Fangst dato:Â 18 februar 2012
Fangst:  2 gedder + 1 Havørred
Sted:Â Â GudenĂĄen
Metode/agn:Â wobler
Længde: gedder: 95 og ca 100 cm, havørred 60 cm
Vægt: gedder: anslået 7,5 og 8 kg, havørred 2,35 kg
Genudsat: gedder ja, havørred nej
Â
Endelig slap vinteren sit tag og blot et par dages blæsevejr gjorde, at isen på åen brød op. Når kalenderen så denne lørdag tilmed var ledig var sagen klar, der skulle fiskes gedder.
Lørdag vise sig vejrmæssigt ikke fra den bedste side, da den bød på blæst og iskold regn. Det var dog straks glemt, da jeg sendte første kast med wobleren af sted, på et af åens sikre geddespots. Og minsandten om der ikke allerede i 3 kast var fast fisk, men jeg mistede dog hurtigt fisken en mindre gedde på 2-3 kg. To kast senere var der hug igen og denne gang en mere seriøs fisk. Efter nogle minutter fik jeg stille og roligt gelejdet en gedde madamme op på bredden. Mens jeg rodede efter min tang til afkrogning, valgte madammen dog at sprælle rundt og gled via isen ud i vandet igen. Jeg nåede lige af få fat i forfanget, men aktionen betød dog blot at linen bristede. Gedden på omkring meteren og ca 8 kg, skulle selvfølgelig under alle omstændigheder have været genudsat, men dog ikke med en 100 kr’s wobler i kæften. Lovende men alligevel frustrerende start på sæsonen. Og bedre blev det ikke da jeg ca 20 min senere mistede endnu gedde, denne gang en fisk på godt 5 kg. Lykken vendte dog da jeg kort tid efter fik endnu et tungt hug. Denne gang kunne jeg afkroge en madamme på 95 cm og anslået 7,5 kg på ganske normal vis. Herefter døde fiskeriet ud på spottet, men 4 kontakter indenfor 100 m på ca 1 time er vel godkendt.
Selvom jeg allerede på dette tidspunkt havde erfaret, at min gamle vinterjakke absolut ikke var så vandtæt som jeg troede, skulle et andet spot selvfølgelig prøves. Her skete der dog ikke noget den første time, men lige før jeg var ved at opgive, fik jeg endnu et tungt hug. Jeg mistede dog gedden uden at få den set, men uden tvivl en god fisk !! Dette gav selvfølgelig atter blod på tanden og våd eller ej besluttede jeg mig for at tage endnu en time. Det kom jeg da heller ikke til at fortryde.
Kort tid efter hørte jeg noget plaskeri lidt fra hvor jeg stod. Da jeg vendte mig så jeg en odder kravle ud af vandet blot 5 m fra mig. Den fik dog hurtigt øje på mig og var så væk som et lyn. Men et fascinerende øjeblik var det og første gang jeg har set en odder så tæt på og ude af vandet. Jeg står selvfølgelig og spejder efter den et stykke tid, men bliver vækket da jeg pludseligt får et hårdt hug på ganske kort line. Et spring afslører hurtigt, at det denne gang er en grønlænder der har forgrebet sig på wobleren. Endda et ganske fint eksemplar på 60 cm og 2,35 kg som kommer med hjem til fryseren.
Jeg vender herefter næsen hjemad efter 4 våde iskolde begivenhedsrige timer. Fatter ikke dem der siger at februar er en kedelig dødssyg måned 
Â
mvh
Peter Mathiasen
Et minus er dog, at det eneste billede fra dagen er et mislykket dugget køkkenbordsbillede taget med den gamle mobil, beklager 
Â

