Go-Fishing

Netop hjemvendt fra den årlige familie laksetur til Norske Orkla, så må jeg sande, at det kan betale sig at høre efter eksperterne, og gøre hvad de siger – Det gjorde jeg nemlig ikke….mere om det senere…

Lakseturen gik sådan set fremragende.

Allerede i 4. kast krogede min bror en flot blanklaks på 8,5 kg og indenfor de første 48 timer (næsten) havde alle 5 fiskere på holdet laks på land.

Elven var dog høj og kold, og laksen stod på pladser der var nærmest umulige af fiske ordentligt med flue. Orm og spin var derfor sagen i starten. Selv måtte jeg grave dybt i blinkæsken og finde mit gamle favorit blink frem. Efter mindst 10 års pause var det helt skægt at slynge et tungt lakseblink ud i elven, og på en af de gamle blink-pladser tog en 8 kg. fisk sørme blinket den første morgen. Så var der ro på, og fluen kunne atter komme i sving.

En frisk laks på Eriksen's tudse gamle spinnegrej

Den første laks er altid noget særligt.....Kim glemmer den aldrig.

Kim som var laksejomfru mistede først en fisk men fik dagen efter en 8 kg’s og dermed er hans skæbne beseglet. Han er nu for evigt ramt af laksefeber.

Min gamle far fik sin 9 kg’s og Ove en på 9,5 kg.

Selv fik jeg efter hårdt arbejde gang i fluen, og efter en mistet fisk kom der en lille 3.5 kgs fyr på land. Den blev sendt retur igen med besked om at holde sig fra fluer beregnet til storlaks.

Lille laks - svøm ud og hent din mor...!

86 år og still going strong. Min far er sgu den sejeste........

Derefter gik tingende lidt i stå. Temperaturen faldt drastisk både i luft og vand, og vejret blev utidigt. Der forløb et par dage uden kontakt med laks til nogen. Fredag – turens sidste dag viste sig dog fra sin milde side. Vejret klarede op sol, brød igennem, og atter så vi laks i overfladen. Først mistede min fader en på orm, så havde brormand kontakt en på flue, inden jeg sidst på aftenen (efter den sene EM fodboldkamp)krogede en stærk fisk.

Turens sidste kast 9,2 kg. der er bare ALT for længe til næste års tur....

Jeg havde ellers næste opgivet. skiftet synkelinen ud med en flydende og gik egentlig bare og hyggede mig at kaste lidt med en stor Sunray Shadow som jeg lod svinge over den blanke nakke.

Pludselig brød en laks overfladen. Som en anden P & T ørred kom den op i et helt klassik “head and tail”. Nåede lige at tænke, at min flue da måtte befinder sig lige i nærheden, da linen strammede kontant op, og fanden var løs.

Laksen flintrede op af strømmen og trak en seriøs mængde line af hjulet. Små 20 meter inden på bagline sker det så. Der er fuld stop. Bagline er filtret (den havde vist aldrig været i brug på netop det hjul) og blokeret. Jeg stormer ud i vandet, mens jeg febrilsk forsøger at rive line af hjulet. Det lykkedes ikke, men til mit store held stopper laksen i det samme, vender og stryger nu imod mig. Jeg spoler ind og beder til, at fisken ikke igen vil tage så langt et udløb. Mine bønner bliver hørt. Laksen kæmper længe og indædt, men på forholdsvis kort line og må tilsidst give op.

Den var så smuk den fisk. Lille hoved, kraftfuld kort krop og de skønneste blanke flanker. Jeg sad længe og bare nød synet af den, inden jeg i trumf bar den op til hytten. Her var resten af holdet på vej i seng. Stængerne var pakket sammen og de havde stemplet ud for denne gang.

Mens jeg fightede fisken  havde der været to andre laks i overfladen. Da jeg fortalte bror Niels det, så kunne jeg godt se at der tændtes et lys, men han havde jo pakket sammen. “Bare tag min stang og gå ned og prøv”  sagde jeg helt overstadigt. Uden at skænke i tanke om hvilken katastrofe der var under opsejling.

Mens Niels drager mod fiskevandet finder jeg de små skarpe frem til resten af holdet. Der skåles, lykønskes, vejes og skåles atter engang. Der fotograferes. Der vejes (igen). Der måles og der skåles igen inden Ove pludselig peger ned mod elven, og gør opmærksom op at Niels opfører sig mystisk.

Vi når lige at se en kæmpe laks der står ud af vandet foran ham. Niels der nærmest løber ud i elven inden han slår ud med armene og truer mod himlen. Først da går det op for mig hvad der er sket. I min lykkerus fik jeg jo aldrig redet det kludder der var i baglinen ud, og nu har brormand betalt prisen for det i form af en mistet storlaks der løb med flue, forfang, skydehoved og det meste af skydelinen….. en katastrofe af dimensioner. Vi var begge grædefærdige, og stemningen var en smule trykket på vej hjem i bilen.

Men hvad har det at gøre med de eksperter jeg nævner i indledningen. Jo – på vej op til Orkla læste jeg det nye nummer af Fiske feber i bilen, og synes især en artikel om laksefiskeri var særdeles interessant. Her var 15 gode tips fra en dygtig laksefisker. Sådan nogle tips skal man altid være OBS på.

Hvis du har bladet (nr. 4 2012 – der er en aborre på forsiden) så slå op på side 72 og læs sidste del af laksetip nr. 2……så forstår du alt….

Vi ses derude – og – undskyld – undskyld – undskyld brormand (du skylder mig forøvrigt en flueline…)…..

Claus