, hvor laksen har set det meste.
Det gælder også for havørreder – jeg har i hvert fald ikke kunne finde en bedre farve, når de er rigtig svære, fordi de er hårdt fisket.
 

Husk! - Er du spinnefisker kan du også nemt have glæde af Eriksens Specialfluer, fisker du dem efter et bombardaflåd. Så anbefaler vi vores T Hansen monterede miloflåd.

Find færdig riggede bombardaflåd her!

Mange kystfluefiskere vil måske tænke, at jeg nok gør mere end nødvendigt ud af det havørred fluefiskeri. Og de har fuldstændig ret. For som de gamle fynske kystfiskere altid sagde: Når havørreden vil hugge, så hugger den. 
Kloge og meget rigtige ord. De fleste dage vil havørreden hugge den første og bedste flue der kommer igennem vandet. De dage hvor jeg har fanget flest havørreder, da har den samme flue (ofte Pattegrisen) siddet på forfanget fra morgen til aften. Ingen grund 
til at skifte en flue, der virker. Det er de lette dage. Jeg elsker de dage, men jeg husker bedre de svære dage. 
De dage hvor fiskene ikke vil lege med, og så måske alligevel. 
De dage hvor jeg virkelig skal afsøge mine muligheder, trække på min erfaring, observere og eksperimentere for at fange bare en fisk. De fisk glemmer jeg aldrig, for det er dem der gør mig til en bedre havørredfisker, og gør at jeg er mere forberedt og måske fanger to fisk den næste gang, jeg står i samme fiskesituation.
 

Derfor synes jeg vil skal omskrive det gamle citat til:
 - Hvis havørreden ikke vil hugge, så må vi jo lære den det..

Tunede kystfluer der kan ændre din fiskedag
Lær her hvordan du ved at tune dine fluer kan fiske effektivt på de pladser hvor 
fysiske forhold gør fiskeriet svært og stiller specielle krav til fluen.

Lad mig gætte: De fleste kystfluer du har i æsken opfører sig stort set ens i vandet. De synker en smule. Varierer indenfor farverne pink, sand, brun, oliven og hvid. Fisker med krogen nedefter. Bundet på en krogstørrelse 4 - 8. ligner en reje, orm eller lille fisk. Bevæger sig lige i vandet osv. Vi har for længe siden fundet den rette skabelon for 
en kystflue, fordi den type fluer næsten altid virker. Jeg kalder som bekendt den type fluer for ”rugbrødsfluer”
 

Før eller siden sker det dog: Du befinder dig i en fiskesituation hvor havørreden er der, den vil sikkert også  hugge, men de fysiske forhold er så anderledes i forhold til det normale, at din standard rugbrødsflue ikke kan fiske effektivt, der hvor fisken er. For at redde dagen må en tunet version af fluen til. Med tunede fluer mener jeg fluer, der har nogle indbyggede/påførte egenskaber, der adskiller sig fra normalen. Fluer der er skabt til helt 
specielle fiskepladser/-forhold. Det kunne være helt særlige mønstre, men jeg foretrækker at tune kendte og i forvejen velfangende kystfluer til de særlige situationer. 

I de følgende eksempler har jeg konsekvent brugt min egen favorit Pattegrisen (de forskellige varianter har jeg så efterfølgende givet nogle skøre variantnavne), men det kunne ligeså godt være din egen kystfluefavorit, der blev tilpasset dine særlige situationer.
 

Hvordan gode kystfluer kan tilpasse kystens udfordringer.

Hurtiggrisen 

Hurtiggrisen – når du skal fremad i wadestøvlerne Havørreder skal findes før de kan fanges. Det er en vigtig læresætning, men havet er stort og fluen er lille. 
Havørreder er, om end ikke en stimefisk så en flokfisk. Succes afhænger fuldstændig af at finde havørred flokkene derude. Mange gange kender du de bedste pladser på en given kyststrækning og kan nøjes med at fiske grundigt der. Andre gange har du en lang 
strækning foran dig, hvor du kan træffe havørredflokken hvor som helst. Det handler bare om at få pløjet noget vand igennem, og den bedste måde til det er i hvert kast at lægge stangen op under armen og tage fluen hjem med begge hænder i rask tempo. Den teknik afvikler hvert kast dobbelt så hurtigt som den klassiske indtagning, og hvis du tager et par 
skridt mellem hvert kast, så er regnestykket enkelt. Du når at affiske dobbelt så meget kyst, og fordobler dermed din chance for at finde en flok hugvillige fisk. Og bare rolig, din indtagning bliver aldrig for hurtig. Er havørreden i stødet, så elsker den en hurtig flue. Der 
er bare en lille hage ved teknikken. Den ”to-hånds” fiskede flue bevæger sig i en fuldstændig ensartet og jævn bevægelse gennem vandet. Ingen stop eller pauser. 
Det har havørreden sjældent noget imod, men ofte følger den blot og griber i fluens hale uden at vende ordentligt med fluen i munden. Det giver ingen - eller en elendig krogning. Jeg har løst problemet ved at montere en serie Pattegrise med en ekstra lille sniger-krog (stingerkrog) helt bagerst. Når havørreden halenipper, så gør den det altså direkte på en krog. Det virker vildt godt, og jeg bruger konsekvent systemet, når der skal fiskes hurtigt over lange stræk. 

 Skumgrisen

Morgenlyset kommer – havørrederne burde være at finde lige i yderkanten af blæretangen, perfekte forhold til Skumgrisen. At lægge skum på ryggen af en helt almindelig pattegris har været den mest simple, men samtidig også den mest effektfulde tuning af en kystflue, jeg til dato har lavet. 
Skumgrisen må ikke forveksles med skumfluen, jeg beskrev længere oppe artikel. Skumgrisen kan ikke ses når den tages ind, den arbejder lige under overfladen.  Skumgrisen blev oprindelig skabt til store undsluppende saltvandsregnbueørreder, der har en tendens til at fouragere på ekstremt lavt vand, og samtidig kun vil hugge fluer der fisker langsomt men ikke bryder overfladen. Standard kystfluer kunne ikke leve 
op til de krav. 

En godt gennemgnasket rejeflue med skumryg, der har gjort en forskel på dagen..

En Pattegris med rygskjold af skum kunne, og den er uhyggelig giftig til regnbuerne, men lidt uventet er det også blevet en favorit til havørrederne. Mange gange har Skumgrisen med grødebeskytter hentet fisk mellem løsrevet ålegræs hvor alle andre flu
er måtte give op. Året rundt, men især efterår og vinter elsker havørrederne lavt vand. På 30 -50 cm dybde, gerne lige langs kanten af blæretang eller fioliner, trækker de mens de kikker efter tanglopper og rejer, der findes i tangen. Kast langs yderkanten af blæretangen eller ind i små lommer af fiolinbælterne hvor der er plads. Ens flue skal kunne holde sig svævende højt i vandet, så den fisker i niveau eller lidt over fiskens snude på det lave vand. Tit afslører havørreden sig med en bule på overfladen, når den kommer efter fluen. Ofte 
starter fisken op flere meter væk. Da skal du kunne stoppe indtagningen, og vente på at fisken når frem. Hvis din flue synker, så fanger den tangen og chancen er spildt. En skumgris stiger langsomt mod overfladen, og er derfor fuldstændig perfekt og vildt giftig til den type fiskeri mellem vegetationen. Jeg har både en standard og en ekstragrødebeskyttet version i æsken. Sidstnævnte har fået bundet et loop af 0,50 mm ny
lonline, ind der skærmer krogen så ålegræs og fioliner glider af, men når havørreden hugger så bøjer nylon loopet til siden, og krogen får fat. En variant der virkelig kan redde en fiskedag hvor alle andre må gå hjem.

Rejefluer som SloMpo Shrimp med skum på ryggen og her også med grødebeskyt er perfekte til de dage!

Plumpegrisen

Det modsatte af Skumgrisen skal også findes i æsken. Altså en fluer der synker, og jeg mener virkelig synker. Plumpegrisen er tung. Dobbelt belastet med vægt under kroppen og yderligere et conehead. Den kaster skidt, lander med et ordentligt plump og synker som en sten. 
Lige det der skal til når jeg fisker på kanten af sejlrenderne i Odense Fjord, eller hvis jeg sniger mig rundt langs en havnekaj og spotter havørreder, der cruiser 
rundt dybt nede. Havørreder elsker havne, så det bør havørredfiskeren selvfølgelig også gøre. Med et par polaroide briller, så havørredrene kan ses, og en Plumpegris på forfanget kan en tur på havnen derfor hurtigt blive uhyre spændende. Især i betragtning af at havneørreder ofte er store. De går dog altid ret dybt, og er konstant i bevægelse. Derfor skal fluen hurtigt ud og hurtigt ned. Plumpegrisen er ekspert til netop det. Jeg binder den upside down på en Ahrex bend Streamer krog. Det bøjede krogskaft sikrer at fluen altid fisker med krogen opefter. Dermed kan jeg om nødvendigt lade den studse bunden uden at sidde fast – nøjagtig som i jig.

Størrelsen

Den mest oplagte markante ændring af en kystflue er at ændre dens størrelse. Små fluer kan visse dage være store fluer fuldstændig overlegende. Groft sagt fisker små fluer bedre end store i 3 situationer:
 • Fjordfiskeri – havørrederne i fjorden er ikke forvent med store byttedyr, de er mere rolige i deres fødesøgning og konkurrerer ikke meget indbyrdes. Små fluer er bedst.
 • Når vandet er varmt – eller koldt. Når vandtemperaturen er udenfor fiskens komforttemperatur så giver små fluer flere hug end store. Både sommer og vinter.
 • Når havørreden ikke er sulten – En mæt eller en farvet havørred der ikke er på jagt, lader sig lettere lokke af en lille snack end en stor.
 

Store fluer er omvendt bedre i 3 andre situationer

 1. I dårlig belysning morgen og aften samt i oprørt eller grumset vand. Første krav til et hug er jo at fisken ser ens flue. Og en stor flue ses alt andetend lige bedre end en lille.
 2. Når der skal fiskes en masse vand af. Fisker du hurtigt så skal der god afstand mellem hvert kast. I tråd med ovenstående så kan du bedre forvente at din flue ses, hvis den er stor.
 3. På den åbne kyst når vandtemperaturen er ideel (6 – 15 grader). Kysten er ørredens spisekammer. Det er her der skal energi ind, og store byttedyr er at foretrække.

Selvfølgelig findes der undtagelser af ovenstående, men de er klart i undertal. Så følger du ovenstående skabelon, så er du helt sikkert på rette kurs. Ofte har vi tendens til at skifte fluemønster, hvis vi skifter fluestørrelse, men hvorfor ikke holde sig til ens favoritmønster men blot ændre størrelsen. På den måde kan vi tilpasse den eller de fluer som vi tror mest på til langt de fleste fiskesituationer. Jeg binder Pattegrisen i 3 krogstørresler. En lille fræk str. 8 på en kortskaftet krog. En standard str. 4 og en ordentlig pløk på en str. 1 krog. Med de 3 størrelser af samme flue føler jeg mig dækket ind hele året – når jeg lige tager æsken med specialfluer med i betragtning også.

Opbevaring af specialfluerne

De mange tusinder af timer jeg har brugt på kysten, har som det kan forstås skabt et ønske om en del specialfluer. For man ved jo aldrig om netop i morgen bliver dagen, hvor en specialflue ændrer alt. Derfor medbringer jeg altid, året rundt, en æske med 1 – 2 stk. af dem alle. Langt de fleste dage kommer de dog slet ikke i brug. Der kan gå måneder, hvor de slet ikke er fremme, men når tiden kommer så er det vigtigt at de er til rådighed, og klar til aktion. Derfor er det uhyre vigtigt, at de opbevares rigtig så salt og dermed rust, 
ikke får fat i dem. Jeg har pakket mine specialfluer i en CF 1500 vandtæt boks som jeg ydermere har puttet i en lille plastpose. CF boksen er ret lille, og kan nemt pakkes ned i taskens eller vadejakkens bagerste lomme hvor den ikke ligger i vejen. 
Her ligger specialiteterne tørt og godt, og venter blot på den dag, hvor en af dem skal træde i karakter – og den dag kommer for dem alle.

Skal du også ha de rigtige fluer med på din næste fisketur efter havørred?

Her finder du alle Claus Eriksens "hemmelige" kystfluer til havørred.

Dette sortiment med Claus´ specialfluer, kan hjælpe dig til flere havørred på de dage og situationer hvor dine egne favorit fluer svigter.

Du får hele 9 mønstre, og 2 fluer af hver i en lille vandtæt flueboks. Her er kystfluer til alle årstider og vejrforhold i fjord og på den åbne kyst..

Den vandtætte flueboks indeholder:

2 x Flatwing Tobis flue med stingerkrog

2 x Pattegrisen rejeflue med stingerkrog

2 x Sort Fyggi kystflue

2 x Svæveflue

2 x Plumpegrisen ( ekstra belastet Pattegrisflue bundet upside down )

2 x Eriksen Foamskater

2 x Skumbiller

2 x SloMo Worm

2 x SloMo Shrimp med Grødebeskyt

Vi anbefaler at du opbevare dine 2 SloMo shrimps med grødebeskytter løst i boksen så du ikke skader grødebeskyttet, som du ofte kan risikerer hvis du moser dem ned i en skumrille i din flueboks.

• Vi anbefaler denne lille lækre C&F flueboks til dine fluer med grødebeskyttelse

Køb den her!

 Vi ses derude!
 Claus Eriksen