Optimer din Aflæsning af Kysten
Optimer din Aflæsning af Kysten
Oplevelse af Kurset Aflæsning af kysten med henblik på aflæsning af nogen af kystens bedste havørredpladser. Guideturen som er arrangeret af Niklas Albrechtsen, foregik på en af Fyns bedste og mest kendte havørredpladser Helnæs.
Helnæs er kendt for sit enormt gode havørredfiskeri, hvor der hvert år bliver landet mange og store havørreder. Niklas har stor viden, mange års erfaring og godt kendskab til de bedste havørredpladser på Helnæs og netop derfor foregik Aflæsningen af kysten der.
Praktiske informationer om kommende plads
Vi mødte alle mand friske og veludhvilet op ved Bo bakker. Niklas bød alle velkommen og gennemgik kort sit grej. Kystpladsen derimod fik ikke for lidt. Han fortalte omkring pladsen og om, hvordan havørreden vil opføre sig på netop sådan en plads som denne under disse bundforhold.
Bundforhold, tænkte jeg!
Nede ved kysten hvor vi stod, så bunden ikke ud af ret meget syntes jeg. Niklas tog os med op på bakketoppen, som lå bag ved os, så vi kunne se pladsen fra et lidt andet perspektiv. Da måtte jeg nok indrømme, at jeg blev meget overrasket over, hvordan bunden egentlig så ud deroppe fra. Det var noget helt andet end nede fra strandkanten af.
Vi fortsatte med små korte stop ind imellem, hvor Niklas fortalte lidt hver gang om havørredens opførsel lige præcis derud for hvor vi stod. Vi fik deriblandt fortalt lidt om hans 80 og 20 procents pladser, som var rigtig god og spændende viden, som man bestemt også kan tage med sig, når man selv skal ud efter kystens havørred. Efter en god start på dagen med en masse informativ og praktisk viden omkring aflæsning af kysten skulle vi nu selv i gang. Vi blev sat på fri fod og skulle nu selv prøve, at aflæse kysten og benytte os af de praktiske ting som vi havde taget til os i starten.
Folk gik hvert til sit, så jeg startede ud for den ledige pynt foran mig, hvor Niklas havde fortalt, at havørreden gør sit ophold og som er en af hans 80 procents pladser. Idet jeg vader ud, skræmmer jeg faktisk en rigtig pæn havørred, som stod og tryggede sig inde imellem stenene på det lille rev. Med havørreden skræmt for vid og sans, blev jeg selvfølgelig skuffet over, at jeg fik skræmt denne fisk, så heldigvis var det godt med en guide, som altid var i godt humør. Han tog lidt pis på mig og det var lige det der skulle til, så man kom i det gode humør igen. Det er sgu rart med sådan en guide, som er med til, at holde gang i fiskeglæden og skabe en god stemning.
Første plads endte med et par enkelte landede havørreder, for en af de andre deltagers vedkommende. For mit eget vedkommende endte jeg med at smide en havørred omkring målet. Niklas kunne dog heller ikke lade være med at trække på smilebåndet over tanken om, at Go-Fishing havde fået en lærling, som ikke kunnen finde ud af at kroge noget så simpelt som en lille havørred. Jeg måtte da også bare konstatere at heldet ikke ligefrem var på min side den dag.
Med et pladsskifte og håb om en god havørred i hånden fortsatte turen sydpå. Pladsen og vejrforholdene var noget anderledes end den forrige plads vi forlod.
Niklas fortalte lidt om pladsen, hvordan han ville affiske en kystplads som denne i disse vejrforhold. Med strid vind lige ind på og grumset vand, var denne plads ikke ligefrem den nemmeste plads at aflæse, men efter Niklas nøje instrukser og skarpe viden, fik vi alle alligevel kæmpet os ud og fik grundigt affisket de hotspots som denne plads indeholdte. Selvom alle kæmpede en kamp i den hårde blæst, gav det desværre ingen resultater, men det var nu heller ikke det at fange en fisk vi egentlig kom for, men den viden og kendskab Niklas har til kysten, som han så flittigt deler fra sig.
Optimer din aflæsning af kysten
Jeg syntes, at dette kursus på kysten optimerede mit havørredfiskeri. I forhold til den måde som jeg greb pladsen an på før kurset i aflæsning af kysten, så har min tilgang til havørredfiskeriet ændret sig. Jeg er sikker på, at alle de gode og praktiske informationer Niklas har fortalt, kan hjælpe mange nye og også erfarne kystfiskere, som ikke fanger så mange havørreder til, at optimere sit kystfiskeri, så chancen for flere havørreder er større.
Så hvis du ønsker at fange flere havørreder og gerne vil have optimeret dit fiskeri med flere pladser, bedre aflæsning af kysten og bedre kendskab til havørredens opførsel på de bestemte pladser og måske endda også nye fiskekammerater, så er dette et kursus, jeg bestemt kan anbefale dig at tage med på.
Book din egen plads til kurset Aflæsning af kysten her:
Book din plads herTak for en lærerig tur som bestemt kan anbefales til alle andre!
Jeppe Hoffmann
Go-Fishing Lærling
Du vil måske også kunne lide
Populære historier
Gå til blogoversigtPolyskydelinen Den Perfekte Skydeline til Kystfluefiskeri
Efter mere end et års test er resultatet klar - Vi har en kæmpe vinder.
GoFishing Venator – fordi vi altid vil mere og bedre.
Først kom Go-Fishing Chrome, så Chrome +, derefter Chrome XP, efterfulgt af Mile High og mellem dem stærke Viribus. Alle fantastiske stangserier som vi har udviklet kun med det danske fiskeri for øje.
Få havørred succes med Thomas Hansen og Claus Eriksen
Få en gratis fiskeguide til havørred. Se hvordan Thomas Hansen og Claus Eriksen griber deres havørredfiskeri an, og hvorfor de har så stor succes med kysten ørreder.
Det Rette Kystgrej: Miniguide
Få en miniguide til det rette kystgrej. Læs om de bedste redskaber og udstyr til kystfiskeri, der kan forbedre dine fangster.