Go-Fishing

Robin har fundet sig et nyt drømmefiskeri – Mexicanske roosterfisk på flue direkte fra kysten. Læs her hans beretning fra dette års tur.

Baja maj 2010

Roosterfish er nok en af de mest selvaktive fisk, jeg har fisket i mange år; den kan se dig, den kan lugte dig også kan den mærke vibrationer, det vil sige, når du løber hen ad stranden, kan den høre dig.

Jeg har fisket Roosterfish fra båd med poppers i flere år, og det er efter min mening en af de flotteste fisk, når den jager. Den kommer helt op på overfladen så dens karm (rygfinne) er fri af vandet, på den måde ser du hele fisken, når den jager – det er vildt spændende.

Efter at have fisket dem fra båd, hørte jeg om nogle gutter, der havde prøvet og fiske dem fra stranden. Hvad? Kan det lade sig gøre, tænkte jeg. Det vil jeg også prøve! Sidste år prøvede jeg så en tur, hvor jeg tog af sted sammen med en god ven. Jeg mener selv vi fik lært en del på den tur, men den var ikke helt vandtæt, der var stadig nogle ting der skulle justeres, som bl.a. vores kasteteknik, så jeg var nødt til at prøve det igen.

Maj 2010 var det så tid til at tage ud og fange Roosterfish. Min fiskemakker og jeg, ja vi havde jo prøvet det før, nemlig 2009, men der var altså et par fisk der gnavede gevaldig i nakken, og det var de fisk vi både så og havde på, men aldrig fik.

Jeg havde ellers sagt, at det var det, men som tiden nærmede sig, des svære var det. Jeg lavede en aftale med min fiskemakker, som gik ud på, at vi ville gå efter den store, dem vi havde set, men aldrig fik, og ja, vi vidste præcist, hvor vi ville fiske.

Vi havde også fået rettet vores kast til. Sidst brugte vi alt for mange blindkast på at få vores flue derud, og vi havde mange rigtig flotte flueimitationer af sardiner med, men det ville de ikke have. Der skulle strammes en del op, og om multeimitationer var løsningen, det måtte tiden vise, men det var det vi lærte af turen det foregående år.

Maj kom, grejet var klar, og det var vi også.

Turen gik over Chicago videre til Huston, Texas. Derfra til Cabo San Lucas, hvor vi mødte vores guide, som kørte os alle til Los Barrillas Hotel i Barrillas, stor gensyns glæde. Et lille hotel, men rent og med en god swimmingpool, vi brugte det dog kun som base, men så kunne vi både køre nord og syd, lidt efter hvordan vejret nu var.  Året før kørte vi en del, vi var meget interesseret i hvordan fiskeriet var lige nu, mere end at høre guiden,  fortælle os  om verdens økonomi. Osv. 

Vores guide fortalte, at havde lige havde fået to på ca. 20 kg. stykket, så fiskeriet var godt. Yes, så kører det! Her skal lige nævnes, at det ikke er tilladt for hvem som helst at guide, det er regler omkring det i Mexico.

Vi fik tjekket grejet igennem, og guiden var meget interesseret i hvilket stænger vi havde med i år, sidst havde jeg en rød fluestang med, det var han ikke så imponeret af, den er jo rød, det var hans eneste kommentar. Vores fluer var han vildt begejstret for året før, men vi skulle ikke fiske med dem. Vi fisker med mine, var hans eneste kommentar. Vi havde også medbragt færdige forfang, dem binder vi selv, sagde han. Øøh så måtte vi jo i gang med at binde.  

Om aften tjekkede vi vejret, og det var ikke så godt, der var en del vind på vej, og med det kom en del store bølger med uklart vand til følge.  

Men vi var ikke sådan at slå ud, der skulle fiskes Rooster. De første to dage var der ikke så meget gang i den, jo vi fik da Roosterfish, men det var de lidt mindre, og her er jeg nødt til at sige, der er mange der ville stille sig tilfreds med den størrelse vi fik, men vi havde jo aftalt at vi ville gå efter de store.

Vi flyttede lidt rundt de første par dage, ikke at vi ikke vidste, hvor vi lille fiske, men vi havde hørt, at der hvor vil ville fiske, var bølgerne for høje, og vandet for uklart.  Nu gik den altså ikke længere, vi ville med egne øjne tjekke, og ja, bølgerne var høje, og ved første øjekast var vandet da også uklart, men vi gik til den med krum hals, det var sgu ikke så let. Jeg besluttede mig for at tage den lange tur ud i den anden ende, en tur på vel nok 5-7 km. Et rigtigt godt valg, vandet var klart, vinden var lige knap så stærk og bølgerne var ikke så høje, men det var ud for et rev, hvilket ikke er så godt, da Rooster ikke krydser revet. Den tager det altid uden om eller indenom, så jeg var nødt til at flytte mig. Min gode ven havde valgt og gå barfodet, det var et dumt valg, hans fødder brændte, og han havde også skåret sig i den ene fod, så han havde ikke lyst til at gå for langt, så derfor valgte vi i stedet at gå tilbage. Når man fisker Roosterfish, så går man en del. Vi gik halvvejs tilbage til det punkt, hvor der var et hul i revet; her kunne fisken komme ind, og vi besluttede at blive der. Det er hårdt at gå i sandet med en skadet fod, endnu en lektion, husk sko. 

Vi beslutter at tage teaseren i brug, og guiden skulle derfor i gang med det hårde arbejde, som bestod i at kaste teaseren til havs. Vi var klar, og de første Rooster viste til. Rooster is coming, be ready, cast, cast, skriger guiden. Der kommer en stime på 8-10 Rooster ind, jeg får lagt fluen, perfect, strip, strip, strip, så tager den første, nej, jeg får ikke kroget den godt nok, recast skriger guiden, jeg kaster hurtigt igen, men nej, de har set mig. Min ven råber: ”jeg har en”, hurtigt løber jeg op til ham for at hjælpe, kamera frem, det var ikke en af de største, men det var en Roosterfish. Jeg ser en stime mere komme ind, løber hurtigt i stilling, det går ikke, jeg må længere op ad stranden. Jeg er nødt til så højt op, at jeg ikke får problemer med vinden, et hurtigt kast, strip, strip, yes, den tager, set the hook, skriger guiden, det er gjort, men det viser sig og være en Jack, en pæn en på ca. 5 kg. Ja ja, så er vi da i gang. Big Rooster skriger guiden så, mens jeg er et godt stykke væk, men så er der kun en ting og gøre, løb hurtigt, og det er det Roosterfishing handler om. Du skal være der, run, run. Og det gør man! Cast, cast. Men denne gang kommer jeg for sent. Der sker ikke rigtigt mere, og lyset forsvinder.

Vi går op mod bilen, lyset er ved og forsvinde, og det en anden ting ved Rosterfishing, du har brug for lyset til at se. Vi er nu til en ordentlig steake med det hele, gerne 300 gr. Der skal god mad til, vi forbruger en del energi.

På vej tilbage møder vi en gut, han fiskede tidligt på den plads vi lige havde fisket, det var bare meget tidligt, omkring kl. 6 om morgen, og fangede en Amber Jack. Vi beslutter efter aftensmaden at stå tidligt op næste dag, noget vi ikke havde prøvet før, for vi skal bruge lyset for og se Roosterfish, det vil sige, vi kan ikke fiske før kl. 9.

Næste morgen ringer vækkeuret kl. 05. Hurtigt ud af sengen, nu skal vi ud og fiske, vi har en lille times kørsel foran os. Ham gutten er der allerede, vi går et stykke forbi ham, her er vi nødt til og køre noget blindfiskeri. Jeg har skiftet min stang ud til en Helios #10 og fået en anden line på mit hjul, er du gal det kan kaste, det gjorde en kæmpe forskel, det var så synligt at min makker lade mærke til det, shit, den kaster godt nok langt den stang der.

Vi fik hurtigt monteret en flue, og så var det bare og komme i gang. På den plads vi fiskede havde jeg ca. 10 meter ud til hvor det blev meget mørkt vandet. Der er hug, nej, den fik ikke ordentligt fat, igen, yes, der er bid, en lidt underlig fight, det er en Needlefish, en kæmpe hornfisk på ca. 4 kg. Det er absolut muligt at fange en verdensrekord på disse kanter, et billede, og så videre, men der skete ikke rigtigt mere. Ham gutten vi mødte, havde heller ikke rigtigt gang i den. Vi beslutter os for en gang morgenmad, et lille sted lige i nærheden, det var ikke noget, jeg vil køre efter en anden gang.

Tilbage til stranden, jeg beslutter mig for at stå der, hvor jeg er tættest på det mørke vand. Guiden begynder helt pr. automatik at tease med en hvid popper. Jeg skynder mig og skifte flue, får lige akkurat bundet knuden, da guiden råber FISH! cast, det er ikke Roosterfish, jeg kan godt se noget, der jager popperen, bare ikke hvad det er, jeg tænker Needlefish. DORADO høre jeg så guiden råbe, hvad? Jeg kaster min flue ud i en fart, og straks er der fire Doradoer der tager forfølgelsen af min flue op. Den første hugger til, yeeeeess! Jeg har en, set the hook, skriger guiden, det har jeg gjort, do it again, jeg har Dorado på, det er for vildt, guiden kaster videre, min fiskemakker skal også have en. Jeg kæmper videre med min, jeg er helt oppe at køre, jeg får fisken ind og af kroget den, fantastisk fisk, i min ros hører jeg pludselig min fiskemakker råbe Dorado, jeg genudsætter fisken, skynder mig hen til ham, der er ingen tvivl, at se den mands smil, det var så bredt, jeg har Dorado på, jeg får taget en del billeder. Fisken bliver landet, endnu et par billeder bliver taget, lige der kunne jeg godt have ønsket mig, at der kun havde været én Dorado, ikke at jeg ikke ønskede min makker skulle fange en Dorado, men hans blev der taget billeder af, der var ikke tid til at tage billeder af min. Men jeg har da billederne af hans. Guiden kalder på os, gutter, er i klar over, at i formentligt er de eneste i hele verden lige nu, der har fanget Dorado fra Kysten? Her er man simpelt hen nødt til bare lige at stå stille et øjeblik, og bare gense den film som kører inde i hoved på en, wauw. For at guiden ikke skal læne sig tilbage og tænke, det var den dag, så vælger jeg her at sige, nå, skal vi komme videre, det var jo Roosterfish vi kom efter J Dagen igennem får vi rigtig mange skud på Roosterfish, vi fanger da også et par på ca. 4-6 kg. plus nogle mindre. Det er fandeme godt fiskeri, jeg slutter dagen af med lige at få et tilbud på den nye verdensrekord, jeg jager, men jeg må have ramt et eller andet ben inden i munden på den, krogen faldt ud da fisken vendte, den var 45+ lbs. Monster shit

Næste dag vælge vi at gøre det samme igen, tidligt op, guiden havde dog en tanke om at vi skulle ud med en erhvervsfisker, ikke for at fiske, men han skulle over til en lille ø, og sætte nogle langliner. Øøh, er det tilladt? Men tanken var at sætte os af på øen, så kunne vi fiske der hele dagen, men vinden den var for hård, så det lod sig ikke gøre. På tilbage vejen møder vi en af gutterne fra Running Down the Man, han har fisket sammen med en gruppe i flere dage. De fiskede oppe ved fyrtårnet, men de havde ikke rigtigt fanget noget – det havde vi heller ikke J det er ikke alt, man skal fortælle derude. Men tanken om, at han guider for 6 mand, og så ved fyrtårnet, gjorder os lidt glade, de kan umuligt få ret meget ud af det.

Vi kørte lidt blandet fiskeri den dag, jeg kan godt lige det sightseeing fiskeri, min fiskemakker kan godt lide det teasing fiskeri. Jeg fik en rigtig flot Jack på ca. 9 kg. den dag. Den kan altså rive noget line af i en fart, der skal en rigtig god bremse til.

Jeg gjorde en opdagelse den dag, det var meget overraskende, men alle dage havde jeg gået med et par mørke polarid solbriller fra Maui Jim, efter min mening en af verdens bedste solbrille. De har lavet en ny HT linse som er lysegrøn, en erstatning for gult glas, problemet med det gule glas er, at hele verden også bliver gul, men den nye HT linse har den bedste farvegengivelse jeg nogensinde har set. Mørkere farve ses bedre, det vil sige alle mørke inklusiv rød, ses meget mere klart. Dem havde jeg med som rejsebrille, men besluttede at prøve dem på det tropiske fiskeri, det var helt vildt så stor en forskel det gjorde. Det var klart lettere at se fisken, når den kom på den lyse bund, hvor det grønne glas fremhævede den mørke fisk.

Vi havde aftalt af vi skulle mødes ved bilen ved 5 tiden, så er lyset så svagt, at det kan være svært og se fiskene, da jeg mødte de andre fortalte jeg dem om min opdagelse, og guiden kunne simpelthen ikke tro sine egne øjne, med de briller på kan du fiske et par timer længere.

Det var ved at være nogle dage siden, vi havde fået en ordentlig steak, så vi blev enige om at det skulle være i aften. Det var også vores sidste aften sammen, for efter morgendagens fiskeri, så skulle vi hjem, og der skulle fiskes som vi plejede dagen efter, hvilket betød vi kunne sove længe igen.

Kl. 7 næste morgen ringede vækkeuret, sidste dag, så var det i dag vi skulle fange rekordfisken. Vi kørte til vores hemmelige plads, om nogen steder på denne jord, så var det der. Jeg ændrede lidt plads, jeg ville gerne på den anden side af det rev, hvor Roosterfishen bestemte sig for at gå inden om eller uden om. Jeg vidste ikke hvor langt jeg var nødt til og gå, men jeg mødte en, som fortalte mig, at det godt kunne betale sig. Min fiskemakker ville gerne fiske på den samme plads, han havde stadig lidt ånd i foden. Jeg var da heller ikke andet end lige ankommet, da fik jeg øje på den første Roosterfish komme ind, så var det om at få de sidste kræfter ud af benene, run Robin run, og det lykkedes, ikke den store men en pæn størrelse på ca. 7 kg. Jeg ville lige løfte den op, så de andre kunne se den, og så kom de ellers løbende af fulde kræft. Hele denne dag havde vi Roosterfish der kom ind i perioder, de kom i grupper på 4-8 stykker, og der var store imellem. Det lykkedes min fiskemakker at fange en på ca. 7 kg. også, men vi kunne ikke få de store. Guiden undrede sig over alle de Roosterfish, der kom ind hele tiden, ind til at han så en stor mørk skygge længere ude, det var en søløve der lå og fiskede, den havde skræmt alle Roosterfish, så de var kommet tættere på os. Det var ikke fordi vi fik flere Rooster den dag, men vi fik et par kg. mere på, og så fik vi at se hvor mange Roosterfish, der var derude, og det var ikke så få.

Det var det vildeste fiskeri, jeg har prøvet i mange år, desværre så slutter sådan en tur også, men sjovt det var det, og jeg skal helt sikkert af sted igen.

Min lidenskab for disse fisk vil ingen ende tag, for ikke at snakke om den intensitet der er omkring fiskeriet. jeg har studeret den fisk i et par år nu, og er nået frem til, at der er 3 metoder at fiske dem på.

Metode 1:

Det er den metode, de fleste der har prøvet det gør. Det er hårdt fiskeri, hvor man simpelthen går strand op og strand ned og kaster i blinde. Det er fra solen står op til solen går ned, og når man har gjort det i to dage, så giver de fleste op, hvorefter de tænker, at der må være en lettere måde. Man skal ud på en båd, så kan man nå dem, for når du har gået mange strande tynde, så har du set Roosterfish, der går for langt ude, og med den vind kan du ikke kaste derud, hvor de er. Man kan se både, der ligger lige uden for, som fanger. De står og forfodrer med sardiner – så er det da de rigtige fluer vi går med. Nej, det er ikke så let, og det er her de fleste vælger den nemme løsning, for vi er her for at fange fisk.

Metode 2:

Det er nok den metode, som kræver størst tålmodighed, det kræver en intensiv studering af hvordan en Roosterfish jager, og den tid har jeg taget mig, for jeg ville lære det. Sidste år brugte jeg tre dage på at kigge hvad den spiser, så selv om jeg havde mulighed for at kaste på en Rooster, der kom tæt på, gjorde jeg det ikke, jeg ville i stedet se, hvad den gjorde.

Roosterfish spiser ikke sardiner tæt på land, den jager Mulletfish, en ca. 20 cm lang agnfisk. Men hvorfor fodre man så med sardiner fra båd? Sardiner er som Mulletfish, en meget olieholdig fisk, og den kan lugtes meget langt væk, selv af os som står på en båd. Roosterfish bruger det meste af sit liv på at samle Mulletfish, og det gør den som oftest om morgenen, derefter tager den ud på dybt vand igen, for at jage flere ind. Under denne jagt bliver den tit fristet af de både som forfodrer, og for at få Roosterfish ind til båden, kaster man et spor af sardiner ud. Man binder herefter nogle af sardinerne fast til en line, for at de ikke svømmer væk, således man har sardiner tæt på båden, det giver fluekasteren mulighed for, når Roosterfishen kommer op til båden, at kaste tæt på sardinerne, og her er det så vigtigt, at din flue ligner en sardin, og på den måde kan man fange en Roosterfish på flue.

Op ad formiddagen, når solen står højt, kommer Roosterfishen igen tættere på kysten, for at samle sine Mulletfish. Roosterfish jager på nøjagtigt samme måde som delfiner, når de jager Bonito og små tun. De jager i flokke sammen med Jacks. De sørger hele tiden for at holde sammen på stimen af Mulletfish, der kan være både store stimer, der kan være mindre stimer, men målet er at samle dem, for derefter og presse dem så tæt på stranden som muligt. Det er her du kommer ind, for det er din opgave at følge Mulletfish stimen fra strandkanten og vente tålmodigt, for lige pludseligt så slår Roostefishen til, og så har du chancen for at ligge en flue ud på kanten af stimen af Mulletfish. Her er det vigtigt at din flue linger nøjagtigt en Mulletfish, ellers kan du godt glemme det, de har et ekstremt godt syn. Det er ligeledes vigtigt, at du er usynlig, ligesom det er meget vigtigt ikke og overkaste fisken, den kan se både stang og linen. Gør du det en gang, så kan du lige så godt finde en ny stime Mulletfish, eller vente en time eller to mere på at få et kast. Det kan være svært at se, om der er Roosterfish ved stimen af Mulletfish, men det lærer man hurtigt, det ses meget tit på hvor hurtigt stimen bevæger sig, bliver stimen pludseligt meget urolig eller deler sig, så er det der, du har chancen.

Under hele denne søgen efter stimer af Mulletfish, får du en del sol, der er kun den hat du har på, der laver skygger, og det er derfor meget vigtigt og få solcreme på. I det ligger der dog et stort problem, for Roosterfish kan ikke fordrage solcreme, og det er derfor vigtigt, når du skal have solcreme på, at få det af dine hænder igen, dette gøres lettest ved at finde lidt agnfisk – du skal bare lige røre ved en fisk, så en lugten af solcreme væk.

Det kan godt lyde let at fange en Roosterfish, men det er bestemt ikke så let, som det lyder. Først skal man finde stimen af Mulletfish, dernæst skal du være tålmodigt og vente på, at der er Roosterfish på stimen, og herefter skal Roosterfishen være interesseret i at æde.

Det mest spændende fiskeri jeg har prøvet, du er konstant på og følger alle bevægelser i vandet foran dig.

Metode 3:

Det kan være nogle lange dage at bruge metode 2, så kan man med fordel bruge metode 3. Det er aktion fyldt fiskeri, hvor du har brug for er en teasermand, hvilket er en person, som kaster med en popper eller en ranger, som helst skal være hvid. Manden skal kunne kaste langt, og så skal han kunne kaste længe. Teaserføreren kaster så langt han kan ud mod åbent hav, her skal der så vælges strategiske steder, da en Roosterfish aldrig trækker hen over rev, den søger altid udvendig eller indvendigt af et rev, for derefter at søge efter Mulletfish i det åbne vand. Det skal altså være på sandbund, og det skal være solskin, ellers kan du ikke se, hvad der foregår. Her tæller alles øjne, lige så snart man får øje på bevægelse, altså en trækkende Roosterfish, så gælder det om for teaserføreren, at få kastet meget præcis i Roosterfishens træk rute, hvor den så får øje på teaseren. Teaseren skal selvfølgelig være uden krog, for hvis Rosterfishen ser teaseren, så tager den straks forfølgelsen op, her gælder det for teaserføren om at holde Roosterfishen interesseret, og er den det, vil den nu jage teaseren med fulde fart. Det gælder efterfølgende for fluefiskeren om at være klar; lige så snart fisken er 40 meter fra stranden, skal kastet falde, og det skal falde præcist, gør det det, så gælder det så for teaserføreren om og få popperen op af vandet i et ryk. Det er nu tanken at Roosterfishen skal tage forfølgelsen på din flue, og det er her vigtigt for fluekasteren at være usynlig, det vil sige gør sig lille, ved at gå i knæ/hug, for så at fortsætte samme tempo med sine strips, som teaserføreren kørte med sin poppers. Roosterfishen skulle nu gerne være så hidsig, at den tager din flue, men det sker ikke altid, der kan her være mange ting, som gør sig gældende. Har teaserføreren nedsat tempo under ind spænding, eller er det ikke den rigtige flue? Har du valgt den forkerte hastighed på fluens fart? Er det så din skyld, eller din teaserfører? Og sidst men ikke mindst, blev du stresset under kastet, så det ikke faldt præcist nok? Det er vildt spændene, så man meget ofte kommet ud af fatningen, og her skal man lige huske, den må ikke se dit kast, din stang, eller dig. Det gælder her om og bevare roen, vildt spændende. Der er lige en faktor mere, man skal have med: det blæser altid, og oftest ind på din højre skulder, en faktor der godt kan få et ellers vellykket kast til at lande en smule upræcist.

Grej til en tur efter Roosterfish:

Fluestang: 9´ # 10 gerne en let stang, du skal gå med den hele dagen.

Hjul: Stærkt hjul med kork bremse, det giver den bedste bremsning, der skal være plads til min. 300 meter bagline, helst 500 meter hvis du skulle være heldig og få en af de helt store på + 45 lbs.

Bagline: Jeg foretrækker gel spun 35 lbs

Flueline: Tropisk WF line, gerne en klasse over din stang,  da det er meget vigtigt, at du kan spænde stangen med kun et blindkast.

Forfang: Her laver man selv lave sine forfang, 9´ langt, skal ende i 20 lbs.

Fluer: Her kræver det, at man sætter sig lidt ind i hvordan en Mulletfish ser ud.

Tøj: Her kræver det, at man er usynlig, det vil sige sandfarvet tøj, og det er vigtigt, at det er noget med UV filter. Sko i sandfarve, evt. handsker, da det er meget hårdt at gå i både sandet og solen hele dagen. Der skal købes en Camelbag til vand, da man skal huske at drikke en del i løbet af dagen. Der kan med fordel medbringes en linekurv.

Det største problem er ikke løst endnu: hvor i Mexico skal man fiske?

Nu skulle du være godt klædt på, og mindst et skridt foran alle andre, der ikke har læst denne artikel, til en tur ud efter den fantastiske fightende Roosterfish.

God kamp.

Robin Birch

Tight Lines

Robin Birch.

Go-Fishing.