Kystens Havørredtyper: Kend Forskellen

Kystens havørredtyper

Strømlinet og trind, med kridhvid bug, sølvblanke flanker, skarpe finner, mørk olivenfarvet ryg og sorte prikker – det er billedet på den perfekte havørred i det salte vand. Men naturens gang gør, at havørreden langt fra altid ser sådan ud.

Havørreden gennemgår nemlig mange forandringer i løbet af sit liv – og faktisk ændrer de fleste havørreder udseende flere gange bare på ét enkelt år. Det betyder, at du året rundt kan støde på vidt forskellige havørredtyper langs kysten, afhængigt af årstid, vandtemperatur og fiskens livscyklus.

Den blanke

De blanke havørreder med løse skæl findes året rundt på de fynske fiskepladser. De er mest udbredte langs den åbne kyst, men også i fjordene i vinterhalvåret og det tidlige forår. Disse sølvblanke skønheder kan groft inddeles i tre typer:

Smolt:

Smolten er den lille havørred på 20–30 cm, som samme år har forladt åen for at starte livet i det salte hav. Den har iført sig sin blanke jagtdragt og er klar til nye eventyr langs kysten. Smolt optræder i stort antal fra april og hele sommeren igennem.

Grønlænderen

"Grønlænderen" er en pudsig betegnelse, der henviser til deres lighed med de blanke grønlandske fjeldørreder i samme størrelse. Det er mindre blanke havørreder på mellem 30 og 50 cm, som ofte optræder i stimer – særligt i vinter- og forårsmånederne. Her kan du opleve flokke på op mod hundrede fisk, selvom 10–20 styk er mere normalt. Om sommeren og efteråret bliver de lidt mere spredte. Husk mindstemålet på 40 cm (45 cm i Odense Fjord).

Overspringeren

Overspringeren er den store, blanke havørred over 50 cm, som har givet afkald på gydevandringen og i stedet valgt at blive i havet. Navnet henviser netop til, at fisken har "sprunget" gydningen over – enten har gjort det (vinter/forår) eller har tænkt sig at gøre det (efterår). Ved at blive i det salte element slipper den for den energikrævende rejse op i åen og kan i stedet fokusere på at jage og vokse sig endnu større. Overspringere fanges typisk fra det tidlige forår og hen over sommeren, mens de er mere sjældne i efteråret.

Den farvede

Når gydningen nærmer sig, gennemgår havørreden en markant forvandling i udseende. Skællene bliver først faste, og dernæst skifter fisken gradvist farve til den karakteristiske mørke gydedragt. Hunfisken får en gylden tone, som med tiden bliver mere grålig og brun. Hanfisken udvikler den markante kæbekrog og ender ofte med næsten sort bug, mørkbrun ryg og tydelige røde prikker.

Farvede havørreder er mere reglen end undtagelsen fra september til november, men allerede i juli kan man støde på letfarvede eksemplarer. En letfarvet havørred kan stadig være en glimrende spisefisk, mens de mere mørke – særligt hunfiskene sent på efteråret – generelt bør genudsættes. Husk, at alle farvede havørreder er fredet i perioden 16. november til 15. januar.

Fjordørreden

En havørred, der opholder sig i relativt ferskt og gennemsnitligt varmere vand, udvikler ikke samme blanke skær som artsfæller, der trækker ud i det salte og køligere havmiljø. I stedet bærer den året rundt en gyldenbrun farve med mange mørke og røde pletter – en jagtdragt tilpasset livet i fjorden.

Disse brune ørreder er ikke farvede i traditionel forstand, som følge af en gydevandring, men derimod et resultat af deres levevis i de mere stillestående og næringsrige fjordområder. Som navnet antyder, er fjordørreden typisk at finde i fjordene hele året – men du kan også opleve at fange en "løssluppen" fjordørred på den åbne kyst.

Nedfaldsørreden

Når havørreden er færdig med sin gydning oppe i en af de fynske åer, vender den tilbage til havet i en noget medtaget tilstand. Efter at have brugt hele efteråret og vinteren på at gyde – uden at tage føde til sig – er den afmagret og har udelukkende levet af sine fedtreserver.

Det ses tydeligt på mange af forårets største havørreder: De fremstår gråbrune i farven, ofte med skrammer, udmagrede kroppe og hovedet ude af proportion – stort og kantet i forhold til resten af kroppen. Nedfaldsfisken er dog voldsomt sulten og hugger ofte på næsten hvad som helst. Derfor er den en hyppig fangst fra februar til maj.

Selvom den kan være lang og give en god fight, er den ikke egnet til spisebordet – kødet er blødt og vandet i smagen. Vis respekt for fisken og genudsæt den nænsomt, så den får mulighed for at genopbygge sig selv i det salte element.

Regnbueørreden

Den sidste ørredtype, vi skal omkring, er i en kategori helt for sig selv – nemlig regnbueørreden. Denne fisk forekommer ikke naturligt i danske farvande. Alle regnbueørreder er undslupne opdrætsfisk, som stammer fra dambrug enten langs åerne eller fra havbrug.

Da der hverken findes dambrug eller havbrug i eller omkring Fyn, er regnbueørreden en relativt sjælden, men ofte velkommen bifangst under kystnært havørredfiskeri – især i vinter- og forårsmånederne.

Uanset hvilken type ørred du får på krogen, er det som regel muligt at se, om det er en vild fisk eller en udsat en af slagsen. De vilde fisk er som regel mere slanke, har intakte finner og stærkere farvetegninger, mens udsatte fisk ofte har slidte finner og en lidt "grovere" fremtoning.

Afslutning

At kende forskel på de mange typer af havørred, du kan møde langs kysten, gør dig ikke bare til en mere oplyst lystfisker – det gør dig også bedre rustet til at forstå fiskens adfærd, træffe klogere valg i dit fiskeri og tage ansvar for bæredygtige fangster. Hver havørredtype fortæller sin egen historie om årstider, vandtemperatur, fødesøgning og livscyklus – og det er netop det, der gør kystfiskeriet så fascinerende og uforudsigeligt.

Næste gang du står med en havørred i hænderne, så brug et øjeblik på at lægge mærke til dens farver, form og størrelse. Måske er det en grønlænder på eventyr, en overspringer i topform eller en fjordørred i sin faste hjemmezone. Hver fisk er en brik i det store puslespil, og jo mere du ved, jo større bliver din respekt for fiskene og det miljø, de lever i.

Knæk og bræk derude!