Hvor Svært kan det være at Lave en Havørredfilm: Eller to?

Havørredens Hemmeligheder- filmserien med Thomas Hansen og Claus Eriksen i henholdsvis spinne- og fluefiskerens rolle og med Niels Vestergård bag kameraret er ren kult blandt havørredfiskere. 9 separate film er det blevet til, alle hovedsageligt optaget på Fyn.

Trods de 3 filmmageres store erfaring, både med havørredfiskeri og –film, så kan det hele nemt falde til jorden hvis vejret driller, eller den vigtigste men også meget ustabile skuespiller; havørreden - ikke møder op som planlagt.

Claus Eriksen fortæller fx. her om nogle af de udfordringer optagelserne til afsnit 7 og 8 har budt på.

Omkring juletid 2015 gik vores lille filmteam i gang med forberedelserne. Der var masser at tage fat på. Både Thomas, Niels og jeg havde mange tips, tricks og situationer, som der ikke var fundet plads til i de foregående film. Vi planlagde løsligt at afsnit 7 og 8 skulle udgives i efteråret 2017. Niels skulle som altid bruge 4 – 5 måneder på at klippe filmene færdige, lave speak, oversættelser m.m. Så optagelserne skulle være afsluttet ca. 1. juni 2017. Der var altså knap 1½ sæson at gøre godt med. Det burde være muligt. Jeg havde især 3 hovedemner, jeg gerne ville vise frem i hvert sit kapitel i filmen.

1. Det rå vinterfiskeri på den åbne fynske kyst.
2. Det behagelige og meget sikre sommerfiskeri midt på dagen
3. Efterårets visuelle, fantastiske sjove og samtidig effektive fiskeri med skumfluer i dagslys.

Punkt 2 og 3 var jeg stensikker på ville være ret nemme at få i kassen – punkt 1 var derimod mere usikkert, så derfor pressede jeg på, for at vi kunne komme i gang med det samme, så vi derved havde 2x februar at lave optagelser i.

Vinteroptagelserne 2016

Vinterfiskeriet på den åbne kyst er pragtfuldt. Korte kolde dage, med kyster der ligger rå og øde hen. Alle pladser har man for sig selv, mens vinden bider i næsen. Fiskene er alle lynende blanke, og så smukke som de kan blive. Til gengæld er der ikke mange af dem, men så igen, chancen for den rigtig store blanke overspringer er størst når vandet er koldt. Vejret er dog en kæmpe med- og modspiller i februar. Nogle få plusgrader og let vind er vigtigt. Frost og stærk blæst er ubrugeligt. Niels har konstant gang i mange forskellige filmprojekter, og Jeg lever ikke af at lave havørredfilm, og derfo skal en stor del fritid involveres. I vores to travle kalendere er det derfor altid svært at finde flere sammenhængende dage med kort varsel (vi er jo altid afhængig af vejrudsigten). Det lykkedes os dog at presse 2 filmdage ind midt februar 2016 til optagelser omkring Fyns Hoved. 2 dage var i underkanten – heldet skulle være med os. Det var det delvist. Vi fik optaget lidt blanke fisk. Ikke så mange, og ikke så store som håbet. Især jeg syntes ikke det var helt nok, men vi var i gang, og vi havde jo en vinter mere at løbe på. Vi ville holde tidplanen.

Efterårsoptagelserne 2016

Forskellige omstændigheder gjorde at vi ikke rigtig kom i gang med sommeroptagelserne i 2016 – men pyt de kunne nås året efter som det sidste i filmplanen, var jeg sikker på. Efterårsfiskeriet med skumfluer var derimod mere vigtigt at få i kassen, for vi havde jo kun et efterår at gøre godt med indenfor tidsrammen. Vi afsatte en uge i september til projektet. De første dage i Odense Fjord, de sidste i Helnæs området. Skumfluefiskeriet er vildt spændende. I hele kastets forløb kan fluens dans på overfladen følges, og havørreder elsker overfladefluer. Ofte angriber de fluen flere gange, inden de får ordentligt fat, eller trækker sig igen. Det samme sker selvfølgelig med fluer der fisker under overfladen, men her opdages jeg det sjældent. Derfor byder skumfluerne faktisk på langt flere kontakter med havørreder, fordi alle der viser interesse spottes. Desværre hugger havørreden ikke skumfluerne med et ordentligt plask. Tværtimod, de kan følge fluen hvor de laver en diskret bule på overfladen, de kan vende under fluen i en hvirvel eller nærmest suge den ned. Alle 3 varianter en nemme at se med det det menneskelige øje, men uventet svære at filme. I Havørredens Hemmeligheder har vi altid sat en ære i, at vise hele forløbet når det magiske havørred hug kommer. Vi vil have det hele med: Kast ,hug ,fight og landing i et forløb uden snyd. Især hugget er vigtigt at filme. Det er jo der adrenalin kicket kommer. Både for fiskeren, filmmanden og i sidste ende seeren. At mangle hugget svarer jo lidt til at se en fodboldkamp, hvor bolden suser i nettet, men hvem der sparkede, vises ikke. Med skumfluerne havde vi et dilemma. Skulle kameraret filme fiskeren eller fluen? Det første var nemt nok, men det sidste ville vi helst. Problemet var bare, at en lille skumflue der lander 25 meter ude i et stort hav, er utrolig svær at filme. Niels måtte ved hvert eneste kast stå akavet foroverbøjet, dybt koncentreret, holde kameraet bomstille og forsøge at zoome ind på den lille skumfidus, der skøjtede rundt derude et eller andet sted. Noget han kun kunne holde til i en begrænset periode.

Samtidig skulle jeg, ved hvert kast, vente indtil han havde fået stillet skarpt på fluen derude, og jeg skulle også stå helt stille. Det betød, at hvert kast tog mindst den dobbelte tid, og vi bevægede os langs kysten i kravletempo. Noget jeg kun kunne holde til i en begrænset periode. Jeg vil jo fiske hurtigt og konstant være i bevægelse under min havørredjagt. Fiskeriet i fjorden svigtede os fuldstændigt, og vi spildte 3 dage der. Det var først da vi flyttede til Helnæs området, at havørrederne begyndte at lege med. Vi skulle bruge dage på at øve det rigtige setup. Dage vi ikke rigtig havde, og netop det rette setup hæmmede som skrevet effektiviteten. Så selvom vi faktisk fik nogle fisk op til skumfluen, så fik vi aldrig de optagelser, som vi havde håbet på. Der skulle bruges en september mere – det samlede filmprojekt blev allerede da udskudt ½ år…

Vinteroptagelserne 2017

Atter blev det februar, og en uges filmtid var skrevet i kalenderen i god tid. Vejret drillede dog. Vi måtte aflyse de første 2 dage på grund af kulde og blæst. Midt på ugen bedres det dog en smule, og vi kom i gang, men det var op ad bakke. Ugerne optil havde været iskolde, så vandet var alt for koldt. Jeg forsøgte ellers alle mine små tricks, hemmelige pladser og benhårdt arbejde, men det hjalp ikke. Fiskene udeblev. Periodens eneste chance faldt den sidste eftermiddag ved Stenene i Dalby Bugten hvor en rigtig flot ørred huggede, og faldt af igen med det samme. Vi løb tør for tid, andet arbejde kaldte på os begge – der var brug for yderligere en vinter. Udgivelses dato for filmprojektet blev nu udskudt til foråret 2018.

Som en krølle på historien blev februar vejret efterfølgende rigtig godt. Vandtemperaturen steg til perfekte 3 grader, og få dage efter besøgte je,g sammen med min fiskekammerat Steen de samme pladser. 4 flotte vinterørreder lod sig lokke. Bl.a. en utrolig smuk fisk på ca. 65 cm. til Steen. Jeg ventede længe med at fortælle Niels det. Den fisk var lige hvad vi manglede til vores film.

Sommeroptagelserne 2017

Sommeren 2017 var kold og blæsende. Vi fiskede og filmede i 4 dagen omkring Skt. Hans, men der var ikke megen sommerstemning over det. Vinden gjorde, at jeg ikke kunne besøge de pladser, jeg gerne ville. Plan B pladserne gav godt nok lidt fisk, men regn afbrød mange af vores optagelser, og en kedelig vejrudsigt gjorde at Niels, fornuftigt nok tog hjem et par dage før tid. Vejret bedrede sig ugen efter. Niels tilbød faktisk at komme igen. Jeg var dog begyndt at tvivle lidt på egne evner, så jeg afslog, og fik i stedet godkendt atter en udskydelse. Sommerkapitlet kunne vi dermed nå i 2018 – et afslag jeg året efter bitterligt kom til at fortryde. I starten gjorde enhver udskydelse af det færdige projekt på grund af manglende fangster ondt på mit selvværd, men efterhånden var udskydelserne blevet mere reglen end undtagelsen. Det var i hvert fald her og nu den nemmeste løsning. Lidt som at tisse i bukserne når man fryser.

Efterårsoptagelserne 2017

Da Niels og jeg mødtes igen til nye optagedage i september 2017, kunne jeg godt mærke at vores fælles entusiasme omkring projektet var aftaget en del. Vi var trætte og en smule modløse allerede inden vi gik i gang. Med til historien hører også, at Niels sideløbende med mig, kørte optagelser med Thomas i andre perioder – og her var det ikke gået stort bedre. Niels havde i snart 2 år krydset Storebæltsbroen utallige gange. Kørt flere tusind kilometer. Haft store udgifter ( 3 store kameraer blev vandskadet og mindst 5 små undervandskameraer mistet). Havde brugt hvad der nærmede sig 100 filmdage stående bag enten Thomas eller jeg, og udskudt filmene (og dermed de forventelige indtægter)foreløbigt mindst 1 år. I modsætning til mig så lever Niels af at lave og sælge film. Han nævnte det aldrig, men jeg kunne jo allerede på daværende tidspunkt regne ud, at hans timeløn på projektet nok ville kunne skrives med én decimal, og vi var ikke engang halvt færdige endnu. Vi havde virkelig brug for lidt medgang, og godt gammeldags fiskeheld. Vi var desværre heller ikke rigtig heldige det efterår, men på den anden side var vi heller ikke decideret uheldige (alene det var jo noget af en fremgang). Erfaringerne fra året før med skumfluerne og solidt hårdt arbejde hjalp. Vi fik filmet nogle gode øjeblikke, og fanget nogle smukke fisk. Selvfølgelig kunne vejret have været bedre, fiskene større og huggene mere spektakulære, men det lykkedes nogenlunde, og vi besluttede at skumflue kapitlet var afsluttet. Ingen udskydelser – helt underligt.

Vinteroptagelserne 2018

Nu skulle det lykkes. Omkring nytår skrev vi for 3. år i træk nogle februar dage ved Fyns Hoved i kalenderen. Vinteren så på daværende tidspunkt lovende ud. Mild og grøn. Næppe var blækket i kalenderskriften dog tørt, før vejret slog om. Sidst i januar 2018 rullede en massiv kulde indover Fyn, og med den kom isen. Vi udsatte først en uge, så 14 dage, men da isen stadig lå der i starten af marts, droppede vi det helt. Der kunne ikke blive tale om flere udskydelser. Vi måtte nøjes, med de optagelser ,der lå fra de 2 vinterdage i 2016. Ikke tilfredsstillende, men der var ikke noget alternativ.

Forårsoptagelserne 2018

I den oprindelige plan var det var slet ikke meningen vi skulle have forårsfiskeri med i filmene. Det er der i forvejen meget af i de forgående 6 film. 2 års besværligheder kan dog ændre i enhver plan, så vi skød 6 ”sikre” dage i april ind i planen med kort varsel – nu skulle der fanges og filmes nogle fisk. Egentligt fint med mig, for jeg havde da også lidt forårs budskaber, jeg gerne ville af med. Den før omtalte sene kuldeperiode der aflyste vores februar tur, satte dog også sit præg på april fiskeriet. Det var langt sværere end normalt. Snakke kan jeg jo altid, men et godt trick, en ny flue eller gennemtænkt strategi skal jo gerne underbygges af nogle fangster. Jeg fandt ikke alle mine nye fiduser særlig banebrydende i april 2018 – eneste trøst var, at de gamle fiduser heller ikke var særlig fantastiske. Vi fik dog lavet nogle gode minutter, som vi ikke havde kalkuleret med i første omgang. Så alt i alt var forårsdagene trods svært fiskeri ren bonus, og tidsplanen med udgivelse efterår 2018 så ud til at holde.

Sommeroptagelserne 2018

Sidste chance for at dokumentere sommerfiskeriet i dagslys. Et fiskeri som jeg (også) elsker. Vejret er mildt og dejligt, ingen handsker, lange underbukser og huer. Forårets mange fisketure har fået kureret årets værste havørredfeber, så man er afslappet og i balance. Samtidig er der god plads midt på dagen, for de fleste koncentrerer indsatsen morgen, aften og nat. Det er måske også den bedste periode, men dagsfiskeriet er, hvad mange ikke ved, næsten ligeså godt. Fra starten regnede jeg kapitlet om sommerens fiskeri det letteste at lave til filmen. I årevis har jeg kunne finde fiskene på de samme pladser. De har altid været hugvillige og normalt i stor størrelse. Så da vi i god tid fastlagde 3 dage omkring Skt. Hans og yderligere 3 reservedage ugen efter (i tilfælde af dårligt vejr som vi oplevede året før), var jeg slet ikke i tvivl. Det ville blive godt. Nu skulle vi filme et suverænt kapitel alle ville huske efterfølgende. Så længe vandtemperaturen holder sig under 20 -21 grader, så kan der sagtens fanges fisk langs de åbne fynske kyster midt på dagen om sommeren. Også i høj solskin, selvom gråvejrsdage med en smule blæst er at foretrække. Nogle år kommer kystvandet slet ikke over de 20 grader. De år hvor det gør, sker det først engang sidst i juli. Altså lige med undtagelse af sommeren 2018..!

Allerede i maj ramte sommeren Fyn. 2 - 3 uger med varmt vejr fordelt over en sommer betyder ikke noget, men det gør 8 – 10 uger i træk. I alle ugerne optil filmdagene var vejret frygteligt: + 30 grader ,konstant sol og ingen vind. Vandtemperaturen steg foruroligende hurtigt og lidt før Skt. Hans rundede den de afgørende 20 grader. Da filmdagene oprandt, sagde vandtermometeret 23 – 24 grader, men da havde vi for længst aflyst. En aflysning der gjorde, at det mest sikre kapitel nu pludselig helt måtte udgå af filmen. Det var udelukket at udskyde og få tid til mere sommerfiskeri. Jeg var grædefærdig, og forbandet over at jeg ikke rigtig tog opgaven alvorligt året før. En sidste mindre udskydelse kunne vi dog ikke slippe for. Aflysningen af sommerkapitlet skabte et hul i planen. Lidt bonus materiale havde vi fået lavet på den ekstra forårstur, men en ekstra efterårsrunde 2018 måtte presses ind for at fylde hullet helt ud. Og endelig, i foråret 2019 var det færdige resultat klar. Havørredfiskeri kan være så enkelt, let og ligetil. Men det kan som det fremgår også være det modsatte. Vi følte os tit uheldige. Over 3 år kom vi gang på gang et par dage for tidligt eller for sent. Eller også var vi på rette tid, men forkerte sted. Vejret drillede. Teknikken drillede eller noget helt tredje. Derfor blev vi halvandet år forsinket, og måtte til sidst gå på kompromis med os selv og vores oprindelige filmplan. Vi havde sandt at sige ofte lidt ondt af os selv. Humøret og troen på, at det næste kast ville ændre alt svigtede dog (næsten) aldrig.

Derfor blev der trods alt 2 flotte film ud af anstrengelserne. Resultatet blev anderledes end drejebogen, men bestemt ikke dårligere af den grund. Måske faktisk bedre. For det viser atter engang, at godt havørredfiskeri ikke kan skrives ind i en årskalender. Ikke kan regnes ud hjemmefra. Ikke Googles eller udskydes.

Du kan ses alle Havørredens hemmeligheder filmen lige her

 Læren må være at der selvfølgelig skal styr på teori og strategi. Det kommer der af at se alle Havørredens Hemmeligheder film.

Derudover skal den succesfulde havørredfisker også være flexibel, nysgerrig, have blik for årets og vejrets luner, aldrig tage noget for givet, gribe chancen, holde humøret højt og være forberedt på at arbejde benhårdt for sine resultater. Men er det ikke netop det, der gør havørredfiskeri langs de Fynske kyster så fuldstændig fantastisk. Vi ses derude ved de Fynske kyster

Claus Eriksen