Havørred på Bornholm: 2 Årstider på 6 Dage

Havørred på Bornholm: 2 Årstider på 6 Dage

Havørred på Bornholm: 2 Årstider på 6 Dage

Efter en vinterferie - med streg under vinter - på Bornholm er min havørredfeber for alvor blevet tændt tidligt dette år.

Da jeg besøgte klippeøen første gang i marts 1996 var det også vinter. Rigtig vinter. Statsisbryderne arbejde støt for at holde en passage fri til Storebæltsfærgerne. Isen slap først Fyn omkring 1. april - og jeg husker stadig at ved Å-strand lå en kæmpe isskruning på stranden. Den sidste rest af den forsvandt først et par dage inde i maj. jo - der var vinter til dengang...

Men på Bornholm hvor havet er stort og vandet altid en smule varmere da var ingen is - og her kunne fiskes. Siden da har jeg besøgt Bornholm mange mange gange - altid om vinteren for det er her at klippeøen kan byde på noget helt særligt.

I år var det også vinter i uge 7 - ikke som i 1996 men alligevel. Fyn var nærmest bundfrossen, men på Bornholm viste jeg jo der var der muligheder. Derfor måtte vi flytte havørredø i vinterferien.

Storebælt anno vinteren 1995/96. Samme periode oplevede jeg super fiskeri på Bornholm - jeg tog forøvrigt flyveren derover. Lettere at flyve over is end at sejle igennem det.. Billede lånt fra jernbanen.dk..

Vi troede på sagen, men da bilens termometer skrev -18 grader da vi kørte fra færgen så gnavede tvivlen nu alligevel.

Samtidig giv det op for hvor meget sne der var faldet på Bornholm - der var mandshøje dynger langs vejene. De store veje var ryddet, men de små stikveje til Kystens hotspots var svært fremkommelige.

Vi kæmpede os dog frem til de fleste pladser, men så og mærkede ingen fisk hele den første dag. Tilgengæld frøs vi helt vildt. Vandet var 2,4 grader.. det kan umuligt have været varmere i 1996.. det måtte da kunne lade sig gøre.

 

2. dagen bød dog på forbedringer i temperaturen. Det var stadig frost men kun - 1 til -2 grader og solen tittede frem. Fingerene var knap så stive og det virkede knap så meningsløst., og pludselig strammede linen også. Selv en mindre slidt nedfaldsfisk kan give varmen.

Få kast efter var der kontakt igen, men dennegang var der markant mere smæk for skillingeren.

ca. 64 blanke cm - vi var i den grad igang.

Senere på dagen fik Oliver sin første Bornholmerfisk - en fin "Københavnerblank" nedgænger der tog helt ude i kastet ved Levka..

Nu følte vi at alt ville lykkes, men allerede næste dag kom vi ned på jorden igen. Kulden vendte lidt tilbage, og selvom vi besøgte flere af øens legendariske pladser så gik vi alle bon - som man kalder en nuldag på øen.

Den Flækkede - den karakteristiske sten som ligger i nordenden af Salene Bugt ved Gudhjem. I skal have skoene af hvis i skal tælle hvor mange fine fisk vi har landet der - men i år svigtede pladsen os

 

Det Bornholmske vinterfiskeri i noget af det hårdeste kystfiskeri der findes. Nærmest altid vadefiskeri i store sten og klipper. Samtidig elsker klippeøens havørreder bælger. Jo større jo bedre. Så det bedste fiskeri findes ofte ude i bølgebrækket. Det er hårdt, vådt og koldt men livsbekræftende ud over alle grænser. Jeg elsker det!

 

 

Thomas træner Lars i hvordan han skal kunne fjedre i knæene og nærmest danse gennem bølgerne - Lars blev nu aldrig nogen dansemus.

Enkelte pladser på sydkysten er dog mere venlige - og ligner næsten Fyn. Heldigvis er de få, på Bornholm skal man slås for hvert skridt. Det er en del af charmen..

 

På 4. dagen kom tøvejret endelig Selvom vandtemperaturen rent faktisk faldt en smule, måske på grund af de enorme mængder smeltevand der skyllede ud alle steder, så reagerede fisken straks positivt. Vi fandt fisk på de fleste pladser. Aldrig mange. Bornholm er ikke kendt for store flokke af fisk, men tilgengæld er snitstørrelsen stor. Undermålere er en sjældenhed. De fleste blanke fisk er over 50 cm. De fleste nedgængere over 60 70 cm. fisk er ikke noget særsyn, og der er godt fiskeri når det er dårligt i resten af landet - derfor Bornholm.

  

De sidste dage blev magiske. Ingen kolde fingre og jævnt med fisk. Blandede bolscher mellem flotte store blanke grønlændere, en seriøs overspringer på 66 cm. og flere flotte nedfalds med de største over 70 cm. Det er sådan der Bornhomske vinterfiskeri er når det er bedst - og det man tager den lange tur for.

  

   

Den sidste hele dag slutter på bedste vis da en flot blank 50 cm fisk snupper Olivers flue netop som han skal til at løfte den af vandet til et nyt kast. Jeg står lige ved siden af ham og ser det hele.

  

  

  

Afrejsedagen er altid træls. Turen er jo slut, en kedelig rejse står foran en, og nærmest værst af alt: Hytten skal gøres ren. Vi hvde dog et par timer og de blev selvfølgelig brugt på samme plads som Oliver havde fået den fine blanke aftenen før - og sørme om ikke han slog til igen. En ny personlig længderekord med en +70 cms nedfalds blev turens sidste fisk.

 

På 6 dage oplevede vi vinter og forår på Bornholm. Temperaturen ændrede sig med over 20 grader mens vi var der. Det var en ret fantastisk oplevelse. Og atter viste Bornholm at den kan byde på noget sublimt havørredfiskeri. Tag dog endelig ikke fejl. der skal arbejdes benhårdt for hvert et hug derover - der er ingen badebilletter. Men bade skal man nu nok ud at komme. Når en af de store Østersø bølger fanger en på det forkerte ben.

Vi ses igen du skønne Bornholm.

Claus

P.S: Læs også om min kollega Mathias's oplevelser til Bronholm Session sidste år.

 

Du vil måske også kunne lide