Webshop

Go-Fishing

Besøg også vores nye

Far/søn tur til Grønland 2013

Fiskerejser, Seneste nyt

Hvem drømmer ikke om at tage junior med på alletiders fiskeoplevelse?

Et sted hen hvor begrebet kvalitetstid med de unge virkelig giver mening. Et sted hen hvor man sammen kan få nogle virkelig store natur- og fiskeoplevelser. En sted hen hvor mobil og internet ikke er eksisterende. Hvilket betyder at man for engangs skyld kommer til at snakke hygge og være sammen i flere døgn uden at noget trækker den anden vej.

 

Far og sønnike midt i en Grønlandsk fiskeoplevelse ingen af dem vil glemme.

Stedet der opfylder ens drømme er GRØNLAND.

Her findes den fantastiske natur der kan tage pusten fra selv den mest hardcore computerspil-, Skype-, og Facebook-ekspert af en 15 årig. Her findes også så godt et fiskeri, at selv en nystartet 10 årige kommende storfisker får en kickstart på lystfiskerkarrieren, der vil få betydning langt ind i voksenlivet.

Der findes masser af arrangerede ture til Grønland. Go-Fishing står selv for nogle af de bedste – se blot under Go-Fishing fiskerejser – her. og her kan man jo sagtens melde sig til sammen med junior.

Problemet er blot, at så kommer den unge afsted sammen med en flok “gamle” gutter der måske ikke taler helt samme sprog som en selv. Desuden kan det jo blive en bekostelig affære for farmand når der skal betales for 2x Grønlandstur i kr. 25.000 klassen…!

Derfor lancere Go-Fishing et helt nyt koncept

Far/søn Grønlandstur.

Tag sammen afsted med ligesindede og høst nogle fiskeoplevelser i fællesskab som i vil mindes og snakke om til den dag i begge er blevet gamle.

Der skal vandres meget langs elven - derfor er turen ikke for de aller yngste

Navnet Far/søn skal ikke tages alt for bogstaveligt. Datter – barnebarn – nevø- lillebror - papbarn eller naboens knægt er også velkommende. Vi kræver bare at de er ifølge med en myndig person der har ansvaret for dem, og at senior og junior kan sove i samme telt. Det er et 3 mands telt så der er plads..! Mor/bedstemor eller storesøster er selvfølgelig også velkommen til at være den voksne.

Aldersintevallet på junior er 8 – 16 år. Ikke yngre da der skal gåes meget langs elven. Ikke ældre - da madbudget og pladsen så bliver for trang.

Turen forgår som vores andre ture til Camp North lejeren ved en af Grønlands bedste fjeldørredelve. Læs om mine tidligere oplevelser i Go-Fishing blog – her.

Fra Sisimiut sejles vi ud til elven (ca. 3 timer) og sættes af. Her hilser vi på deltagerne som har været der ugen før og som skal med skibet hjem.

Campen er stillet op og lige til at flytte ind i. Der overnattes i telt på fine luftmadresser (soveposen medbringer man selv). Spisning foregår i et stort spisetelt og nødtørften forurettes i toiletteltet - hvor der ikke er træk og slip….!

Lejeren ligger smukt ned til elven

De følgende 7 dage er vi helt alene i ødemarken. Kun den medbragte satelittelefon kan bringe os i kontakt med omverdenen, og den bruges kun i nødstilfælde.

Vi har altså masser af tid til at nyde roen – det fantastiske fiskeri og hiandens samvær.

Jeg har selv fisket Camp North et par gange, men den bedste gang var så absolut den første da jeg havde Nikolaj på 13 år med. Nikolaj var på det tidspunkt ikke rigtig grebet af fiskeri. han synes det var for kedeligt og man fangede generelt for lidt i Danmark (det sidste kan jeg nok godt delvist give ham ret i..). Iløbet af de 4 dage vi testfiskede Camp North da blev han omvendt. De første dage fangede han mange (rigtig mange) og store fisk på spinner – den sidste dag fiskede han for første gang for alvor med flue. Det blev til 10 fjeldørreder mellem 45 og 60 cm på fluekæppen. Nikolaj er vild med at fiske idag – også i Danmark.

Læs evt. mere om den tur her

Jeg er efterfølgende flere gange blevet opfordret til at lave den ultimative tur for far og søn – nu bliver det til noget.

Sådanne fisk skaber nye unge lystfiskere

Undertegnede vil være turleder og hjælpe til, så alle får en super oplevelse. På turen vil der også være en mad-snedker som tilbereder aftensmad og forbereder morgenmad. Alle hjælper til med den daglige oprydning.

Maden vil være vildmarksmad. Dvs. god, rigelig og nem at tilberede. Der vil nok bleve skelet lidt til de unge i gruppen. Så mon ikke både burgere og hotdog vil være at finde på menuen, men vi skal også smage på de skønne fjeldørreder vi fanger.

Turen afvikles som en normal Go-fishing Camp North tur, men der vil dog være enkelte væsentlige ændringer.

Atter en tung fisk har taget fluen midt om natten - det bliver ikke mørkere...

På dette hold er der plads til 8 voksne + turleder og mad-snedker. Alle medbringer en frisk ung fisker. Så alt i alt bliver vi 20 hoveder i lejeren. det kan lyde af mange men elven (og sideelven sammen med fjorden) er lang - så der er plads.

Camp North er en fluefisker elv men på denne tur vil der undtagelsesvis blive åbnet for spinnefiskeri i den nederste del af elven (omkring lejeren). Den øvre del er stadig reserveret til fluefiskeri, men her står fiskene tæt på land og alle kan fluefiske og fange fisk deroppe. Uanset alder/erfaring.    Jeg skal nok hjælpe med kastetræningen.

Camp North er cacth & release. Vi ønsker at bevare det unikke fiskeri til kommende generationer. Vi fisker skånsomt kun med enkeltkrog og alle fisk skal sættes ud igen. Et par stykker beholder vi dog til køkkenet.

Da vi er det sidste hold i Camp North i 2013 sæsonnen skal vi på afrejse dagen hjælpe med at tage lejeren ned.

Hvornår

Også fine kystfiske - muligheder i den nærliggende fjord

Turen afvikles i uge 33-  2013 – nøjagtig afrejse-/hjemrejsedag følger.

Pris

Prisen for 2 personer - Voksen +junior (min. 8 år – maks. 16 år) der overnatter i samme telt er kr. 21.950,-

Prisen inkludere

7 dages fiskeri og ophold i Camp North lejeren for begge.

Frit brug af lejerens udstyr

Alle måltider i lejeren

Bådtransport i P-godkendt båd til/fra Sisimiut – Camp North

1 overnatning på dobbeltværelse på både ud- og hjemrejsedagen i Sisimiut.

Aftenbuffet på hotellet den sidste aften (eksl. drikkevare)

Turleder

Mad-snedker

Fjeldørrederne står tæt visse steder i elven

 Prisen inkludere ikke:

Flybillet København – Sisimiut (anslået kr. 7200,- for voksen – kr. 5000   for børn under 12 år. Baseret på 2012 priser).

Alkoholiske drikke i lejeren – medbringes/slæbes selv, men det har vi jo de unge til…!

Forplejning på ud og hjemrejse (bortset fra den sidste aften på hotellet i Sisimiut).

Rejseforsikring

Transport i Danmark

Evt. fiskekort. Det Grønlandske hjemmestyre arbejder på at indfører en øget pris på fiskeriet. Det er endnu uklart om det kommer til at få virkning fra 2013. Fiskekortet vil få en anslået pris på kr. 150,- pr. dag. Måske billigere for børn.

Med hvem

Turen afvikles som en Go-Fishing tur i samarbejde med Getaway Tours. Så der er styr på logistikken, rejsegarantifonden, sikkerheden og alt det andet der bare ikke må mangle.

Alle deltagere vil i god tid inden afgang blive indbudt til et info-møde i Go-Fishing Odense. Her vil alle praktiske ting såsom pakkeliste, fiskegrej, rejseplan osv. blive grundigt gennemgået, og alle får en chance for at stifte bekendtskab med deres nye fiskevenner.

 

Jeg og junior vil med…….

 

Er du/i blevet tændt eller mangler du yderligere info så tøv ikke med at kontakte mig på mail claus@go-fishing.dk eller telefon 66121500.

Husk der er kun en tur som denne og kun 8 (voksen) pladser ledige.

Bare rolig - der bliver også masser af fiskemuligheder for den gamle..

 

Share