Pattegrisen: Den Perfekte Rejeflue

Pattegrisen: Den Perfekte Rejeflue

Pattegrisen: Den Perfekte Rejeflue

Da jeg havde skrevet artiklen om Pattegrisen til Fiske-feber (den artikel kan også findes i arkivet) regnede jeg med at der var sat punktum for den flue, men så let slap jeg ikke. Det halve Europa var pludselig interesseret, og Pattegrisen har været udførligt beskrevet i tyske, svenske, norske, italienske og hollandske fiskeblade. Senest bad det mere intornationale magasin Chasing Silver om en ny Pattegris artikel. Det er den du læser her. 

God fornøjelse Claus 

Køb den originale pattegris her

 

 

The Perfect Shrimp

Jeg fangede min første havørred på en rejeflue, og mon ikke at jeg også fanger min sidste havørred på en rejeimitiation. Det bliver dog garanteret ikke det samme reje-mønster der starter og afslutter min havørredkarrierer for over de foreløbige godt 20 skønne år jeg har fisket kystørred på flue har jeg samtidig utrætteligt arbejdet på at skabe den perfekte rejeflue. Med Pattegrisen føler jeg mig tættere på mit mål end nogensinde. I stort set alle have over hele kloden findes rejer, og alle rovfisk elsker dem. De Skandinaviske havørreder er ingen undtagelse. Året rundt står der rejer på menuen.
Jeg er bosiddende på Fyn, øen midt i Danmark omgivet af hav og rejeelskende havørreder. Faktisk udgør rejer 60 - 70 % af den kystnære ørreds fødegrundlag. Derfor er rejefluer altid et godt valg. Det har de fynske kystfluefiskere vidst siden fluefiskeri efter havørred i saltvand for alvor slog igennem for små 30 år siden. Utallige rejemønstre er kommet og gået gennem de år. I starten var det primært simple grå og brune hackelfluer ala Magnus og Red Tag Palmer der var sagen.

Pattegrisen 3 af de bedste pattegrise En serie fra Pattegris famillien. Forrest en gul pattegris som er formidabel i foråret. Den sorte sommer pattegris fiskes i aften/nattetimerne og så er der selvfølgelig den originale, som bare skovler havørreder året rundt! 

I halvfemserne dukkede så en hel serie tilsyneladende meget naturtro rejeimitiationer op bundet af de nyeste syntetiske materialer nylon, plast, epoxy o.lig. Problemet var bare at de fluer kun var naturtro for det menneskelige øje i fri luft. Når de blev dyppet i vandet, så var det nogle livløse fluer der sank som en sten og med et bevægelsesmønster langt fra deres naturlig forbillede. Havørrederne var ikke imponerede, og mange fiskere vendte hurtigt tilbage til de simple hackelfluer igen som måske nok lignede rejer mindre, men alligevel fangede flere fisk end de syntetiske kunstværker. En meget kendt fynsk rejeflue er Magnus fluen. En grå Chilimps om man vil. Et super enkelt mønster som mange havørreder har forvekslet med en reje. Magnus er dog en meget middelmådig rejeimitiation, og selvom den ofte virkede, så oplevede jeg alligevel gennem årene talrige gange hvor den ganske enkelt ikke er god nok til at lokke selektive rejespisende ørreder til hug. Magnus-fluens svagheder var mange. Dels havde den et udseende som var langt fra en rejes, men først og fremmest så opførte den sig ikke ”rejeagtig” nok i vandet. Se en naturlig reje. Den vandrer nærmest elegant gennem vandet på sine lange ben og følehorn. Når rejen stopper, så synker den næsten ikke, men svæver forførisk mod bunden med følehorn og ben spredt langt ud til alle sider. Når rejen skræmmes, så skyder den til gengæld som en pil gennem vandet med alle sine lange vedhæng flagrende ret ud bag sig. Det var det bevægelsesmønster, samt den rette rejeprofil jeg søgte i mine fluer. Når der fluefiskes efter fisk der spiser, så kan alt til tider fange, men vi må aldrig undervurdere betydningen af fluer der imiterer fiskens naturlige føde. Det er de fluer der i det lange løb altid vil være de bedste. En god imitiationsflue ligner sit naturlig forbillede set fra alle vinkler samtidig med at de har det samme liv og bevægelsesmønstre i vandet. Går disse ting op i en højere enhed, så fanger imitiationsfluer ganske enkelt flere fisk. Måske endda også større fisk, som igennem deres længere liv og erfaring ikke falder for et hvilket som helst bedrag.


Mere end 30 års Fynsk rejeflue evolution. Magnus øverst. En grå variant af Pattegrisen nederst.

Min, og andres jagt på bedre rejeimitiationer fortsatte derfor, og med indførelsen af bl.a. Ultra hair, Softtex, gummiben, CDC fjer samt nye moderne fluebindingsteknikker så mange spændene rejefluer dagens lys i starten af det nye årtusinde, men for mig kom det helt store gennembrud da Whiting i 2005 lancerede deres utrolige Spey-hackel. Lange super bløde hanehackler der var tiltænkt som erstatning for hejre fjer til spey-style laksefluer. Spey-hacklerne er da også glimrende til laksefluer men samtidig overlegende til saltvands rejeimitiationer. Efter talrige eksperimenter med spey-hacklerne dukkede Pattegrisen frem af mit fluestik, og den var en bragende succes fra starten. Selvfølgelig fanger den havørreder i de lette forårsmåneder marts og april. Det er ikke overraskende. I det tidsrum er fiskeriet let og de fleste fluer virker. Hvad der derimod er mere spændende er Pattegrisens succes med de større men også svære sommer- og efterårshavørreder. Her er Pattegrisen overlegen i forhold til alt andet jeg har prøvet. Vanskelige fisk i varmt vand der normalt kun reagerer på ganske små fluer (nøjagtig som laks i varm sommer elv) forfølger og hugger kritikløst selv rigtig store Pattegrisfluer. Faktisk har fluen ændret mit sommerfiskeri en smule. Tidligere fiskede jeg stort set kun om natten i sommermånederne. I dagtimerne kunne havørrederne være umulige, men Pattegrisen har vendt op og ned på det. Med den på forfanget har jeg de seneste år haft kæmpe succes i dagtimerne, i alt for godt vejr og varmt vand. Pattegrisens fortræffeligheder har for længst rygtet sig langt udover de fynske og danske grænser. Først tog andre skandinaviske saltvandsfluefiskere fluen til sig, og i hele Danmark samt blandt tyske og svenske havørredfiskere har Pattegrisen gået sin sejersgang. I sommeren 2008 viste Pattegrisen sig uhyggelig god til Sea Bass fra det Italienske Middelhav til Oslo-fjorden. Også i sommeren 2008 blev den introduceret i mange laksevande, og fra danske Skjern Å over norske Gaula til islandske Ranga viste den sig forbavsende effektiv. Selv havde jeg først succes med Pattegrisen bundet på en 3/0 krog til Belize tarpon, hvorefter jeg havde særdeles gode resultater med en Pattegris bundet på rør under steelhead fiskeri i British Columbia’s Skeena system. Pattegrisens evner til opgangsfisk i strømvand er endnu ikke gennemtestet, men jeg er ret overbevist om, at den kommende laksesæson vil bringe Pattegrisen ind som et seriøst bud på en fremragende lakse- og havørredflue også til ferskvand.


Et kik op i rumpen på Pattegrisen giver et indblik i hvad havørrdden ser, og en god forståelse for hvorfor øjnen er vigtige. Min version af en saltvands Pattegris til havørred får du her: Krog: Ahrex Light Stinger NS122 Str. 4, Tråd: 6/0 farve matchende resten af fluen. Hale: Lille bundt tealfjer med et langt speyhackel viklet omkring som halehackel.. Følehorn: 4 – 6 strå lange Ultra hair. Øjene: Nylon Shrimp Eyes. Rib: Approx. 0,20 mm clear nylon Krop: Partridge SLF saltwater dubbing Kropshackel: Spey-hackel lidt kortere end halehacklet. Rygskjold: EP fibre lakeret med Loon Soft Head lak.

Der er intet på Pattegrisen der er tilfældigt. Materialevalg og udseende er gradvist kommet efter utallige test og eksperimenter. Lad mig forklare lidt om de vigtigste elementer.

Farven

Jeg har med vilje ikke fremhævet nogen specifikke farver i mønster beskrivelsen. Rejer kommer i mange nuancer fra light pink/hvid over grå og sandfarvet til oliven. Alle de farvenuancer der ligger indenfor det spektrum er derfor interessante. Min egen favoritfarve er en svag lyserød variant (det er også den farve der har givet fluen navn, det er samme farve en nyfødt pattegris har). I fluebindersprog hedder farven ofte salmon eller shrimp pink. Den farve har lige den rette balance mellem høj synlighed og naturtro udseende. Til koldt eller uklart vand skejer jeg nogle gange mere ud, og binder pattegrisen i mere krasse farver og med mere flash i end normalt.

Krog

Den rette krog er et personligt valg og selvfølgelig også bestemt af hvor og til hvad fluen skal bruges. Min første Pattegris blev bundet på en Partridge CS54 Saltwater Shrimp krog i str. 4, og den krog er stadig et godt valg. De senere år er jeg dog gået mere over til Stinger kroge som Scierra’s saltwater Trout, Gamakatsu SC15 eller Ahrex Light Stinger NS122. Alle er fremragende og kroger bedre end noget andet. Til laks binder jeg gerne Pattegrisen på Michael Frødins Salar kroge fra Partridge. Både i enkelt og dobbelt. Pattegrisen er også fin at binde som rørflue.

Spey-hacklet

Det absolut bærende element. Her findes ingen erstatning. Store hane-hackler er for stive og tætte, marabou er for fyldigt og slasket. CDC fjer har lidt af den samme effekt, men er for korte i strålerne. Betragter man en velbundet Pattegris fra neden og en smule skråt bagfra (en meget almindelig synsvinkel for en havørred i forhold til en flue) så kan man virkelig se ligheden med den naturlige reje. Se nu fluen i vandet, hvordan den svæver mens hver eneste spey-fibre pulserer. Træk hurtigt i fluen og se hvordan fibrene samler sig bagud for straks at folde sig ud igen når indtagningen stoppes. Det er perfekt. Brug et ganske stort spey-hackle med lange fibre til hale og lidt kortere til kropshackel.

Følehorn/øjne

Rejer har lange glansfulde følehorn. Så det har en god rejeflue selvfølgelig også. De stive Ultra-hair bærer desuden fluen oppe i vandet, og er med til af skabe det rette svæv når indtagningen stoppes. Øjnene er meget fremtrædende på naturlige rejer så vær ikke bange for at binde ret store tydelige øjne ind.

Rygskjold

Ved at ændre på rygskjoldet kan du dramatisk ændre på Pattegrisens opførsel i vandet. Med standard rygskjoldet af EP fibre eller lignende garn/fiber får du en flue der går oprejst i vandet. Skifter du derimod rygskjoldet til plast (Scud-back eller lign.) så vender fluen om, og fisker på hovedet. Det ser ikke helt rigtigt ud, men kan være en fordel i visse tilfælde. En Pattegris med plastrygskjold er f.eks. en personlig favorit til bonefish. Jeg binder også en variant med rygskjold af skum. Det får fluen til at arbejde lige under overfladen, og er meget giftigt over lavt vand samt til fisk der jager i overfladen.

Belastning

Pattegrisen kan selvfølgelig belastes under dubbingkroppen efter personlige preferancer. En let belastning giver en flue der er lidt bedre til at strække forfanget ved lange kast. En kraftig belastning går dog noget ud over Pattegrisens forføriske svæv i vandet.

Står der havørredfiskeri – nej jeg vil vove at påstå – står der fiskeri efter en hvilken som helst fiskeart i verden, der æder rejer på dit program så vil jeg varmt opfordre dig til at prøve en Pattegris. Den vil, med garanti ikke skuffe dig. Jeg fangede min seneste havørred på en Pattegris, og det skulle ikke undre mig om jeg også, om forhåbentlig mange år, fanger min sidste havørred på en Pattegris.

Køb din pattegris her

Eller bind den selv

Her får du en beskrivelse af hvordan jeg binder Pattegrisen. Det er ikke en svær flue, men den tager mere tid end de fleste andre, men det er indsatsen værd. De lange fibre på speyhacklerne kan drille, men hav tålmodighed, og sørg for af de rigtig kommer fri af kroppen, så de kan pulsere i vandet. Det er vigtigt at lakere ryggen på fluen, men en blød lak. Det øger holdbarheden drastisk. Bind fluen i 2 størrelser. Str. 4 er standard og mest brugte, men en mindre model (str. 8 eller 10) kan være rigtig giftig visse dage. Krog: Ahrex NS122 light stinger str: 4-10 Tråd: Lys pink 6/0 Belastning: Bly eller kobbertråd Hale: Lille dusk lyse tealfjer Hale hackel: Speyhackel farve salmon pink Følehorn: To lange sandfarvede ultrahair fibre Øjne: Shrimp-eyes på stilke Rib: Nylon line ca. 0,15 mm. Kropshackel: Speyhackel farve salmon pink Krop: SLF saltwater dubbing farve shell pink Rygskjold: EP fibre farve shrimp pink. Lakeret til slut med Loon Soft Head.

Find alle materialerne her

Bindebeskrivelse:

1. Bind en lille tot tealfjer ind som hale
2. Bind halehacklet ind i hackelspidsen
3. Tørn hacklet, og fold de lange fibre fra speyhacklet bagover, så de danner en krave omkring halen.
4. Bind 2 strå Ultrahair ind som følehorn. De skal være ganske lange.
5. Bind øjnene ind. De skal gerne kurve lidt væk fra hinanden.
6. Bind rib og kropshackel ind bagerst. Hacklet bindes ind i stammen.
7. Bind en tynd strimmel belastning på undersiden af krogen.
8. Lav dubbingkrop.
9. Tørn kropshackel. Få så vidt muligt de lange speyfibre til at vende bagud og nedefter.
10. Bind rygskjold ind ved krogøjet.
11. Fold rygskjold bagover, og fastgør det lige foran øjnene med nylonribben.
12. Rib fluen og bind ribben ind forrest.
13. Afslut tråden.
14. Børst nu grundigt op på undersiden, så hackler- og dubbingfibre rigtig kommer frem.
15. Afslut med at lakere hovedet, samt læg et tyndt lag blød lak over rygskjoldet. 

Knæk og bræk med Pattegrisen
Claus Eriksen