Kystens Havørredtyper: Kend Forskellen

Kystens havørredtyper

Strømlinet og trind med kridhvid bug, sølvblanke flanker, skarpe finner, mørk oliven ryg, og sorte prikker. Det er definitionen på den perfekte havørred der jager i det salte vand. Naturens gang gør dog at sådan ser havørreden bestemt ikke altid ud.

Havørreden gennemgår mange forandringer gennem sit liv, ja faktisk gennem blot et år ændre de fleste havørreder udseende flere gange. Det gør at du på forskellige årstider støder på blandede havørredtyper langs kysten.

Den blanken

Blanke havørreder med løse skæl findes på de Fynske pladser året rundt. Mest udpræget langs den åbne kyst men også i fjordene om vinteren og det tidlige forår. Disse smukke fisk kan groft deles op i 3 typer:

Smolt:

Den lille havørred på 20 – 30 cm der samme år har forladt åen. Har iført sig den blanke jagtdragt og skal starte på det salte liv. Meget talrige fra starten af april og sommeren over.

Grønlænderen

En pudsig betegnelse (der hentyder til deres lighed med blanke Grønlandske fjeldørreder i samme størrelse) for mindre blanke havørreder mellem 30 og 50 cm. Optræder altid i flokke om vinteren og foråret – lidt mere spredte sommer og efterår. Vinterflokke af grønlændere kan rumme mere end hundrede fisk. Dog er 10 – 20 stk. flokke det mest normale. Husk mindstemålet på 40 cm (45 cm. for Odense Fjord).

Overspringeren

Den store blanke havørred over 50 cm kaldes populært overspringere. En betegnelse som refererer til en havørred der har ”sprunget over” (vinter/forår) eller tænkt sig at springe over (efterår) og blive i havet vinteren igennem mens dens venner drager på den strabadserende gydevandring til åen. Store overspringere fanges ofte fra det tidlige forår til hen på sommeren. Mere sjælden om efteråret

Den farvede

Når den kommende gydning begynder at trække i havørreden så ændre den også farve. Først bliver skællene faste og derefter antager den gradvist sin mørke gydedragt. Hunfisken går fra en gylden farve over i grå og brun. Hanfisken danne kæbekrog og ender op med næsten sort bug og mørkbrun ryg. Ofte med røde prikker. Farvede havørreder er mere reglen end undtagelsen i september til november, men allerede i juli kan du støder på let farvede havørreder. En letfarvet havørred er stadig en fin spisefisk. Derimod er en meget farvet fisk, især en hunfisk, sent på efteråret ikke så god og bør derfor genudsættes. Fra d. 16. november – 15. januar er alle farvede havørreder fredet.

Fjordørreden

En havørred der opholder sig i ret ferskt vand og gennemsnitlig lidt varmere vand, bliver ikke så blank som hvis den havde trukket ud i mere salte og kølige omgivelser. I stedet antager de året igennem en gyldenbrun farve med mange pletter – også røde – som er deres jagtdragt. Disse brune ørreder er altså ikke farvede i traditionel forstand (gydevandring).. Som navnet antyder så er de oftes at finde året igennem i fjordene, men du kan også støde på "løsslupne" af fjordørreder på den åbne kyst.

Nedfaldsørreden

Når havørreden er færdig med sin gydning oppe i en af de fynske åer så vender den tilbage til havet i en lidt sørgelig tilstand. Det meste af efteråret og hele vinteren har den slet ikke taget føde til sig men udelukkende tæret på egne fedtdepoter. Det ses tydeligt på de fleste af forårets største havørreder. De er gråbrune i farven, skrammede, tynde og med alt for store hoveder. Nedfaldsfisken er sulten og hugger på det meste. Derfor er den en meget normal fangst fra februar til maj. De kan være imponerende store (lange) og kan også byde på en god fight. Nyd den, men nyd ikke fisken på spidsebordet for der er den en skuffelse. Genudsæt altid nedfaldsfisk nænsomt.

Regnbueørreden

Den sidste ørredtype der skal beskrives er sin helt egen. Nemlig regnbueørreden. Ingen regnbueørreder er naturlige. De er alle undsluppet fra dambrug enten langs åerne eller havdambrug. Da ingen af delene findes på eller omkring Fyn er den en forholdsvis sjælden, men velkommen bifangst under havørredfiskeri langs de fynske kyster især vinter og forår. Uanset hvilken type af havørred du har fanget så kan du faktisk også de fleste gange se om det er en vild fisk eller en udsat fisk.