Sven Riber Houggaard
Butiksmedarbejder

Sven Riber Houggaard

sven@go-fishing.dk

Sven Riber Hougaard

Sven Riber Hougaard blev en del af Go Fishing i marts 2024 og er i mellemtiden blev udlært i butikken. Til daglig møder du ham overalt i butikken, hvor han rådgiver kunder om grej og fiskeri. Du finder ham lige så ofte bag kameraet, hvor han producerer produktbilleder, videoer og indhold til Go Fishings sociale medier. Denne kombination gør Sven til en vigtig del af den nye generation i Go Fishing. Sven er født og opvokset på Thurø, hvor havørredfiskeriet altid har været en naturlig del af hverdagen. Allerede som fireårig fangede han sin første havørred fra badebroen i Thurø Bund. Den oplevelse blev starten på en livslang passion for det fynske kystfiskeri. Siden har utallige timer langs de fynske kyster givet ham en dyb forståelse for havørredens adfærd, årstidernes skiften og betydningen af det rigtige grej og den rigtige præsentation.

Selvom det fynske havørredfiskeri er Svens største passion, har Grønland fået en helt særlig plads i hans fiskeliv. De seneste somre har han arbejdet som fiskeguide, hvor han har hjulpet lystfiskere fra hele verden med at opleve fiskeriet efter arktiske fjeldørreder. Erfaringen som guide har givet ham stor indsigt i at tilpasse fiskeriet til forskellige mennesker, forhold og udfordringer, samtidig med at han har hjulpet gæster med at opfylde drømmen om deres livs fisk.Ved siden af fiskeriet deler Sven aktivt ud af sine erfaringer gennem artikler og formidling. Han har skrevet om havørredfiskeri for både Havørred Fyn og Sportsfiskeren, hvor han formidler praktiske erfaringer, teknikker og inspiration med udgangspunkt i mange timer langs de fynske kyster.

Produkter fra historien