Go-Fishing

  Hvis nogen af jer kære kunder i butikken har hørt mig sige noget i retning af at laksefiskeri efterhånden var et overstået kapitel i mit fiskeliv fordi laksefiskeri var noget chancebetonet, monotomt, tungt og træls fiskeri, så glem hvad jeg har sagt……… GLEM ALT OM DET………..! 

Denne sommer har jeg været tre dage på Islandsk laksefiskeri. 3 dage der har taget pusten fra mig. 3  dage langs en fuldstændig fantastisk lakseelv. 3 dage hvor jeg lærte mere om laks og laksefiskeri end de foregående 15 år. 3 dage i særdeles godt selskab og sidst, men betsemt ikke mindst, 3 dage hvor store og mange laks rev mig så grundigt rundt i manegen at jeg her, et par måneder senere stadig har svært ved at falde i søvn hvis tankerne kredser om Island (og det gør de tit). 

Lakseparadiset på denne jord findes på Island og hedder: Midfjardara. 

Min bedste betegnelse for denne perle af en elv er: Ubeskrivelig, men hvordan beskriver man det ubeskrivelige….?  Lad mig prøve…:

I Midfjardare, denne lille krystalklare Islandske elv, trækker tusindvis af laks op. De fleste i grilse størrelse, men der er også et særdeles godt indslag af 4 – 8 kilos fisk. 

Omkring Skt. Hans var jeg så heldig at blive inviteret op for at  tage imod de første og største opgangsfisk. Invitationen kom fra Henrik Kassow fra Zpey. I sine unge dage (og det er slet ikke så mange år siden) da arbejdede Henrik som guide i nogle sæsoner langs netop Midfjardara. Så jeg havde den luksus at blive guidet rundt sammen med ham der kendte hver en høl, på den ikke mindre end ca. 120 kilometer lange fiskestrækning. 

”En-håndsstang klasse 6 og flydeline er alt hvad du får brug for” var Henriks råd i telefonen angående grejvalg. Det lød sgu noget klejnt. Min tanke kredsede nok lidt for meget om Norge, de første, laks, forårs flom, koldt uklar vand osv. 

 ”Fluer fisket Hitch er det helt hotte” sagde Henrik. Se, det lød rigtig interessant. De af jer der har set Henrik Mortensens DVD laksefilm (flere af scenerne i de forskellige film er faktisk optaget ved Midfjardara)har også set hvordan laksene kommer op til de stribende hitch-flue i overfladen. Det ser helt fantastisk ud, men igen nagede tvivlen. Var der overhovedet kommet fisk op i elven, og ville de dog stige til en lille overfladeflue …? 

Al min tvivl blev gjort til skamme. Næppe var vi ankommet om eftermiddagen før Henrik siger ”Vil du se nogle laks”? Tjahh hvorfor ikke. Henrik stoppede bilen to minutters kørsel fra lodgen højt oppe over elven. Han pegede ned i en lille uanseelig pool. Først kunne jeg ikke rigtig se andet end en mørk bund midt i hølen, men pludeslig gik det op for mig, at bunden i elven faktisk var ganske lys. Alt det mørke var laks. 

Måske 50 laks i 4 – 6 kilos klasse stod og svajede i strømmen. Jeg blev noget stum. 

Vi sneg os ned til vandet, og Henrik gav instruktion i Hitch fiskeriet. Det var slet ikke så let som jeg troede. Der skulle arbejdes lidt på teknikken inden fluen arbejdede ordentligt i strømmen. 

Den første time havde jeg to laks oppe ved fluen, men ingen tog rigtigt, men den tredje fik fat, og jeg kunne lykkeligt fighte min første hitchlaks. Stor var den ikke, men utrolig flot med løse skæl og friske havlus. 

Hitch er en fantastisk fiskeform. Ekstremt visuelt og konstant spændende, og egentligt på mange måder lettere at gå til end klassisk lakseflue. Man ser jo fluen hele tiden og kan styre den perfekt i forhold til set fisk eller tænkte standpladser. Egentlig troede jeg at hitch-fiskeriet mest var for folk der havde fanget for mange laks her i livet, og nu bare gik og lallede den af, men igen tog jeg fejl. Hitch er en suveræn måde at fiske laks på, og på visse pladser en langt bedre metod end en flue der synker. Er du laksefisker i hjertet, så må du bare prøve at hitche en dag.

Efter at vi havde landet hver vores 5 punds laks gik det slag i slag. Henrik og jeg turnerede op og ned langs elven og fandt fisk i de fleste pools. Nogle steder lod de sig lokke, andre steder ville fiskene ikke lege med. Men uanset hvad, var det ekstremt fascinerende og ulideligt spændende at se laksen inden man kastede. 

Tiden fløj af sted, og hver time føltes som 10 minutter. Til gengæld blev ens hoved på rekordtid fyldt med fantastiske indtryk. 

Min bedste fisk kom fra en af de yderste pools tæt ved havet. Egentlig havde formiddage ikke budt på det vilde. Jeg havde affisket flere fine stræk uden resultat, og var kommet frem til en lille strømkant der ikke synede af meget. Men da jeg var på vej forbi, spottede jeg en skygge over bunden – laks. 

Forsigtigt bakkede jeg et par skridt baglæns, og lagde Hitch-flue ud med et ganske kort kast. Skyggen løftede sig fra bunden, åbnede munde og kom mod fluen. En lakseryg brød overfladen, men hverken stang eller line signalerede at laksen havde fået fat. Få sekunder efter stor skyggen igen nede ved bunden. Jeg kastede igen, og det hele gentog sig. Tredje kast, og tredje gang huggede laksen fejl. Mine nerver hang nu i laser. Fjerde kast, men denne gang blev skyggen ved bunden. Det gjorde den også i femte, sjette og syvende kast. Jeg var grædefærdig. En så oplagt chance som tilsyneladende alligevel løb ud i sandet. 

Noget drastisk skulle der til. Flueæsken frem. Der sad alle klassikerene sammen med en lille lækker Pattegris bundet på en str. 10 dobbeltkrog. Den skulle det være, men samme øjeblik fluen landede på vandet tvivlede jeg nu alligevel på at jeg havde valgt rigtigt.  Det så helt tosset ud, da den lyserøde grisseflue begyndte sit sving i det fuldstændig gin-klare vand og bragende solskin. Kun et rotorblink manglede for at gøre den endnu mere synlig. 

Laksen så selvfølgelig også fluen, og den kunne lide hvad den så. For fjerde gang løftede den sig fra bunden, men denne gang var der ingen pardon. Flue og fisk mødtes, fluen forsvandt, jeg løftede stangen og musikken begyndte. Hvor tit oplever man egentlig at se laksen suge fluen til sig. Jeg var i den syvende himmel, og den ca. 94 cm lange laks, der pressede 6′er grejet helt i bund, var en af de smukkeste og mest mindeværdige fisk jeg har fanget og genudsat igen. 

Pattegrisen gav mig efterfølgende flere Islandske laks. Jeg forærede nogle væk til etpar af lodgen guider der grinede godt (på Island er det nemlig officielt kun sort der duer)men de lovede at prøve flue, og selvfølgelig havde straks succes. Faktisk så stor at jeg fuldstændig måtte tømme alle fluebokse for Litla Bleka’ Grisen (det hedder den sgu på Islandsk) inden afrejse…!

Mere end 90 vidunderlige cm.

Midfjardara tog pusten fra mig. Magen til smuk elv findes næppe. Dens løb var ganske varieret. Fra det øvre løb med dybe canyons hvor elv og laks kunne spottes fra 50 meter høje klipper til den store  kystslette hvor elven flader ud og slynger sig af sted mellem bjerge af fine lavasten og græsklædte enge. 

Nye laks steg op i elven hver dag, og hver fisker havde vel kontakt med 5 – 7 stykker af dem om dagen. Ca. halvdelen var flotte smålaks i 2 – 3 kilos klassen. Den anden halvdel var gedigne fisk på 5 – 8 kilo. Alle fisk var så blanke som de findes og fyldt med havlus. De satte virkelig vores små 6’er pinde på hårde prøver. 

Midfjardara's laks er sindsyge. Når de mærker krogen, så vil de bare tilbage til Atlanterhavet..

 Ikke mindre end ca. 120 kilometer lakseførende elv havde vi at boltre os på. Det er så meget vand at mange sekundære pools må springes over af tidsnød. Ligeledes blev den øvre del af elven slet ikke fisket så tidligt på året. 

Og dog - den ene aften var jeg så fiskemæt, at en kold bajer inden aftensmaden lød meget tillokkende, men Henrik ville det anderledes. ”Vi prøver Skiphølen” nærmest hviskede han, mens han så meget snedig ud. Det var da fint med mig, men da jeg hørte at den lå godt 70 kilometer oppe af elven, så var jeg atter noget skeptisk. Troede han virkelig, af der allerede var nået fisk helt derop? 

Selvfølgelig var der det. I dagens sidste lys stak vi hovederne udover klippekanten, og derned i Skiphølen stod 6 – 8 laks. Store laks. Vi havde i dagens løb landet fisk optil 6 – 7 kilo. De her var større.

Skæbnen ville at vi begge krogede en storlaks i Skiphølen, og begge fisk var stærkere end os. Efter et kvarters fiskeri stod vi med to sprængte liner. Henrik krogede og mistede sin fisk øverst i hølen på en lille Sunray Shadow flue. Min Pattegris fandt yderligere en fisk bagerst i hølen. Begge var de store – rigtig store. Begge fisk var helt vilde og ustyrlige, og begge løb de som sagt med sejeren. Måske ærgerligt, men på den anden side også en fantastisk oplevelse. 

Minderne fra Midfjardara får mig til at ryste på hånden mens jeg skriver dette. Jeg har da prøvet en del laksefiskeri gennem årene, også en del rigtigt fint laksefiskeri, men Midfjardara slår da godt nok alt. 

Jeg må tilbage – og jeg vil gerne have dig med. 

Grunden til at jeg først skriver denne blog nu er fordi, at jeg efter hjemkomst, sammen med Henrik Kassow, har arbejdet stenhårdt på at sammensætte et turprogram så andre end os kan prøve dette fantastiske sted næste år. 

Umiddelbart skulle det jo være enkelt nok, men det er det slet ikke. 

Først og fremmest så er Midfjardara en af Islands mest eftertragtede elve. De 10 stænger der sælges pr. uge til hele elven er forudbestilt år i forvejen. Laksefiskere fra hele verden har faste uger hvor de kommer. Det forstå jeg sandelig godt. Der er ingen der har fisket Midfjardara der ikke ønsker sig tilbage. Hvad jeg derimod ikke forstå er hvordan de får råd. 6 fiskedage i højsæson koster ca. 7500. Det lyder måske ikke så skræmmende, men det skal lige tilføjes at beløbet er i Euro……! Dertil skal så lige lægges rejsen til Island. 

Sådan ser de store fisk ud omkring Skt. Hans. Det er vel ok. Lodge "fatter" Rabbi nederst til venstre.

For de fleste skatteplagede og kriseramt dansker er det ganske enkelt en skræmmende pris. Uanset hvor godt fiskeriet er, og det gjorde egentlig også, at jeg i første omgang opgav enhver tanke om at lave en tur derop. 

Efter en lang og spændede fight er en 6- 7 kilos laks klar til landing, men bliver den ikke holdt lige lovligt hårdt...?

Men via Henrik’s gode kendskab til Rabbi som er lodge ejeren, og via vores besøg deroppe, så har der åbnet sig en lille uventet mulighed. 

Sagen er den – at de, primært amerikanere, der betaler den høje pris, selvfølgelig kun vil komme i den absolutte højsæson. Det betyder, at der er en smule luft i starten af sæsonen. Her er måske lidt færre laks, men sandelig nok til at holde gang i sagerne (vi havde som skrevet 5 – 7 laksehug pr. dag pr. stang). Desuden kommer de største som bekendt først, så gennemsnitsstørrelsen omkring Skt. Hans er langt bedre end senere på sommeren. 

Midfjardara er velsignet af kun at rumme vildfisk. Det betyder at opgangen starter næsten på dato og klokkeslæt hver år omkring d. 3. – 5. juni. Den tur Henrik og jeg arbejder på, vil løbe af stablen omkring d. 23. – 29. juni. På det tidspunkt er der rigtig mange laks i hele elven.

Bang - da røg forfanget da vist....

Prislejet bliver i omegnen af kr. 30.000,- (danske altså) for 4 dages lakse-fiskeri, ophold på lodge, en guide pr. 2 fiskere, alle måltider på lodgen og transport på Island. 

Flyrejsen kommer til. Den kan gøres for 2000 – 3000 kr.

Hvad der kommer oveni er alkoholiske drikke som kan købes på lodgen, drikkepenge til guiderne og rejseforsikring. 

Henrik Kassow fra Zpey vil være med på turen, og åse ud af hans mangeårige erfaringer fra Midfjardara.

Ca. 30.000,- kr. er stadig mange penge, men Midfjardara er dem alle værd. 

Alternativet er at fiske på delestang.

Så fisker du kun halvdelen af tiden, men spare også små 10.000,- kr.

Læs mere om vores Go-Fishing til Midfjardara i 2011 – her.

Der bookes maks. 10 – 11 stænger fordelt på små 110 kilometer vand. 

Farvel og tak siger laksen. Det var fjolset i den anden ende af stangen da vist selv uden om...

Det her er en unik chance for at fiske laks i et af verdens bedste (og dyreste) vande. En chance vi nok kun får denne ene gang. Når amerikanerne ser og høre om de fisk vi danskere kan fange i starten af sæsonen, så vil de også derop fra dag 1. 

Læs mere om Go-Fishing’s tur til Midfjardara 2011 – her.

Se mere om Midfjardara på deres egen hjemmeside - her. 

Se også dette smukke filmklip fra elven. Det er optaget i sensommeren hvor det mest er smålaks der fanges. Vores tur ligger i storlakse perioden, men de fiskes stadig på samme lette grej.

Vores allesammens lille Facebook veninde April Vokey har også forelsket sig i Midfjardara. Læs hvad hun synes – her.

Håber vi skal følges næste år til vidunderlige Midfjardara

Claus