Endelig Tilbage på Bahamas

Endelig Tilbage på Bahamas

Endelig Tilbage på Bahamas

Endelig - efter halvandet års Coronapause kunne jeg atter gennemføre ikke bare en, men 2 af vores Go-Fishing/Getaway Tours bonefishture til Bahamas.

- og hvilken fornøjelse at være tilbage. Jeg har godt nok savnet varmen, de uberørte flats, lyset, palmerne, pastel farverne, solen, det gode selskab sammen med ligesindede, de kolde Kalik øl, solnedgangen på terrassen, den lokale mad, den varme søde Bombay Punch og selvfølgelig de fantastiske bonefish.

Heldigvis havde intet på Acklins Island ændret sig. De samme glade mennesker, de samme rustne biler, de samme huller i vejen, de samme myg, de samme fiskepladser.

Acklins er en uændret tidslomme i en ellers fortravlet verden.

Dog virkede det som om at der var flere og større bonefish end nogensinde før.

  

   

   

   

   

   

Hold 1

Det første fiskehold havde fået deres tur udsat hele 2 gange før det endelig lykkedes. Så det var ikke så mærkeligt at de var særdelse sultne.

Heldigvis tog bahamas imod dem fra landets bedste side med det skønneste varme og stille tropevejr.

- og jeg skal da love for de heller ikke spildte tiden. Fra første fløjt gik det løs med masser af Bonefish, Barracuda's, Jack's, snappere og en permit på toppen til Asger - men han havde også iført sig lokale vadesokker.

Holdet glemte dog aldrig den gode danske hygge - bedste eksempåel på det var nok Claus's Kroman som tog en slapperdag på homeflat lige nedenfor lodgen. Siddende på en havestol med øl i hånde fangede han en fin bonefish.

  

   

   

   

   

   

  

   

   

   

   

   

Hold 2

Efter 10 hektiske dage vinkede jeg farvel til hold 1 og sagde goddag til hold 2.

Vejret var også med det næste hold (næsten - et par enkelte voldsomme regnbyger kikkede kortvarigt forbi), og de ville få en smule bedre vandstand at arbejde med. Dertil var det et hold af ret erfarende bonefish folk. Så der var lagt i kakkelovnen til en fantastisk uge. Hvilket det også blev. Vi nåede de fleste pladser (og der er mange), og var vandstand og vindretning rigtig så fandt vi fisk på dem alle. Det blev til MANGE kilometer i benene, og kostede adskillige vabler, men det er var det hele værd. Tror faktisk der blev slået ugerekord i antal landede bonefish.

Dertil atter en stribe Barracuda's - hvorimod både tarpon og permit blev spottet, men ikke kroget.

Eneste "bonefishjomfru" på holdet var Bo.

Bo er en særdeles erfarende havørredfisker der ved hvordan de fynske ørreder skal skæres. Mens bonefish er ikke helt som havørreder. Så der skal læres lidt nye tricks og tilgange. Bo's fangststatestik fra de første dage, viser tydeligt hvor drilske bonefish kan være, men også hvordan de er til at tale med, når man finder deres melodi.

Bo fangede de første dage:

Start dag (½ fiskedag) - 0 stk.

1. hele fiskedag - 0 stk.

2. fiskedag - 1 stk.

3. fiskedag - 2 stk.

4. fiskedag - 5 stk.

5. fiskedag - 10 stk.

Derefter holdt vi op med at tælle.

Alt i alt atter en vidunderlig uge i det tropiske paradis.

Skal du med på en af vores kommende ture så send os en mail!

Jeg vender tilbage til Acklins allerede til februar.

Med bonefish hilsen

Claus

  

   

   

  

   

   

  

  

  

  

  

Kunne du tænke dig at komme med til Bahamas og få en fantastisk fiskeoplevelse, så send os en mail!

Du vil måske også kunne lide