Sådan Slipper du for Ålegræs på Krogen

Sådan Slipper du for Ålegræs på Krogen

Efter blæst kommer græs..!

Ovenstående er et gammelt mundheld fra Læsø, der fortæller, at efter en god efterårsstorm da var det tiden at komme til stranden og samle ålegræs sammen. Det skulle nemlig bruges til de fantastiske tangtage, som er så unikke for Læsø.

På Læsø for havørrederne ikke lov til at lege i det løse ålegræs - der laver man tage af det...

På Fyn, eller i resten af landet for den sags skyld, er der ikke mange der er imponeret af løsrevent ålegræs. Slet ikke kystfiskerne der hader når vandet er fyldt med løst ålegræs og fiskeriet derfor nærmest umuligt.

Ålegræs på land er ingen problem!

men ålegræs i vand er et kæmpe problem..

Fødeemner

Rejer og tanglopper elsker derimod at gemme sig i det løse græs, og når overflade er fyldt med det så følger krebsdyrene med op. Det ved havørrederne, og den har ikke det mindste imod at få lidt ålegræs mellem tænderne når den plukker rejer eller tanglopper mellem det løse græs. Det kan være så frustrerende, når ens super plads er dækket af drivende løst græs. Du ved havørrederne er i mellem, men det er umuligt at fiske efter dem... eller er det...?

Sådan slipper du for ålegræs på krogen

Faktisk kan du med en simpel løsning fiske i (næsten) alt løsdrivende tang - fidusen hedder et grødeloop - eller en Weed Guard.

Det er ganske enkelt en bue eller loop af ca. 0.45 - 0,50 mm nylon der lægges under krogen. Loopet skærmer krogspidsen, og får ålegræsset til at glide af og væk istedet for at fange krogspidsen. Der skal være en vis stivhed i loopet. Derfor må det ikke laves med tynderer nylon end 0.45

Skum Pattegrisen med grødeloop reddede atter engang dagen

Når fisken hugger, så bøjer loopet til siden, og krogspidsen eksponeres. At loopet ikke også skærmer for fisken er jo ret vigtigt. Derfor må loopet ikke laves af nylon tykkere end 0,50 mm.

Fidusen er så enkel, at det kan undre den ikke er mere udbredt. Amerikanerne, som sikkert opfandt systemet, har brugt Weed Guards i en menneskealder + lidt mere.

Spinnefiskeren kan nemt, hjemme ved køkkenbordet forsyne nogle enkeltkroge med grødeloop. Det kræver et simpelt fluestik eller blot et skruestik, en rulle sytråd og en stump 0,50 mm nylonline.. Sådan et par grødebeskyttede enkeltkroge i æsken kan virkelig redde dagen.

Dobbelt loopet enkeltkrog. De fleste dage er et enkelt loop, dog tilstrækkeligt..

Nylonloopet kan være både enkelt eller dobbelt. Sidstnævnte er vildt effektivt til at holde ålegræs helt væk, men koster også en fisk indimellem fordi krogen ikke kan få ordentlig fat.

Et enkelt loop fanger måske et græsstrå i hvert tiende kast, men kroger næsten ligeså godt som en krog uden. Så et enkelt loop er altid førstevalget.

Denne fine lille video viser hvordan det gøres - godt nok på en fluekrog, men det er fuldstændig det samme på en enkeltkrog til blink.

Fluefiskeren har det ikke helt så enkelt. Et grødeloop på en flue skal nemlig bindes ind inden selv fluen bindes. Så her er forberedelsestiden lidt længere. er du kystfluefisker men ikke selv fluebinder (så er det en stor fejl - men det er en anden historie) så må du have fat i en fluebinder der kan snøre et par af dine favorit kystfluer med grødeloop. der findes mig bekendt ingen brugbare kystfluer på markedet der er forsynet med et effektivt grødeloop.

Pattegris med grødeloop

I kapitel 8 i Havørredens Hemmeligheder filmen nr. 8 viser Thomas Hansen og jeg hvor vigtigt det er at være forberedt på den løsdrivende ålegræs. både med spin og flue.

Du kan høste stor success hvis du er klar, og endnu større fiasko hvis du ikke er.

Du kan se Havørredens Hemmeligheder 8 helt gratis her

Produkter fra historien