Go-Fishing

April måned er en fantastisk fiske måned,  hvor vi kan fiske fra morgen til aften. Fiskene er aktive hele dagen og temperaturen er på et leje, der gør at man sagtens kan fiske en hel dag uden at tænke på forfrysninger.Mit eneste minus er at fruen og børnene også gerne vil se lidt til mig, men med lidt snilde og gode fiskekammerater kan det hele godt gå op, så det bliver til enda nogle timer på kysten. Her er et udpluk fra min søndag.

Klokken 5.00 blev jeg hentet af  min “fiskebuddy” Chris, og efter en kort køretur og en halv kande kaffe ankom vi til pladsen. Lyset var tiltagende,  men solen var endnu ikke kommet på himlen, da vi sneg os i vandet.

Det var lavvandet, da vi bevægede ud til pladsen. Tangplanterne stod i overfladen og allerede da vi var nået ud til knæene, så vi de første havørreder jage inde på lavt vand. Wow!! så bliver det næsten ikke mere spændende.  Blank overflade og ringende fisk, der var fisk i hele bugten. De  jagede i det første lys, men efter 1 times fiskeri uden et eneste hug, men bare med en opfattelse af at vi skræmte fiskene, ville vi prøve at se om vi kunne finde noget riflet vand længere nede af kysten.

I takt med at lyset og varmen kom, begyndte der i perioder at komme rifler på vandet og fiskene var mere medgørlige. Vi have flere forsigtige hug som vi troede var hornfisk og vi tabte et par fisk i pæne størrelser. Men midt i vandskiftet fra lavvandet til højvandet begyndte fiskene virkelig at røre på sig, det samme gjorde også andre lystfiskere, 3 tyskere og 2 andre fiskekamerater, så pludselig stod vi 7 fiskere på en 200 meter strækning.

Jeg når at fange et par fisk og Chris taber en af rigtig god størrelse.

 De 2 nyankommet fiskekamerater Jesper og Claus fik hurtig spottet at vi havde gang i fiskeriet, og rykkede nærmere, og  Jesper fangede 2 rigtige flotte fisk på 55 og 60 cm. Og der var fisk overalt.

Selvom det var svært, måtte vi desværre forlade fiskeriet, da vi havde aftaler på hjemmefronten, og på vej hjem i bilen var vi ekstra ærgerlige over at stoppe fiskeriet, bare fordi familien kaldte.

Der gik lidt rebel i den og vi blev enige om at fiske senere på dagen når vandet var faldet igen. Chris var sikker på, at når hans gøremål var overstået, så kunne han bare smutte igen.

Jeg var langt fra lige så sikker, så der blev lavet en aftale at han skulle ringe senere og sige, at han var på vej og om jeg skulle med. Der blev skruet godt op for telefonen, så fruen ikke kunne undgå at høre med… og planen lykkedes. Chris ringer, Jeg er på vej ud og fiske igen. Skal du med ? jeg kiggede på fruen med bedende øjne, og hun siger, så tag dog afsted. Chris holdt allerede klar uden for huset og 30 minutter senere ankomt vi til pladsen, samtidig med de 3 tyskere, der også havde været på pladsen tidligere. En lille landskamp i hurtigst påklædning af fisketøj var igang, og den faldt heldigvis ud til danskernes fordel, så da vi nåede ud til “hotspot’et” var vi 5 minutter foran.

Vi fik fordelt os med 40 meter imellem hinanden, så vi kunne dække vandet uden at vi begge fiskede i samme område. Fiskene var blevet svære og vi havde mange små nap og følgere, men hugge det ville de ikke, og eftersom tyskerne også havde valgt at indtage samme plads,  syntes jeg det blev lige meget nok og valgte jeg at prøve ude på revet. Vinden var blæst op i løbet af dagen, så der var gang i vandet på revet, og det blev da også til en fisk omkring målet.

En dag på kysten var ved at være overstået, og i takt med at solen gik ned og temperaturen faldt,  mærkede vi ikke mere til havørrederne og det var tid til at komme hjem og pleje familien.

 PS. Konen har arrangeret Legoland og havearbejde i næste weekend. Ideer til undragelse modtages.

Tight line

Joe