Go Fishing garantier/reklamationsret.
Alle varer du køber i Go-Fishing er naturligvis omfattet 2 års garanti/ reklamationsret jvf. Dansk købelov. Enkelte varegrupper har dog en udvidet garantiordning som du kan læse mere om her. Vi gør opmærksom på at disse udvidede garantier ikke stilles/administreres af Go-Fishing, men derimod producenterne af nævnte vare.
Returret
Alle varer er omfattet af fuld returret, og vi har ingen tidsfrist. Du kan når som helst returnere vare til os, men vi forudsætter selvfølgelig at de er ubrugte og i original emballage.
Ved køb af rejser-kurser eller andre arrangementer der afholdes af Go-Fishing er der en fortrydelsesfrist på 14 dage, herefter vil det ikke være muligt at få sine penge refunderet.
ORVIS STÆNGER Alle Orvis fluestænger (med undtagelse af Streamline og Frequent Flyer serierne)købt hos Go-Fishing er omfattet af en 25 års garanti for første ejer. Det betyder at Orvis uden beregning ombytter en knækket stangdel – uanset brudårsag. Er stangen mere end to år gammel, så pålægges der dog et ekspeditions/fragt gebyr pt. på d.kr. 500,- som også dækker evt. fragt i Danmark.
Garantien gælder ikke almindeligt og forventet slid på øjer, kork og hjulholder m.m.
Alle defekte stangdele skal via os sendes til Orvis i England. Gennemsnitlig ekspeditionstid er 3-4 uger. Orvis forbeholder sig ret til at ombytte evt. udgåede stænger til nye tilsvarende modeller. Ved bortkomst eller videresalg af stangen bortfalder garantien.
Sage stænger
Sage yder livsvarig garanti til første ejer. Det betyder at uanset hvordan stangen knækker så enten ombyttes eller repereres den uden beregning. Er stangen mere end 2 år gammel, så pålægges der dog et ekspeditions-/fragtgebyr pt. på d.kr. 500,- incl. evt. fragt i Danmark.
Alle defekte stangdele skal sendes til Sage i Tyskland. Den gennemsnitlige ekspeditionstid er 4 – 6 uger. Sage forbeholder sig ret til at ombytte evt. udgåede stangmodeller til nyere tilsvarende. der kan forekomme kosmetiske forskelle på nye/gamle dele. Garantien dækker ikke normalt og forventeligt slid af f.eks. hjulholder, øjer, kork m.m. Ved bortkomst eller videresalg af stangen bortfalder garantien.
Ovenstående garantibestemmelser på Orvis og Sage gælder kun for stænger der er købt hos Go-Fishing. Vi hjælper også gerne med reklamationer på stænger købt andre steder. Her er fragt-/ekspeditionsgebyret altid kr. 1000,- uanset stangens alder.
THOMAS & THOMAS STÆNGER
Go-Fishing forhandler ikke længere Thomas & Thomas stænger.
Evt. garantisager henvises direkte til Thomas & Thomas. Læs mere på: www.thomasandthomas.com
WADERS
Go-Fishing handler kun med waders af de bedste kvaliteter og mærker. Men selv de vil blive slidt op. Nøjagtig som dækkene på din bil.
Det sker desværre, at der findes materiale eller fabrikationsfejl i et par nye waders. Sådanne fejl er naturligvis dækket af garanti. Skulle du mod forventning opleve en utæthed, som ikke skyldes almindelig brug eller et uheld, så kom straks forbi med dine waders.
Vi kan nok ikke løse problemet på stedet. Vi er normalt nødt til at tage dine waders ind til nærmere inspektion og vurdering.
Måske skal de sendes videre til en leverandør for reparation/ombytning.
Husk at medbringe Garanti seddel samt kassebon. Begge dele er nødvendige, hvis du har en waders reklamation.
Der modtages ikke reklamationer på waders, der er ældre end 2 år, eller mangler købsbevis. Vi modtager heller ikke reklamationer waders der er købt andre steder end hos Go-Fishing.
SIMMS WADERS/BEKLÆDNING Skulle der opstå reklamationer på Simms waders/beklædning, skal den defekte del sendes til test hos Simms, uanset varens alder. Er der tale om materiale eller fabrikationsfejl så byttes eller repareres varen uden beregning. Er der tale om f.eks. utætheder i waders der skyldes almindelig brug, repareres varen mod et gebyr på ca. 4-500,- d.kr. Gennemsnitlig ekspeditionstid er 2 uger.
Husk at medbringe kvittering/garantibevis. Der modtages ikke reklamationer på Simms waders der er ældre end to år, men de kan stadig sendes til professionel reparation hos Simms mod betaling. Vi modtager ikke reklamationer på Simms waders der er købt andre steder end hos Go-Fishing.



Kommentarer
14. maj 2013
11. maj 2013
6. maj 2013
4. maj 2013
1. maj 2013