Din Næste Kystfluestang Skal være en Klasse 4

Din Næste Kystfluestang Skal være en Klasse 4

Hardy Aydon For bare 10 - 12 år siden var den helt rigtige kystfluestang en 9 fods klasse 8. De samme års udvikling af stænger, liner og vores forståelse for, hvad der er vigtigt for succesfuld kystfluefiskeri har dog ændret på det - og i dag er grejet så godt, at en klasse 6 stang må regnes for den optimale lineklasse til det danske kystfluefiskeri året rundt.
En moderne 6'er stang med den optimale line, kan simpelthen nemt det samme eller mere som et ældre 8'er setup.

Hardy Aydom

Så har du en nyere klasse 6 stang, der er matchet med den rigtige line, så behøver du egentlig ikke andet - og dog.. For nok er 6'eren førstevalget, men selv den, kan mange dage føles unødig kraftig.
På stille dage eller dage med den perfekt rygvind. På pladser som klintekysten, fjorden og badekarende hvor lange kast er flintrende ligegyldige, da kan du sagtens klare dig ligeså godt eller faktisk bedre med en lettere lineklasse.


En 5' er stang tænker du måske, men den synes jeg ligger for tæt på 6'eren. Derfor har jeg det sidste års tid fisket rigtig meget med en lille let 9 fods klasse 4'er stang.

Hardy Aydon I første omgang troede jeg at stangen bare skulle bruges nogle få dage om året, når vinden var helt nede, og jeg skulle snige mig rundt på det lave vand i fjorden.

Jeg blev dog hurtigt klogere. Den lette stang er ikke bare noget pjat/hygge grej men faktisk et meget effektivt havørredsetup. Med et 12 grams skydehoved kaster det fremragende. På stille dage længere og lettere end et tilsvarende tungere setup.
Har jeg en god vind i ryggen eller skråt over den rigtige skulder så er kastelængde fuldstændig det samme som med min 6'er stang. Det er kun hvis vinden driller, og kommer lige på, eller fra den forkert side samt hvis jeg vil bruge en meget stor eller tung flue at jeg føler 6'er sættet er et bedre valg. 

 Orvis Recon Næsten alle havørreder jeg lokker til fluen, hugger under 20 meter fra mig. Den lille 4'er stang kaste uden problemer de 20 meter eller mere, jeg går altså ikke glip af en eneste fisk ved at gå ned i line klasse.
Tilgengæld har jeg det sjovere end nogensinde når den lette stang flekser i bund når fisken hugger. selv mindre havørreder (som de jo er fleste) er ektremt fornøjelig på det lette grej.
Måske får jeg endda et par ekstra fisk. Følingen med fluen for enden af den lette line line er helt suveræn, jeg mærker ALT hvad der rør sig omkring fluen, og kan reagere i forhold til det.
Dertil kommer at en 12 grams line lander lettere og finere på vandet end fx en 16 grams. På dage med helt stille og blank overflade oplever jeg det som en kæmpe fordel.
Jeg forstyrre ganske enkelt mindre, og kan nemmere fiske til forsigtige fisk der viser sig i overfladen. Kort sagt - jeg er MEGET begejstrert for mit nye klasse 4 setup - og bruger det nu året igennem, mere end 6' er sættet. Orvis Recon klasse 4 Hvorfor så ikke gå videre, og fiske med en klasse 3 eller 2..?
Det har jeg også prøvet, men her føler jeg at det koster på effektiviteten. De helt lette stænger har problemer med at kaste de str. 4 - 8 kystfluer jeg normalt fisker med. De er ekstremt vindfølsomme, og de skal bruge alt for mange blindkast til at nå bare en rimelig kastelængde.
Sagt på en anden måde. Klasse 4 stangen giver mig de samme chancer (måske endda et par ekstra) som en 6'er stang. Lettere klasser vil give mig færre chancer - og det ønsker jeg under ingen omstændigheder. Hardy Aydon + Orvis Recon #4 Mit valg af klasse 4 kystfluestang faldt på en 904 Hardy Aydon stang med et tilhørende Ultradisc Hardy hjul monteret op med et 12 grams A. Jensen Precision skydehoved og en nylonskydeline. Det sæt er en ren drøm.


For nylig prøvede jeg dog en 904 Orvis Recon stang - og den er mindst ligeså fed som Hardy'en, og samtidig dækket af den imponerende 25 års Orvis garanti.

Ingen stangproducent tænker saltvand når de producere en klasse 4 stang. Derfor fåes de ikke med ekstra store skydeøjer, hjulholder i marinealuminium, fightbutt og andre ting som vi kender fra de fildblods saltvandsstænger - men det skal de heller ikke. Med et minimum af vedlighold så tåler en elegant hjuldholder med træindlæg også det danske saltvand.

Bare tag stangen med i bad når du kommer hjem fra tur - og pak den aldrig våd ned i dens stangrør.
Fightbutt er også ligegyldig. Den bruges jo alligevel aldrig til at fighte fisk med, men derimod til at hvile mod maven når der fiskes. De små stængerne er så lette at det sagtens kan undværes. Enhver fluefisker med respekt for sig selv drømmer jo om en ny fluestang, det oplever jeg i hvert fald dagligt i butikken. De fleste er ofte nysgerrige på, om der er kommet noget nyt i forhold til den stang de allerede har - men hånden på hjertet - det er der sjældent.
Jo - der er altid kommet nogle nye stænger, men har du allerede en nyere moderne fx 9 klasse 6 stang, så vil den seneste version af samme stang garanteret ikke gøre nogle væsentlig forskel i dit fiskeri.
Hvis du derimod skifter lineklasse til noget lettere, så lover jeg dig en helt anden fed oplevelse.

Vi ses derude med det lette grej
Claus

Produkter fra historien