SloMo Worm - Børsteorms flue til havørred

SloMo Worm - Børsteorms flue til havørred

Effektiv børsteorms imitation til dit havørredfiskeri i fjord og på kysten.

Så er det rigtig blevet forår og havørredfiskeriet er for alvor i gang rundt de danske kyster. Vandtemperaturen stiger for hver dag der går, og der begynder at komme mere liv i vandet og ikke mindst fødeemner som børsteorme er at finde over de lavvandede områder lige nu og april ud... Men når det så er sagt, så er børsteormene at finde året rundt, og det ved havørreden! - Så det er lige nu du skal have en stak gode børsteormsfluer i boksen!

SloMo Worm - Børsteorms flue til havørred. En super orme imitation som fisker perfekt i vandet. Denne flue har vi tilføjet en smule skum på ryggen, som akkurat giver fluen det helt rette svæv i vandes, så den går så naturligt som muligt. SloMo worm er bundet på en enkelt krog. Så den er let at kaste med både på fluestang og bag et bombarda.

 

Køb SloMo worm her!

Bindevideo!

Har du mod på at binde dine SloMo Worms selv, så viser Jesper Lindquist dig her hvordan du griber det an..

 

Eriksens SloMo Worm - Materiale liste:

Krog: Ahrex Sa250 #6

Bindetråd: UTC brown / Mono tråd Medium

Hale: Marabou Rusty Brown / Crystal Flash Peacock black

Krop: Wolly chenille / UV Rainbow Brenda dubbing

Ryg: Skum 2 mm. eller Skum 3 mm.

 

Se vores store udvalg af fede børsteormsfluer her!

Hvordan kom denne børsteormsflue til? 

Læs her en lille beretning fra Claus Eriksen om denne flues tilblivelse..

Tarponormen. I henholdsvis våd og tør tilstand. Så enkel men så effektiv. Til højre en model med skum til det helt lave vand. - ( Den kalder vi Eriksens SloMo Worm )

Claus Eriksen / Artikel fra Sportfiskeren:

Først da det var helt mørkt hørte jeg den første fisk. Lidt efter den næste. Jeg tændte pandelygten og lyste forsigtigt ned. Vandet var fyldt af små rødbrune børsteorme, der sværmede ind og ud mellem hinanden. Indenfor det næste minut hørte jeg fem plask lige ude foran mig. Festen var vist startet. 
Havørredens ædefest på de små børsteorm der sværmer om sommeren. En fest der kun foregår om natten. Jeg viste godt det ville ske. Natten før havde jeg også inviteret mig til samme fest, men på trods af at vandet kogte af fisk foran mig, så var det kun lykkes at få et enkelt forsigtige hug på mine klassiske natfluer. 
Jeg havde simpelthen ikke en flue i æsken, der lignede de små røde orme godt nok. Med bøjet nakke tog jeg hjem og spurgte Google om råd. I Florida har de den samme (eller en der ligner) orm. Når den sværmer, så går de store Tarpon amok. (prøv selv at Google fx Tarpon worm hatch). Hvilken flue havde tarponfiskerne succes med? Et bundt lange rødbrune marabou fjer viklet på en langskaftet krog med lidt chenille foran. Det var det. Skuffende simpel, og ret ynkelig, men indrømmet, den lange bløde flue lignede de røde orm ganske godt, når den kom gennem vandet.

Jeg tilføjede et lille skumhoved det gjorde at fluen fik den perfekt vinkel i vandet. Den lignede virkelig. Havørrederne var enige på den efterfølgende testnat. 
5 stk. tog fejl af min flue og den rigtige vare. Lidt af en revolution i forhold til natten 
før hvor jeg var til grin. De efterfølgende år har den altid virket, og mange nætter været det eneste der virker, når havørreden har fået de små orme på hjernen. Tak Google…

De små sommerbørsteorme er ikke kendt af så mange. Det skyldes at de kun sværmer en kort periode i de mørkeste timer sidst i juni eller i starten af august. Det starter i fjorde og vige og kommer så i gang en uges tid senere ude på den åbne kyst. Havørrederne 
elsker ormene, og de kommer ind på ganske lavt vand for at jage dem. Derfor har jeg også udviklet en variant af Tarpon ormen med lidt skum på ryggen, så jeg kan fiske fluen helt inde på 30 - 40 cm vand.  Visse nætter koger vandet af havørreder, der jager 
orm, men det er sjældent det er de nætter du fanger flest. Din flue er en ”orm” blandt mange i vandet, når festen kører, men tålmodighed belønnes.  Tarpon 
ormen er den rigtige flue, og før eller siden finder havørreden den i sommermørket.

"Tarpon ormen" / SloMo worm er et og samme mønster og virker selvfølgelig til havørred året igennem. Men som du kunne læse herover, så skal du ha et par af disse fluer i boksen til sommerens eventyr.

Men ikke mindst så er SloMo worm fluen et must at fiske i det tidlige forår, hvor havørreden virkelig tager for sig af den store buffet når børsteormene sværmer, typisk i perioden Februar til om med April.

Vil du læse mere om havørred og børsteorme, så tjek her!

Knæk & Bræk!

Jesper Lindquist Andersen

Du vil måske også kunne lide