Handelsbetingelser

Kontaktoplysninger

GoFishing A/S
Dalumvej 67
5250 Odense SV
Danmark
CVR: DK-66245918

Telefon: +45 66121500
Mail: webshop@go-fishing.dk


Levering og forsendelse

Hvis en vare i sjældne tilfælde ikke er på lager, kontakter vi dig. Sammen finder vi den bedste løsning omkring den manglende vare.

Afhængigt af hvilken forsendelsesform du vælger, vil varerne normalt være fremme hos dig 1-4 hverdage efter afsendelse - ofte allerede dagen efter. Forsendelsesprisen afhænger af den forsendelsesform, du vælger, når du afslutter ordren.

Uanset hvilken forsendelsesform du vælger, bærer vi ansvaret for, at forsendelsen når frem til dig i rimelig tid.

Fragtpriser:
GLS Pakkeshop: DKK 59
GLS til firmaadresse: DKK 79
GLS til privatadresse: DKK 79
GLS forsendelse inden for EU: DKK 99
GLS forsendelse uden for EU (World Wide): DKK 299

GLS - pakkeshop: 1-4 hverdages levering til afhentning i GLS pakkeshop. Du vælger selv den GLS pakkeshop, der passer bedst for dig. Du kan følge din forsendelse via GLS Track and Trace hele vejen.

GLS - til arbejdsplads: Få pakken sendt direkte til din arbejdsplads. Husk at angive arbejdspladsen som leveringsadresse, hvis den er en anden end faktureringsadressen.

GLS -  til egen dør: Få pakken leveret direkte til din adresse. Hvis du ikke er hjemme, kan pakken blive taget med til nærmeste GLS pakkeshop, hvor du efterfølgende selv skal hente den.

Afhentning i butik: Spar forsendelsesgebyret og afhent selv dine bestilte varer i vores butik i Odense.

Vi afsender alle webshopordrer fra Odense. Derfor kan du ofte afhente dine varer hurtigt derfra. Vi kontakter dig, så snart varerne er klar til afhentning.

Pakker til udlandet: Du betaler en fast pris. Vi vælger den hurtigste og bedste løsning afhængigt af varens art og værdi. Vi har ansvaret, indtil forsendelsen er i din besiddelse.

Pakker, der ikke modtages eller afhentes
Hvis en pakke ikke afhentes, ikke kan afleveres på den valgte leveringsadresse eller af anden grund sendes retur til os af fragtfirmaet, betragtes det ikke i sig selv som en gyldig meddelelse om, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret.

Når vi modtager pakken retur, kan vi kontakte dig for at afklare, om du ønsker pakken genfremsendt, eller om du ønsker at fortryde købet.

Hvis pakken sendes retur til os, fordi den ikke er afhentet, ikke kan afleveres eller ikke modtages, kan vi fratrække de reelle omkostninger, som fragtfirmaet pålægger os for returforsendelsen, inden vi tilbagebetaler beløbet til dig.

Hvis du ønsker pakken genfremsendt, skal du betale eventuelle nye leveringsomkostninger.

Du afgiver din bestilling igennem vores webshop, men har du spørgsmål om varer, levering m.m., kan du på alle hverdage fra kl. 9:00 til kl. 17:30 samt lørdag og søndag fra kl. 9:00 til kl. 14:00 henvende dig på telefon +45 66121500.


Betalingsformer

Ved levering i Danmark og resten af verden kan du betale på følgende måder:

Med betalingskort: Dankort, VisaDankort, VISA, Mastercard og MobilePay.

GoFishing tager ingen kortgebyrer, og beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.

PayPal: Har du en PayPal-konto, kan du nemt og hurtigt betale med denne på vores webshop. Betaler du via PayPal, er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Læs mere om betingelserne på PayPals hjemmeside.

Du kan føle dig helt sikker, når du handler hos GoFishing. Vores webshop er godkendt af NETS og E-MÆRKET, og det er din sikkerhed for, at du trygt kan betale med dit kreditkort. Alle oplysninger omkring dit kreditkort bliver overført via sikre krypterede sider, og ikke engang vi får lov at se dem. Når betalingen er godkendt af NETS, får vi besked om, at handlen er i orden, og vi sender dig dit fiskegrej. Alle priser i GoFishing webshoppen er inkl. moms, men ekskl. forsendelse.

Vores norske, grønlandske og færøske kunder samt alle kunder uden for EU handler til priser uden dansk moms i webshoppen.

Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller din konto indtil:

1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller 2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.

Hos GoFishing kan du betale med følgende internationale betalingskort: VISA, Eurocard og Mastercard.

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.


Fortrydelse, returnering og ombytning

Alle varer købt på webshoppen er omfattet af 30 dages fuld fortrydelses- eller returret uden diskussion. Hvis du ønsker at fortryde, returnere eller bytte et køb, skal du give os meddelelse herom.

Du kan returnere, bytte, oprette en reklamation eller gøre brug af din lovbestemte fortrydelsesret via vores side for returnering og fortrydelse:

Gå til returnering og fortrydelse →

Du kan også give meddelelse om fortrydelse på e-mail til webshop@go-fishing.dk eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen.

Arrangementer på en fastsat dato og konkurrencebilletter, f.eks. Seatrout Open, er ikke omfattet af fortrydelses-/returretten. Betaling og tilmelding er derfor som udgangspunkt bindende.

Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i samme ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du kun fortryder en del af dit køb.

Returnering af varer købt som sæt eller med mængderabat
Har du købt et sæt eller pakketilbud med rabat, og ønsker du kun at returnere en del af sættet, kan du ikke beholde den samlede sætrabat. Vi vil derfor beregne dit tilbagebetalingsbeløb på grundlag af varernes normale stykpriser uden rabat for den/de varer, du beholder, og den/de varer, du returnerer.

Det betyder, at du i mange tilfælde får et mindre beløb retur, end hvis du havde returneret hele sættet. I ekstreme tilfælde kan rabatten betyde, at normalprisen på den vare, du beholder, overstiger den samlede sætpris, så der ikke er noget at få retur for den/de returnerede varer. Du vil normalt ikke blive opkrævet yderligere end det, du allerede har betalt, idet differencen fratrækkes i det beløb, vi tilbagebetaler.

Returnering
Du skal sende varerne retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varerne, indtil vi modtager dem.

Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse. For at være sikker på at kunne modtage hele købsbeløbet retur anbefaler vi derfor, at varen returneres i original emballage.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for en eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end den, der er nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du må med andre ord gerne prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet ud over det, der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt. Det betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del af eller intet af købsbeløbet retur, afhængigt af varens handelsmæssige værdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder hele dit køb på vores webshop, får du det beløb, du har indbetalt til os, inklusive standardforsendelse til dig, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger til dig. Det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder.

Tilbagebetaling sker uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet. Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen, eller indtil du har sendt os dokumentation for, at varen er returneret.

Pakker, der ikke modtages eller afhentes
Hvis en pakke ikke afhentes, ikke kan afleveres på den valgte leveringsadresse eller af anden grund sendes retur til os af fragtfirmaet, kan vi fratrække de reelle omkostninger, som fragtfirmaet pålægger os for returforsendelsen, inden vi tilbagebetaler beløbet til dig.

En pakke, der returneres til os af fragtfirmaet, betragtes ikke i sig selv som en gyldig meddelelse om, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret. Ønsker du at fortryde dit køb, skal du give os tydelig besked herom.

Varen skal sendes retur til:

GoFishing A/S
Dalumvej 67
5250 Odense SV
Danmark

Returvarer skal sendes som almindelig postpakke med ilagt besked. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Du kan også returnere varer ved at aflevere dem personligt på ovenstående adresse.


Reklamationsret

Alle fysiske varer købt hos GoFishing er omfattet af 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at hvis varen er defekt, kan du enten få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængigt af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet, almindeligt slid eller anden skadeforvoldende adfærd.

Waders
GoFishing handler kun med waders af de bedste kvaliteter og mærker. Men selv de vil blive slidt op – nøjagtig som dækkene på din bil.

Det sker desværre, at der findes materiale- eller fabrikationsfejl i et par nye waders. Sådanne fejl er naturligvis dækket af reklamationsretten. Skulle du mod forventning opleve en utæthed, som ikke skyldes almindelig brug eller et uheld, så kom straks forbi med dine waders.

Vi kan normalt ikke løse problemet på stedet. Vi er som regel nødt til at tage dine waders ind til nærmere inspektion og vurdering. Måske skal de sendes videre til en leverandør for reparation eller ombytning.

Husk at medbringe ordrebekræftelse. Denne er nødvendig, hvis du har en waders-reklamation.

Der modtages ikke reklamationer på waders, der er ældre end 2 år, eller hvis du ikke kan bevise, at du har købt varen hos os. Vi modtager heller ikke reklamationer på waders, der er købt andre steder end hos GoFishing.

Simms waders/beklædning
Skulle der mod forventning opstå reklamationer på Simms waders/beklædning, skal den defekte del sendes til test hos Simms, uanset varens alder. Er der tale om materiale- eller fabrikationsfejl, byttes eller repareres varen uden beregning. Er der tale om f.eks. utætheder i waders, der skyldes almindelig brug, repareres varen mod et gebyr på ca. DKK 400-500. Gennemsnitlig ekspeditionstid er 2 uger.

Husk at medbringe kvittering/garantibevis. Der modtages ikke reklamationer på Simms waders, der er ældre end 2 år, men de kan stadig sendes til professionel reparation hos Simms mod betaling. Vi modtager ikke reklamationer på Simms waders, der er købt andre steder end hos GoFishing.

Tilbagekøbsgaranti
På udvalgte produkter tilbyder vi en særlig tilbagekøbsgaranti, hvor vi i op til 6 måneder efter dit køb vil købe varen tilbage til en på forhånd aftalt pris eller en procentdel af købsprisen. De konkrete vilkår og de specifikke produkter, der er omfattet, vil fremgå af varebeskrivelsen eller ordrebekræftelsen.

Betingelser for tilbagekøbsgarantien

  1. Normalpris: Garantien gælder kun for produkter, der er købt til normalpris uden rabatter ud over vores eventuelle standardudsalg.

  2. Ingen sæt eller mængderabat: Garantien frafalder, hvis varen er købt som en del af et sæt eller ved en mængderabat, hvor prisen for den enkelte vare er nedsat på grund af kombinationen.

  3. Varens stand: Varen skal være i en stand, der svarer til almindelig forsigtig brug, jf. nærmere vilkår for det konkrete produkt. Eventuel værdiforringelse kan medføre en forholdsmæssig reduktion i tilbagekøbsprisen.

  4. Tidsfrist: Du skal kontakte os inden for 6 måneder fra købsdatoen for at gøre brug af garantien.

Ønsker du at gøre brug af garantien, bedes du kontakte os på webshop@go-fishing.dk og fremvise ordrebekræftelse/faktura. Tilbagekøbet sker, når vi har vurderet varens stand og kontrolleret, at garantien gælder.

Vær opmærksom på, at denne tilbagekøbsgaranti ikke begrænser dine lovbestemte rettigheder såsom fortrydelsesret og reklamationsret, men er et frivilligt tilbud fra GoFishing A/S.

Hvis du ønsker at reklamere
Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for 2 måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Varen sendes til:

GoFishing A/S
Dalumvej 67
5250 Odense SV
Danmark

Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt og vedlægge din bon eller kvittering for købet.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Er du i tvivl, kan du kontakte os via webshop@go-fishing.dk eller på telefon +45 66121500.


Ekstra garantier på særlige varegrupper

Alle varer du køber i GoFishing er naturligvis omfattet af 2 års reklamationsret jf. dansk købelov. Enkelte varegrupper har dog derudover en udvidet garantiordning, som du kan læse mere om her.

Vi gør opmærksom på, at disse udvidede garantier ikke stilles eller administreres af GoFishing, men derimod af producenterne af de nævnte varer.

Orvis stænger
De fleste Orvis fluestænger købt hos GoFishing er omfattet af en 25 års garanti for første ejer. Det betyder, at Orvis mod et gebyr ombytter/reparerer en knækket stangdel – uanset brudårsag. Du kan enten selv sende den knækkede stang til Orvis eller lade GoFishing hjælpe.

Vi opkræver et gebyr på DKK 600, som dækker det gebyr, Orvis opkræver af os, samt forsendelse af stangen til og fra Orvis stangfabrikken. Er stangen under 2 år gammel, betaler GoFishing dog gebyret og forsendelsen til Orvis.

Gebyret forudbetales, inden stangen sendes til reparation.

Garantien gælder ikke almindeligt og forventet slid på øjer, kork, hjulholder m.m.

Hele stangen skal sendes til Orvis i England. Gennemsnitlig ekspeditionstid er 5-6 uger. Enkelte gange kan det tage længere tid. Orvis forbeholder sig ret til at ombytte eventuelt udgåede stænger til nye tilsvarende modeller, der ligger på samme niveau som den defekte. Niveauet vurderes ud fra det tekniske niveau og ikke ud fra prisniveau. Det er Orvis England, der giver garantien på stængerne, og derfor også deres retningslinjer, der følges. Orvis forbeholder sig ret til at ændre disse løbende. Betingelserne for Orvis’ 25 års stanggaranti.

Ved bortkomst eller videresalg af stangen bortfalder garantien.

Scott stænger
Scott yder mod betaling af gebyr livsvarig garanti til første ejer. Det vil sige, at knækkede stangdele repareres eller ombyttes. Der pålægges et ekspeditions-/fragtgebyr på DKK 600 + eventuel fragt i Danmark. Gebyret betales forud til os, når stangen indleveres til reklamation. De første 6 måneder efter køb er reparationer dog gebyrfri.

Hele stangen skal sendes til Scott’s reparationscenter i Norge. Den gennemsnitlige ekspeditionstid er 7-8 uger. Scott forbeholder sig ret til at ombytte eventuelt udgåede stangmodeller til nyere tilsvarende modeller. Der kan forekomme kosmetiske forskelle på nye og gamle dele. Garantien dækker ikke normalt og forventeligt slid af f.eks. hjulholder, øjer, kork m.m.

VIGTIGT: En forudsætning for, at stangen er dækket af den livsvarige Scott-garanti, er, at den inden 30 dage registreres hos Scott. Dette gøres nemt online via denne formular.

Ved bortkomst eller videresalg af stangen bortfalder garantien.

Ovenstående garantibestemmelser på Orvis og Scott gælder kun for stænger, der er købt hos GoFishing.

Vi hjælper også gerne med reklamationer på stænger købt andre steder. Her er fragt-/ekspeditionsgebyret altid DKK 1.500 uanset stangens alder.


E-mærkets fortrydelsesformular

Du kan downloade e-mærkets fortrydelsesformular i PDF-format her.

Du kan læse mere om returret, reklamation m.m. på Forbrugerstyrelsens hjemmeside www.fs.dk.


Persondatapolitik

For at vi kan sende varer til dig, har vi brug for følgende oplysninger: navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.

Vi foretager registrering og videregivelse af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres kun hos GoFishing og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi samarbejder derudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Den dataansvarlige på www.go-fishing.dk er GoFishing A/S.

Dine oplysninger sælges ikke til tredjemand.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være, hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: webshop@go-fishing.dk.


Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til direktør Claus Eriksen på: claus@go-fishing.dk.

Hvis det mod forventning ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk

For at kunne klage skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: https://ec.europa.eu/odr.

Go-Fishing.dk er E-MÆRKE godkendt. Du kan derfor også vælge at benytte dig af E-MÆRKETs gratis sagsbehandling og rådgivning. Når du har handlet på Go-Fishing.dk, er du desuden omfattet af E-MÆRKETs køberbeskyttelse. Læs mere på www.emærket.dk eller ring på 44 85 85 90.

Sidst opdateret 15/06/2026