Lav Perfekte Løkker på Dine Flueliner

Lykken er gode løkker...

Du kender sikkert situationen:

Du har lige revet en flueline op af skuffen, og sidder nu og forsøger at finde rede i, hvilke stang den passer til. Er den til kyststangen, eller er det linen du bruger i den lille lokale put and take, - den kunne jo også passe på den lette tohånds stang, du bruger på den årlige laksetur til Skjern å ??…

Du forsøger at veje dig frem til, hvilken stang den passer på…. 18 gram siger vægten, men igen er du i tvivl, og så må vi i gang med målebåndet… 10,3 meter arhhhhhh hvilken stang er det nuuu...

Du kunne nu bare smide linen i skuffen og glemme alt om den line, men liner nu til dags koster jo hurtigt det samme, som et par håndværkere gør i time, så det løser jo ikke problemet, for der var vel en grund til dit køb....

Så er der kun en muligheder tilbage, ud på græsset med alle de stænger du har i tankerne, og så må du prøve dig frem. Hvis du er så heldig at hukommelsen kommer igen, ja så er lykken jo gjort for denne gang, men hvad så næste gang du er i tvivl?

Jeg har i mange år lavet løkker på mine egne liner, samt for et utal af kunder og kammerater, men det var på den traditionelle måde, hvor man laver en løkke på selve kernen, og giver den lim. Det har virket perfekt, og ingen løkker er gået op, men de bliver hurtigere slidt, da der ikke er nogen coating på dem.

På de nye moderne flueliner, med low stretch kerne, er problemet endnu værre med denne løsning. Low stretch kernen er så blød, at den let trevler op, samtidigt med at overgangen fra løkke til flueline giver en blød(knæk) overgang, der ikke giver den bedste forudsætning for et langt kast.

Så stor var lykken, da det kom frem, at man som privat person, selv kunne smelte sine løkker, og ikke kun noget line producenterne kunne præstere. Du kender sikker disse flotte overgange på de nye flueliner, der er monteret færdigt med løkker i begge ender. Disse løkker er monteret med coatning og har nogle dejlige overgange, der i de fleste tilfælde holder i mange år.

Hurtigt fik jeg anskaffet mig noget krympflex, og herefter var det hjem med lightere - sikke noget møg!, jeg kunne slet ikke styre varmen fra flammen, og jeg brændte både linen og krympflexen totalt i stykker..

Min løsning blev en termostyret varmepistol til små 700,- kr. med en lille studs, der kunne holde varmen på et begrænset område, og derved var det nemmere at kontrollerer det område, man ville varme. Ved et lille klik på pistolen stiger temperaturen med et interval på 5 grader, og man kan derfor sidde stille og roligt med sin krympflex og flueline (De fleste liner smelter imellem 180-220 grader)

Denne måde har jeg nu benyttet i flere år, og det har virket næsten perfekt. Holdbarheden på mine løkker blev betydeligt forlænget, men desværre blev de nogle gange så store og kluntede, at de hang i øjerne, når jeg kastede, men endnu værre var det, når man under indtagningen troede man fik hug af fisk.... På mine lakseliner, der ofte er noget tykkere i godset, blev jeg nødsaget til at gå tilbage til det gamle system med løkken på kernen, da de smeltede løkker konstant hang fast i øjerne.

Løsningen

Det var under en arbejds relateret tur til Mörrums åen, at alle mine problemer med løkker forsvandt for evigt. En større grejproducent havde inviteret os til udstilling og lidt hyggefiskeri i åen.

Jeg har fisket i åen i mange år, så der var god tid til at mødes med en lokal fisketosse og grej freak (som en selv). Mit møde med Magnus Hammerström blev startet med lidt fiskesnak. Under snakken falder mine øjne på nogle flueliner med de mindste og mest perfekte coatede løkker jeg til dato havde set - alt snak, der drejede sig om laks og fiskeri, gik totalt i stå....

Det var tydeligt at løkkerne var hjemmelavet, men de levede helt og aldeles op til den finish jeg søgte, og efter en test, hvor jeg selv med vold, ikke kunne ikke rive dem i stykker, måtte jeg vide mere...

Magnus, hvis overlæbe var fyldt med snus, fik på mumlende skånsk forklaret hvordan det hang sammen. Han benyttede et stykke coatet runningline, der blev bukket, og lagt på langs af fluelinen. Hen over det hele trak han et stykke krympflex, hvorefter han smeltede runninglinen sammen med fluelinen. Det så sku næsten for godt og nemt ud til at være sandt, men ikke desto mindre var mine problemer løst, nu stod jeg med tankerne på, hvordan dette kunne udnyttes maximalt....

Gør det hele mere organiseret……

Efter vi var kommet hjem, fik jeg ideen, der nu har gjort at der er 100% system i mine flueliner. Ved at bruge stykker med forskellige farver runningline, kan jeg styre hvilken klasse linerne er. Løkkerne til min kyst stang kl. 6 blev blå, kl.8 blev grønne og til min laksestang blev de gule....

Køb Krympeflex lige her

Jeg har eksperimenteret med mange forskellige runningliner og flueliner, og er i processen stødt på gode og dårlige liner. Nogle runningliner er svære at få til at smelte ordentligt sammen med fluelinen. Det skyldes ofte, at coatningen på runninglinen er så tynd, at der næsten ikke er noget materiale at arbejde med. En god rettesnor at følge er, at du ikke må komme under 0,26”, og det er ikke nødvendigt at komme over 0,35”. Det er nemmest at smelte de kraftige sammen med fluelinen, men jo kraftigere line du bruger til øjet, jo større bliver overgang samt løkken.

Tips og grej

Det kan gå hen og blive en dyr omgang at skaffe alle de materialer og grejer, der skal bruges til sådanne systemer. Men har man en slidt runningline liggende, kan man jo bruge de bagerste meter til dette, da de jo sjældent har været brugt. Man kan også finde en del liner på tilbud, og er man nogle stykker, kan man hurtigt dele sådan en spole op i 5-10 meter stykker, og så tror jeg ikke du behøver mere i dit fiskeliv.

Der findes mange typer krympflex på markedet, og de virker alle sammen efter hensigten, men der er stor forskel på, hvordan de er at arbejde med. Nogle krymper 2/1 andre til 3/1 efter fuld krymp, ens for dem er dog, at de stopper med at krympe, når de møder materialet. Man kan også finde krympflex, der bliver så hårdt efter krympningen, at det næsten ikke er til at få af fluelinen igen, her vil jeg stærkt anbefale, at du benytter den udgave der forbliver blød, også når den er krympet. Det er hamrende irriterende at bruge 5 min. på at få det af igen, og når man sidder med saksen og stikker og klipper, er der en stor chance for, at man klipper eller stikker i fluelinen.

Nu vil jeg håbe du har fået lysten til at lave dine løkker selv, og nej, DET er ikke svært!

Under et kystfluekursus jeg afholdt, var der 3 personer der ville prøve, de 2 fik et perfekt resultat første gang, den sidste måtte bruge hele 2 forsøg.....

NB: Det desværre de færreste ting, der holder evigt, så derfor tjek dine samlinger med jævne mellemrum. Det ville være trist at tabe sin drømmefisk, bare fordi man ikke har tjekket grejet i flere måneder...

Knæk & Bræk

Niklas Albrechtsen